Som afslutning på skoleåret inviterede børnehaveklasserne forældre og søskende til festaften med cirkusforestilling.
Andreas havde øvet flittigt med jonglerboldene - men mente, at han blev dårligere og dårligere, desto mere han øvede. Jeg synes nu det gik ganske udmærket, da han optrådte sammen med resten af Gøglertruppen.
Det var en flot og meget varieret cirkusforestilling, de tre børnehaveklasser havde sammensat, og jeg var nok ikke den eneste, der mærkede tårerne stige op i øjenkrogen, da ungerne viste, hvor dygtige (og store) de er blevet. (Eller er det bare mig, der er en Tudesidse i de situationer?)
Tiden flyver afsted - og snart skal han starte "rigtigt" i skole - med "rigtige" lærere og "rigtigt" skoleskema. Men først... Sommerferie!
:o)
Ih er du ogsaa en tudesidse?? Velkommen i klubben. Jeg bliver bare roert over ingenting. Pigerne synes nogle gange det er lidt pinligt ( " tuder du nu igen mor???") men saadan er jeg nu bare (og da saerligt naar det har med mine piger at goere :-) ).
SvarSletJeg græder heldigvis sjældent fordi jeg er ked af det. Til gengæld må jeg være enhver tåre-perser-film-producents drømmepublikum, for ved det mindste Kleenex-moment sidder jeg med maskara ned ad kinderne ;-)
SletOg så selvfølgelig når mine børn optræder. Den er også sikker hver eneste gang!