torsdag den 9. juli 2009

På loppemarked i Mors kælder

Familien Putz rendte jo ind i et lille kræmmermarked, da vi var i Nordjylland.
Ved hver eneste stand kunne man høre Frau Putz' mor udbryde: "Sådan én har jeg også hjemme i et skab" - hun mente, at hun ville kunne tjene MANGE penge på indholdet af sine skabe, hvis hun ellers GAD at have en stand på et loppemarked.
Well... heldigvis har Mor ikke solgt alle sine gamle ting på et lokalt loppemarked, for nu fik Frau Putz lov til at gå på jagt i kælderskabene.
Og se lige...

Sæt med skål og kande - fra det engelske pottemagerfirma Wood & Sons. Ifølge denne hjemmeside stammer det fra 1950'erne (Hurra for Google).


Stemplet i bunden...

Jeg ved lige, hvad dette sæt skal bruges til...


Det næste mit øje faldt på var denne søde mælkekande.

Den er fra Københavns Porcellains Maleri, som stemplet i bunden siger - og det kan man jo også Google...
Kanden stammer fra en serie kaldet Rosenborg - og jeg fandt en magen til sat til salg på denne hjemmeside for Kr. 450,- (Ja-ja, Mor... Jeg sagde jo, at det var penge værd, det skidt!!! Men du får den altså ikke tilbage!)

Men se så lige her...

Man skulle jo tro, at det var købt sammen!!!


Det næste mit øje faldt på, var dette skønne vattæppe. Det bringer minder tilbage om varme sommerdage tilbragt på græsplænen. Der er ikke noget skønnere end tykke, gamle vattæpper - og tror I, at Frau Putz er vild med farven på dette???

Fint retro-mønstret stof. Sikkert fra 70'erne, så nu er jeg altså også blevet Moderne og med på 70'er-bølgen... ;o)

Næste gang jeg kommer hjem til Mor tror jeg lige, at jeg skal grave lidt længere inde i bunden af de der kælderskabe!

Og ja... så stod jeg jo lige og manglede en lille mælkekande, så man kan tage mælk med ud i haven til en kop kaffe eller to.
Og så har jeg jo 1 hel flyttekasse med Mågestellet, som står hjemme i Mor og Fars kælder.
Hvem i alverden har fundet på at male en MÅGE på et egentlig ganske kønt lyseblåt kaffestel???
Måger er IKKE hyggelige eller idylliske eller kønne!
Måger skriger.
Måger skider på biler.
Måger lugter af skidtfisk.
Måger er... ikke min yndlingsfugl!

Og så en hel flyttekasse fyldt med Mågestellet...
Man skal (?) vel være taknemmelig. Nogen har lagt en hulens masse penge for dette engang i fortiden, hvor det var det helt rigtige at samle på Mågestellet...
Men... hvorfor samlede de dog ikke på Musselmalet i min familie???
SUK!
Men kold mælk til kaffen kan den vel godt bruges til ;o)

1 kommentar:

  1. Hej Putzi
    Det ser ud til at du har haft en skøn sommer.
    en masse fine oplevelser - sjovt at se.
    Og hold da op du har fået mange jordbær.
    Vi ses om 1 god uges tid
    Knus Lise

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz