mandag den 14. juni 2010

Sodavand i blodet...

Sådan føler jeg det. Det kribler i hænderne efter at komme i gang, for nu er første halvdel af udstyret til perlefremstilling kommet hjem fra England.

Jeg har købt glasstænger hos Tuffnell Glass i England, som havde nogle fristende "Collections" med rigtigt mange forskellige farver. På den måde har jeg fået et stort udvalg uden at blive ruineret.


På billedet er det fra venstre:

"Reactive Collection" - med 4 forskellige farver, som reagerer kemisk med hinanden i smelteprocessen.

"Eat Your Greens Collection" med 24 forskellige grønne stænger

"Cool Blues" med 24 blå og

"Think Pinks" med 24 pink og lilla nuancer.

Man bliver jo fristet... så jeg har også købt nogle lidt sjove typer, nemlig
"Dark Matter" som er mørk brun - men ved opvarmning får denne farve...


og "Silver Black" - hvor stængerne er sorte, men smelter til dette...


Så er der noget "New Crystal Clear", "White" og "Soft White", noget "Black", "Dark Teal Transparent" (Mørk petroleumsfarve - hvorfor mon?) og en pakke transparent pink (Man har jo en 7-årig tøs i huset).

Dertil "New Violet" - som også reagerer kemisk med nogle af farverne i Reactive Collection og laver "sjove" ting

Kan du forstå, at jeg ikke kan vente?

Alt sammen kom i denne kasse. Totalt mast og krøllet sammen. Åbnet for kontrol af fragtfirmaet, som trods alt var opmærksomme på, at det nok var en ordblind, der havde håndteret min "Fragile. Handle with care"-pakke.

;o)



Heldigvis var kun enkelte stænger knækket.

Med i pakken var også mine "Diddy"-briller. En anelse mindre hinkestens-agtige end dem fra kurset... men nok ikke lige noget jeg vil rende rundt i ude i verden

;o)


Lad mig præsentere "Sonni" - min iltmaskine.


Og den hedder altså "Sonni". Se selv...


Når min bestilling fra San Siera i Holland er i hus, mangler jeg kun en gasflaske med kobling og slange - så er jeg i gang!

Well... hvis det ellers lykkes mig at overtale Gemalen til at bore det der hul i væggen til min udsugning og sætte min bordplade op...
Det er to ting, der står meget højt på min "Honey-Do-List"

;o)

10 kommentarer:

  1. Jeg synes nu, at det ser ud til, at "han" hedder Tonni.... eller måske Jonni.

    Det bliver spændende at se, hvad du får kreeret.

    SvarSlet
  2. Hvor ser det spændende ud.
    Nu er det jeg skynder mig væk, inden behovet for en ny hobby opstår.

    SvarSlet
  3. Glæder mig meget til at se hvad du får lavet i dit perleværksted...

    SvarSlet
  4. Hov glemte at skrive, at jeg rigtig godt kan lide din beskrivelse... Sodavand i blodet - rigtig rammende for følelsen

    SvarSlet
  5. Uh, det glæder jeg mig altså til at se. Måske man kan bestille et armbånd.

    SvarSlet
  6. Åååååååååh!

    ...Heldigvis kan jeg roligt få åndenød over din glas-stash, for min iltmaskine er nemlig også kommet! Desværre hedder den ikke noget endnu, men det må vi se at få rådet bod på (hvad kalder man en iltmaskine? Jeg ved jo ikke engang om det er en han eller en hun...).

    Glæder mig helt vildt til at komme videre, men jeg har ikke bestilt ting fra Holland endnu. Vil lige vente til jeg har været på workshop d. 25. juni.

    Men - jeg følger med her. Glæder mig til at se dit værksted!

    SvarSlet
  7. Det ser simpelthen fantastisk ud, øv at jeg bor i en lejlighed, hvor der bare ikke rigtig er plads til at lave et permanent arbejdsbord.. Er helt vild med dit begreb "honey-do-liste", sådan en må jeg også hellere få lavet :)

    SvarSlet
  8. Hvordan pokker har du kringlet den hollandske hjemmeside, har du kontakter i Holland ? Google-translater ? :)

    SvarSlet
  9. Google Translate fra Hollandsk til Engelsk fungerede fint.

    Hollandsk til dansk blev noget værre volapyk ;)

    Ejeren af San Siera hedder Sandra - og skriver udmærket engelsk, så man kan sagtens skrive til hende, hvis der er spørgsmål.

    KH
    Frau Putz

    SvarSlet
  10. Hehe, tak, så prøver jeg sådan :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz