mandag den 20. juli 2009

Ferie på en (næsten) øde ø...

Familien Putz tilbragte 5 feriedage på Orø. Det tager ca. ½ time med færgen fra Holbæk - eller 10 minutter med slæbefærge fra Hammer Bakker.


Der er virkelig mulighed for en "træk-stikket-ud"-ferie på denne ø. Frau Putz havde forventet en øde ø - og jeg blev næsten bekræftet i mine antagelser.

Men også kun næsten.
Der er nemlig liv på denne ø - omend ikke meget "gang-i-den". I hvert fald ikke fra søndag til fredag.
Hvordan det er i weekenderne kan jeg ikke udtale mig om, men jeg har en ide om, at der er lidt flere turister, for mange af øens små (gård)butikker holder kun åbent i weekenden. Noget shoppe-paradis er der derfor heller ikke tale om, med mindre man da tænker på øens Brugs og Orøkontoret (posthus/turistbureau/garnbutik etc.)

Til gengæld er der masser af (lidt forfaldent) idyl rundt omkring. Masser af stråtækte bindingsværkshuse og masser af frønnet træ.
Men også gamle, velholdte huse...




Afstanden imellem de enkelte "seværdigheder" på øen er også overskuelig. De fleste findes i Bybjerg, og man kan gå igennem hele Bybjerg i mageligt slentretempo på omkring en times tid - og det inkluderer også tilbageturen :o)

Her besøger Familien Putz øens kirke og kirkegården omkring. En smuk og meget fredelig kirkegård med masser af plads "udenom" gravene, hvilket vel vidner om, at øens befolkning aldrig har været særligt stor.






Kirken ligger dør om dør med øens tidligere fattighus, som nu huser et lille bitte museum...


... og lige overfor kirken - bag den stråtækte bindingsværksidyl - ligger Hotel Orø Kro, hvor Familien Putz var indkvarteret på et såkaldt "5-dages ophold".


Med risiko for at træde nogen over tæerne er jeg nødt til at vise dette billede...


... af et hus, som måske kunne være blevet til endnu en idyl.
Hvad gik der lige galt hos farvehandleren??? ;o)

Hvis Du skulle have lyst til at flytte til Orø, så kan dette idylliske hus - midt i Bybjerg - erhverves for omkring 600.000,- kroner.
Det trænger godtnok til en meget kærlig hånd indvendigt...
... men lægger du omkring ½ million kroner til håndværkerne oven i prisen, har du stadig et forholdsvis billigt og efter min mening helt uovertruffent idyllisk hus til rimelige penge. Fristet? Så check EDC-mæglerne her.
Nå... det var lidt om husene på Orø. Jeg vender tilbage med et lille indlæg om, hvad vi så FORETOG os, mens vi var på øen. Ud over at spise 3 daglige måltider på Orø Kro... ;o)

3 kommentarer:

  1. For et deilig sted det ser ut til å feriere i. Mange vakre og idylliske hus, selv om jeg deler din skepsis til den lilla fargen på det ene huset. Og så det huset som er til salgs da, virkelig en herlig idyll (til overkommelig pris). Takk for en hyggelig rundtur, og for din koselige hilsen hos meg.

    SvarSlet
  2. Hvor ser der hyggeligt ud på Orø.
    Rigtigt fine huse og en smuk kirke.
    Dog synes jeg ikke huset er specielt billigt - puha der ville skulle gøres meget.
    Tak for indblikket i jeres ferie.
    Knus LIse

    SvarSlet
  3. Hej med dig.

    Sikke flotte billeder fra Orø - må man evt. bruge udvalgte på vores hjemmeside? Der er flere fra Bybjerg som er meget flotte og kunne indgå i vores galleri. Men tak for kikket ;-)
    Henrik
    Orø camping - og hytteby

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz