fredag den 25. februar 2011

Det vokser


Et par timer i kælderen - og nu er jeg på 16 færdige blocks.
Planen indtil videre er et felt på 5 x 5 blocks - og jeg er stærkt på vej. Har syet alle de små halv-kvadrat-felter - men mangler at klippe de sidste 36 hvide firkanter, før jeg kan sy det sidste.

Det tager overraskende lang tid at klippe felterne i forhold til syning og presning.
Jeg må helt sikkert forbi Panduro, Stof 2000 eller City Sycenter på mandag, så jeg kan få købt mig en rullekniv.
Jeg bliver træt i ryggen af at stå bag klippebordet (læs: Dybfryseren) i så lang tid. Kniven er også bydende nødvendig, når der skal skæres igennem 8 lag til min planlagte Kaleidoscope Quilt.

?  

Er der nogen, der har erfaring med de dersens patchwork-rulleskæreknive?  Nogen fif omkring dem, som I vil give videre?  Nogen bestemte mærker, der bare virker?

8 kommentarer:

  1. Altså, jeg har ikke en bjælde forstand på patchwork, men har lige i går kastet mig ud i et projekt for første gang i hele min menneskekarriere. Jeg aner ikke hvordan det bliver, jeg ved bare at jeg ALDRIG havde gjort det, hvis ikke jeg havde en rulleskærekniv!
    Jeg har købt den i Stof & Stil, tror den kostede 40 skejser og den virker upåklageligt!

    Det ser læks ud, det du laver!!!

    SvarSlet
  2. Du fik mig!
    Siden du viste kalaidoscope quilts i går, har det roteret så meget i knolden på mig, at jeg bliver nødt til at finde noget stof.. Jeg satser på Stof2000, så kan jeg nemlig få brugt noget af det gavekort jeg fik dertil til jul :)

    SvarSlet
  3. Velkommen i klubben af piger "på stoffer". Det er en dejlig sport. Med hensyn til rullekniv, så kan jeg absolut anbefale en Fiskars, men de er dyre, og køber du knivsblade i en "autoriseret patchwork-butik" bliver du røvet. Til at starte ud med synes jeg du skal køre forbi den nærmeste Stof og Stil og køb en rullekniv der. De koster 40 kr. Køb samtidig et ekstra knivsblad til 15 kr. og evt. en stor skæreplade og skærelinial. For alt dette vil du slippe ud af butikken og kun betale kr. 185 - og så er du altså rigtig godt kørende. Bare til en sammenligning har lige stået med et nyt knivsblad i hånden i en patchworkbutik, som butikken havde den frækhed at forlange 75 kr. for !!

    God fornøjelse.

    /Anja

    SvarSlet
  4. For nok ca 20 år siden, investerede jeg i et skæresæt med en plade på 40 x 60 cm, en lineal på 14 x 60 cm og et Fiskars skærehjul og har ikke fortrudt en eneste gang, nok er knivsbladene dyre, men de er altså også bare gode, kan holde rigtig længe, hvis man ellers bare holder sig fra at køre i en knappenål...Rigtig god fornøjelse med kalejdoskop, husk at lave en "søger".

    SvarSlet
  5. Hæ-hæ... Det smitter med de der lapper, hva'?

    Tak for fif omkring rullekniv - tror jeg køber en af de billige til at starte med. Så kan jeg altid opgradere, hvis min nyfundne lappe-glæde varer ved.

    Jette - Hvad i alverden er en "søger"?

    KH Karina

    SvarSlet
  6. Du skal jo bruge 4,6,8 eller flere ens lapper... lav derfor en ramme, der indvendig har det må, som bliver synligt, og rammen omkring, har den bredde som dit sømrum skal være.. klip eller skær så stoffet ud. Der kan laves mange forskellige mønstre af det samme stof, bare taget forskellige steder.. Håber det er til at forstå, eller lyder det helt uforståeligt??
    http://hannesblog.dk/kalejdoskop-med-flot-patchwork-stof.html

    SvarSlet
  7. Hej igen, Jette
    Tak for svaret.
    Jeg har fundet en video på youtube, som viser det hele trinvist - og det var den, som fik mig til at tage springet ud i dette for mig helt nye eventyr.
    Jeg regner med at mine blokke vil blive med 8 delinger - og med metoden fra youtube klipper man stoffet op i rapporter og stakker rapport-strimlerne i stedet for at klippe firkanter som i Hannes metode.

    ~ Karina

    SvarSlet
  8. Den metode kender jeg umiddelbart ikke, (vil kigge nærmere på den) men glæder mig til at se resultatet, Go´fornøjelse, :)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz