onsdag den 29. juli 2009

Det bedste rum - med appendix...

I Familien Putz' hus er køkkenet nok det rum, vi opholder os mest i - når vi er vågne.

Dette køkken har et fantastisk appendix - viktualierummet.


I forbindelse med ombygningen blev et stykke af den tidligere fordelingsgang inddraget til dette formål, og det er klart et af de bedste påfund fra "arkitekten" Frau Putz.

Her gemmer vi alt - og jeg mener ALT.

I forbindelse med, at Agnes blev en del af familien, blev der flyttet lidt rundt, så hun kunne få plads - og der blev også ryddet lidt op.
Derfor er rummet nu så præsentabelt, at det fortjener at blive vist på bloggen.
Måske kan det tjene til inspiration for andre, der har lidt u-udnyttet plads i nærheden af køkkenet...

Her er utroligt mange hyldemetre - og de rummer alt fra store dejfade til små glas med kapers...


5 rækker med brede hylder fylder rummets to sider...


... og praktiske stænger til ophængning af bl.a. de tunge støbejernsgryder er skruet på den sidste væg.
Stænger og metalkurve er fra IKEA.


På gulvet står et par hjemmegjorte "hunde" til tunge ting som f.eks. ølkasser.
Så kan de let flyttes, når gulvet skal rengøres. Krydsfiner med voksdug - og hjul fra IKEA.


Og Agnes? Hun har da fået plads på Første Række, Midt For.


Der er skam også plads til Familieguffen i rummet. Som du måske kan se på beholdningen af julemænd og påskeæg her i juli, er det ikke meget slik vi spiser ;o)


En anden lille praktisk detalje fra køkkenet, som jeg gerne vil vise til inspiration, er denne skabsindretning.
Skabet går helt til loftet - og de øverste hylder ville være "død" plads, fordi man ikke kan nå tingene.
Inspireret af en indretningsbog, hvor en dygtig snedker havde lavet en stor, dyb skuffe med lodrette skillerum til bageplader o.lign., fandt jeg på dette...


Lodrette skillerum i den øverste halvdel af skabet gør det til en leg at få fat i bageplader, muffinsforme osv.
Hvor mange steder har jeg ikke set hylder eller ovnskuffer med bageplader o.lign i totalt uhåndterlige stabler???

Det er Gemalen, der er hus-snedkeren.
For at kunne udnytte pladsen ved siden af ovnen byggede han en vinreol i hele rummets højde...

Det man ikke kan se på billedet er, at alle de små hylder har forskellig bredde.
Huset er bygget i 1952 og takket være en (beruset?) Murersvend er væggene "en smule" skæve her i huset.

På hylderne ligger dyre vine fra fine, franske vinhuse. Not!

Men de billigere vine fra Føtex kan jo også godt hygge sig her ;o)

8 kommentarer:

  1. I should have taken a good look in the pantry when I was there! I knew there was something spectacular in it as I enjoyed some of the good things coming from it! Lovely peek!

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare dejligt sådan som du har fået udnyttet pladsen, der er helt sikkert mange der kan blive inspireret. Jeg har ikke så meget plads og slet ikke noget der ikke er undnyttet :)
    det var dejligt at se dine billeder.
    Knus

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare et genialt rum.
    Sådan et vil jeg også have!!!
    Vi skal på et eller andet unavngivent tidspunkt også have nyt køkken, og jeg vil da helt klart have nogle af dine ideer i baghovedet.
    Hvor er du bare genial Putze!!
    Knus

    SvarSlet
  4. Sikken mange smarte detaljer! Nogle gange er man nød til at kreere selv. Nymodens køkner mangler tit de små finesser der gør hverdagen lettere. Skuffen med bagepladerne irreterer mig grusomt, men mit hus er fra midt 70'erne og har ikke lige lidt plads i overskud.

    SvarSlet
  5. ÅHH Frau Putz.. Jeg har ønsket mig sådan et skab i ÅREVIS!!! Hvor er jeg bare misundelig. :-)

    Det er jo super at man sådan kan have et lager og at tingene kan holdes i orden og er til at overse. Her i huset er vores køkken nærmest ikke større end dette rum du viser os, og med fire teenagere er der stort set aldrig noget der ligger på lager i mere end ti minutter.. MEN jeg har jo lov at drømme ik.

    Rigtig dejlig weekend til dig.
    Kh Henriette :-))

    SvarSlet
  6. Å, dette ser herlig ut! Så mange lure ordningar, eg skulle gjerne hatt både det ekstra rommet og vinreolen din;)

    SvarSlet
  7. Åhh ja - et spisekammer.

    Da jeg boede i Oslo, havde vi et lille smalt gennemgangskøkken. Men det var hyggeligt, og så var der spisekammer. Elskede simpelthen det lille rum. ALT kunne bare være der. Ingen bøvl med at få plads til noget der.
    Nu har vi et lidt større køkken, selvom det stadig er småt. Jeg savner mit spisekammer, til gengæld hr jeg fået ryddet ud i nogle af alle de ting vi bare havde stående, sådan bare fordi.

    Tak for dine kommentarer - de glæder mig.

    KH Maria.

    SvarSlet
  8. Hvis der bryder butiksstrejke ud så er det altid rart at vide, hvor man kan hente "nødrationer".
    Hvem er logistik-chef? Føres der udløbskontrol ? :-)
    Ses om en uges tid.....

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz