Her er så et billede af det færdige resultat. En knasende regnbue.
Jeg har dog erstattet margarine med smør (smager bare bedre!) og omregnet til danske mængder. Her er min danske opskrift, hvis du også vil bage farverige (eller mindre farverige) småkager.
Jeg har lavet 2 portioner af dejen - og fik ca. 20 store småkager i hver af de 7 regnbuefarver + en farveløs variant med chokolade, som på mystisk vis allerede er forsvundet som dug for solen ;o)
Regnbue småkager (ca. 80 stk)
250 g. smør - blødt
350 g. sukker
2 æg
2 tsk. vanillesukker
300 g. mel
1 tsk. natron
½ tsk. fint salt
Farve (Jeg har dels brugt alm. frugtfarve, dels farvepasta. Begge dele fungerer fint. Frugtfarven er dog ikke så koncentreret, så enkelte af farverne er lidt "fesne")
Smarties Mini (sorteret op efter farve) - eller mørk chokolade i grove stykker.
Fremgangsmåde:
Lav småkagedejen og del den i 4 portioner (ca. 250 g. i hver).
Rør ønsket mængde farve ind i hver portion og sæt efterfølgende dejen i køleskabet i ca. 15 min. så den er til at arbejde med.
Bland med en portion Smarties Mini i matchende farve.
Sæt små kugler på en bageplade. Hold afstand, da kagerne flyder ud.
Bages v. 175 grader varmluft i ca. 8-10 minuter.
Køles helt af på bagerist, før de pakkes lufttæt.
Hvis de da ikke forsvinder direkte fra bageristen og ned i maven på "tilfældigt forbipasserende" ;o)
Hvor er de altså flotte.
SvarSletJeg kom til at tænke på dig og regnbueprojektet, da jeg fiskede regnbuefarvede vimpler frem fra SFO'ens kælder.... De kan godt lånes, hvis I skulle have lyst :)
Tak, Pernillle. Ærgerligt at du ikke kommer forbi og smager.
SletRegnbuefarvede vimpler er noget af det næste her på bloggen. Jeg har nemlig også været i syrummet ;o)