mandag den 27. juli 2009

Syv Ridderslag

Engang imellem bliver jeg forvandlet fra sofa-strikker til kælder-syerske :o)

Det sker også engang imellem, at jeg kaster mig over et projekt, som er sådan rigtigt Overskuds- og SuperMom-agtigt... ;o)

Siden vi kom tilbage fra sommerferie har de haft "Riddertema" i børnehaven - noget der lige passer Andreas, som ELSKER at lege "Ridder".

De efterlyste kulørt stof til ridderkapper og tyl til prinsesse-slør, og først tænkte jeg, at jeg da sikkert kunne grave nogle kulørte rester frem fra lageret.
Man er jo ikke "posedame med et stofmisbrug" (Gemalens betegnelse!) for ingenting :o)

Da jeg så kom ned i kælderen og kiggede i lageret var det lidt skuffende. Ikke et eneste helt stykke stof i primærfarver, men snarere en del underlige rester... og så var det at Krea-Mom kom op i mig.

Jeg kunne da lige sy et par kapper...
Børnehavens personale ville i hvert fald ikke umiddelbart kunne anvende stumperne
- og hvor meget tid har de også lige til den slags, når de også skal passe børn?
Altså... Frem med stofrester, saks osv... og så blev der ellers klippet. Til min overraskelse lykkedes det at klippe SYV kapper af de to koboltblå "stumper" - og så gik det ellers over stok og sten på symaskinen.
De to første kapper blev afleveret fredag - og søndag blev de sidste fem tryllet frem. I alt syv kapper til de tapre riddere, hvis Ridderborg i børnehaven er omgivet af ildsprudlende drager og har krokodiller i voldgraven...

Kapperne blev forstærket med noget meget kraftig og meget stift (!) denim, jeg engang har fundet i Mors kælder. Stammer vist tilbage fra de glade halvfjerdsere, hvor Mor syede tøj. Det kan ikke have været særlig behageligt at gå rundt med...

Til forstærkning af skulderpladerne samt stropper og trykknapper var det dog fortrinligt.

Mønsteret blev "lånt" fra denne ridderkappe, som Andreas har fra LEGO.
Nu håber jeg bare, at der er nogen, der gider at lege "Ridder" med Andreas nede i børnehaven.

3 kommentarer:

  1. Hold op hvor er de flotte.
    Du er altså ikke helt uden evner!!!
    :0)

    SvarSlet
  2. Det var noen tøffe kapper, sånne vil jeg også lage til barna mine! Jeg har allerede laget skjold og sverd... :)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz