fredag den 22. februar 2013

Go to Check out


Yippie!

Ahrmen hvor heldig har man lov til at være? 
Og hvor mange "jeg-skal-ikke-købe-mere-garn"-løfter kan man bryde på et splitsekund?

Lige i dag føler jeg mig ualmindeligt heldig!  Og har egentlig ikke brudt mit ikke-mere-garn-løfte... 

Alle der har forsøgt at købe garn fra Wollmeise ved, at der kun er garn til salg fredag kl. 8:00 og 17:00 - og at det lynhurtigt bliver udsolgt. 
Der er kun udvalgte farver - og det er absolut ikke sikkert, at den farve du lige har lyst til at købe kommer i butikken i en laaaang periode.

Eller at du når at få fat i garnet, hvis det rent faktisk kommer...  Eller når ud af butikken uden at nogen andre snupper garnet op af din kurv og når at betale det før du gør...  (Meget mystisk shopping-system.  Virtuelle rundsave på albuerne...)

Jeg har tidligere købt to bundter Wollmeise Twin i farven Mistelzweig. 


Da jeg kiggede efter garn på lageret i kælderen, var det selvfølgelig denne farve der passede bedst sammen med min blå kjole - og selvfølgelig (Hello Murphy!) var der ikke nok i de 300 gram/930 meter til at strikke en "Minnie" cardigan med lange eller halvlange ærmer. 
Måske ville der være nok til at strikke den med korte ærmer...  ? 

Så jeg slog op i går aftes. Strikkede løs - og tænkte, at det måtte briste eller bære.

Og i morges kl. 8:17 (mens jeg ventede på den fælles morgenmad på arbejdet) prøvede jeg så efter en pludselig indskydelse at gå ind i Wollmeises shop for at se, om der måske skulle være et lille bitte bundt ekstra garn i samme farve.


Det var der utroligt nok - og jeg nåede hele vejen igennem systemet med to nøgler i kurven. 

Se det er held!   (Jeg håber så bare, at de to indfarvninger ikke er alt for forskellige, men i så fald må jeg lave en "fortynding" med en pind af den gamle og en pind af den nye på ærmerne)

Nu kan jeg strikke lange ærmer til min cardigan og "stå under misteltenen" til brylluppet. 

Og eftersom garnet ikke er købt til lager "bare fordi jeg må eje det", men faktisk er købt til et projekt som jeg er i gang med... så har jeg ikke rigtigt brudt mit løfte.   

(Hey... det er min lov, og jeg kender alle smuthullerne i den!)
:o)

6 kommentarer:

  1. Tillykke med dit held.....og super lækker flot farve ;-)

    SvarSlet
  2. Nogle gange kan man være heldig, og du har da været fantastisk heldig denne gang. Jeg glæder mig til at se det færdige projekt.

    SvarSlet
  3. Det var sgu et snedigt smuthul!!1 Og nogle gange er man jo allerede i gang med et projekt mentalt, og så bryder man heller ikke løftet ved at købe garn til det projekt....man er jo "i gang"! Jeg henviser helt sikkert til din lov hvis garnkøb bliver påtalt fremover :-D

    SvarSlet
  4. Garnet er superflot - og du er heldig :-)

    SvarSlet
  5. Du lokker, at du bare ved det, men jeg er måske også nem at lokke... Jeg har tidligere kigget ind til Wollmeises hjemmeside, men fandt den forvirrende. Men så sent i går aftes med dit indlæg læst blev det til den store succes. Jeg venter nu på 2 x lilla agtige pakker med wolle :-)
    Du skal have den ros, at du styrke den internationale økonomi i disse krisetider og får os andre til at deltage dette. Tænk sig om det er strikkerne der "redder" verdensøkonomien p.g.a. nødvendigt garnkøb. Så må vi jo ofre os ...
    God weekend
    Kirsten fra Tønder

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz