Jeg elsker akelejer - og jeg elsker, at de på engelsk hedder Columbines. Sikke et poetisk navn. Det bringer minder om Tivoli og varme sommeraftener...
Da vi flyttede ind og overtog haven fra de tidligere ejere, voksede der akelejer rundt omkring i hækkene og i sprækker mellem fliserne. Det gør der stadigvæk, for de små frø finder vej alle vegne og kræver ikke meget, for at danne en frodig plante med skønne blomster.
I løbet af årene har jeg dog høstet en del af frøene og spredt dem i bedene - og jeg har suppleret med en enkelt pose akelefrø fra planter i lysere nuancer. Dobbelte var de tilmed, og det har givet nogle lidt spøjse varianter, når de har krydset sig med de oprindelige akelejer.
I år er der følgende lidt sære skønheder at se i haven...
Jeg smiler lidt, når jeg går forbi dem...
... og nyder synet af dem og alle de andre - lidt mindre sære - skønheder.
Det er fascinerende at se, hvilke nye varianter, der dukker op fra år til år. Jeg tror aldrig, at jeg får nok af akelejer.
Jeg elsker akelejer og den måde de hele tiden fornyer sig på. Man kan simpelthen aldrig få for mange vel?
SvarSletSmukke er de alle :-) jeg lader også mine selv såede stå hvor de nu dukker op. Inspireret af dig vil jeg tage en fotorunde. Resultatet kan du se senere på min blog, hvis du har lyst.
SvarSletGod dag til dig.
Jeg stjæler lige tippet om at købe en enkelt pose i lysere nuancer og så dem.
SvarSletJeg er med på vognen af Akelejeelskere, men kunne da godt tænke mig lidt mere variation af farverne, her er de fleste mørke lilla - skøn farve, men andre er jo også skønne.
De er da totalt vidunderlige.
SvarSletHold nu op hvor er de smukke... Jeg har kun en enkelt hvid i min have, men kunne da klart godt tænke mig nogle lig dem du her viser frem... :o)
SvarSletÅHHHHHHHHHHHHHHHH!
SvarSletJeg er forelsket! Elsker også akalejer. Heldigvis har mine forældre en have, hvor jeg må så og plante! Men dine er da helt specielt smukke!