torsdag den 7. juni 2012

Spis brød til

Det er i øjeblikket vildt politisk ukorrekt at spise brød. Hurtige kulhydrater... u-ha da da...

Men jeg elsker brød. Punktum.  Og jeg elsker specielt hjemmebagt brød i alle afskygninger. Trods alt ikke så "slemt farligt" som det hvide franskbrød købt hos bageren...

I perioder er mit brødbage-mojo forsvundet.  Jeg bager som regel mindst en gang om ugen, og ind imellem går jeg simpelthen død i det - og så bliver familien spist af med købe-brød, knækbrød og frosne bagels... 

... og så pludselig kommer lysten igen tilbage (eller det købte brød keder mig så meget, at jeg tager mig sammen), og husassistenten Agnes kommer på overarbejde. 

Sommerfesten forude fik mig til at lege med både det ene og det andet - og så var brødbagningen pludselig igen sjov.

Flettet madbrød - med soltørrede tomater / friske krydderurter fra haven...



Rustikt mørkt øl-brød...



Og nej!  Jeg kan desværre ikke skrive nogen opskrift. For det er brød bagt "på slump" med lidt af det ene og lidt af det andet... 

Hurra for frysere, som tillader fest-forberedelser i god tid.
Allerhelst ville jeg jo bage alt samme dag og servere det friskbagt, men der er ikke timer nok i døgnet til at lave kagebord og mad til omkring 60 personer...   Så brødene er bagt i forvejen og bliver lunet før servering, og så er det næsten (!) lige så godt som nybagt.

6 kommentarer:

  1. uhmmm ser dejligt ud, kender godt de perioder hvor fryseren kommer på overarbejde ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Min er ved at eksplodere! Jeg har været nødt til at udsætte indkøb af is til festen til umiddelbart før festen. Jeg hader at være i sidste øjeblik, men der er simpelthen ikke plads, før den "halve ko", brødet, kagerne og alt det andet endelig skal tages op for at tø.

      Slet
  2. Ih kan man bestille????? De ser velnok gode ud. Det der med at gaa doed i det kender jeg kun alt for godt. I nogle perioder mangler inspirationen bare. Din Agnes ser super god ud. Min "Laura" er genial. Laenge leve Matador, den er udoedelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også Matador. Og jeg elsker min Agnes. Uden hendes hjælp ville jeg ikke have mod på at bage alt vores brød selv.

      Slet
  3. Uhm! Man kan tydeligt se, du er god til at bage. Det er så flot, ens og indbydende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Louise. Jeg bliver jo helt flov over dine fine ord ;o)

      - og får lyst til at vise dig et billede at det ene øl-brød, som på mystisk vis voksede sig totalt deformt i ovnen. Bare for liiige at vise, at jeg altså ikke er specielt mester-bager-agtig... En gang nordjyde og fra Jantelovsland, ik'?

      Nå men heldigvis kan man jo beskære billeder på det groveste. Hæ-hæ. Ellers kunne vi vel heller ikke bevare illusionen om at vi kommer fra hjem helt uden rod, nullermænd, visne planter og deforme brød.

      ;o)

      Slet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz