Boooooork!

Det er sjovt nok ikke meget de siger, de små hønsedamer, der er flyttet ind på matriklen. Måske kommer det med alderen, ligesom æggene.
Indtil videre hygger de sig blot i hønsehus og -gård. De bruger det meste af dagen på at spise, og har snart spist sig igennem alt det græs, der gror i hønsegården. Skvalderkålen er også forsvundet. Dygtige damer!  Alt muligt grønt er forsvundet som dug for solen. Bare ikke broccoli. Måske er det alligevel for sundt?  

Efterhånden som de falder til bliver de mere og mere nysgerrige, og tilbringer mere og mere tid udendørs.
For en lille flok nysgerrige høns er der også nok at kigge på fra hønsegården. Der er næsten hele tiden nogle af de tobenede, der kommer forbi. Både dem der bor i huset og som kommer med maden - og en hel masse andre, som nysgerrigt stopper op på fortovet eller endda kommer helt ind i haven og hilser på. 
Der er også nogle firbenede, der kigger forbi. De firbenede, der bor i huset, er ikke specielt interesserede - og måske en lille smule skræmte. Nogle af de firbenede, der kommer forbi ude på fortovet trækker ganske meget i deres snor for at komme helt tæt på. Et par af dem havde uheldigvis ikke fået snor på (!).     Godt det ikke var fritgående høns... 

Efterhånden som tiden går, bliver vi bedre og bedre til at se forskel på de fire brune høns. Der er forskel, men det er lettest at genkende hønsene, når de allesammen er til stede, fordi forskellene så træder tydeligere frem.

Lad mig præsentere: 

Søren Pind.  Navngivet af Gemalen. Da den som den første indtog den siddepind, Gemalen havde snedkereret... ja så skulle den jo hedder noget med "Pind"...  Så... Søren Pind... den mørkeste høne i hønsegården. Han Hun har hvide vingespidser.   (Prøv du lige at huske at kalde "Søren Pind" for hun!) 

I forgrunden af dette billede ses Doofenschmirtz - hønen som Andreas har opkaldt efter ham her fra Disneys "Phineas and Ferb":



  

Hønen Doofenschmirtz er næsten lige så mørk som Søren Pind, men har brune vinger - og hvide pletter i panden.  (Og kommer også let til at hedde "han", ligesom Søren Pind...)



Poulet Putz  (Ikke at forveksle med Paul Potts!)  - Hønen med de fine, hvide halefjer.  Frau Putz' helt egen høne - til venstre i billedet.  Her fotograferet sammen med Mimi, hønsegårdens lyseste høne.  Mimi er hønsedamens helt egen høne.

Hønsedamen?   Det er selvfølgelig hende her - i gang med noget af det mindre sjove ved hønsehold... 

 I weekenden begyndte hønsene at støvbade i hønsegården, hvilket vi ser som et tegn på, at de efterhånden er helt trygge ved stedet. 

Det bliver også sværere og sværere at komme ind i hønsegården, for der er et par stykker, der allerede har mod på at udforske verden udenfor lågen.  Eller måske er det bare fordi græsset er grønnere på den anden side?

Hver aften bliver de "lagt i seng" - og hver morgen bliver man mødt af nogle muntert "bok-bok-boork"-ende høns, når man kommer for at lukke dem ud i hønsegården igen.  Det er meget, meget hyggeligt.

Og nøøj, hvor bliver det hyggeligt at sætte tænderne i det første spejlæg af egen produktion.

:o)