Endelig, endelig, endelig...

... tænker Kristine sikkert, når hun hører om dette.

For nu er det endelig sket. Det længe ventede...

Jeg kan ikke engang huske, hvornår det var vi aftalte vores byt. Et stk. strikketrøje for en af Kristines brocher.

Jeg ved bare, at denne trøje "strandede" på et tidspunkt, fordi jeg opdagede en fejl på det ene ærme - og efter al den tid der allerede var gået med projektet, var det lige dråben at skulle trævle det meste af et ærme op...

ØV! FUCK! Ned i en pose. Udsætte det lidt til jeg igen gider...

Og nu er den så endelig strikket færdig, og har fået ærmerne syet i - og knapper.

Jeg startede strikketrøjen på vej til sommerferien i Norge. Strikkede hele den lange, regnfulde uge i Norge - og på turen hjem. Strikkede, strikkede og strikkede. På pind 3½ - i Arwetta 100 % Merino.

Hulmønsteret gentages igen og igen, men skiftene fra stykket med højre- til venstresnoninger og igen fra venstre- til højresnoninger, krævede koncentration. Fordi maskeantallet hele tiden skulle skifte imellem de to mønstertyper.

Noget der i starten var lidt tricky - men jeg nåede så rigeligt at lære det...

Jeg har fulgt Rachel Søgaards mønster fra Filcolana - du kan hente en gratis PFD lige her.

Men... jeg har modificeret det en smule.

I stedet for at strikke 2 forstykker og et bagstykke - og sy dem sammen, har jeg strikket for- og bagstykker ud i et - og jeg har "grafted" (kender ikke det danske ord for det) skuldersømmene sammen. Ærmerne er strikket på rundpind, fremfor frem og tilbage.

Det giver en trøje, der på nærmest magisk vis ikke har en eneste synlig søm, bortset fra den, hvor ærmerne er syet i trøjen.

Trøjen er en meget kropsnær model - og jeg har endda øget maskeantallet lidt, så det svarer til en størrelse L/XL. Ifølge opskriften skal den ikke dampes - men jeg har dog tænkt mig at vådstrække den, før jeg sender den til Kristine. Den skal jo vaskes og tørres alligevel på et tidspunkt... og den tørre strækning, jeg udsatte stolpelukningen for, var ikke helt nok.

Jeg håber Kristine bliver glad for den.

:o)

Strejkevarsel blandt køkkenpersonalet

Hvad skulle jeg gøre uden min husassistent Agnes?

Hun har holdt hårdt for de sidste dage. Først var det morgenbrød til fælles juletræf i Emilies skoleklasse - og dagen efter en stor portion boller til madpakkerne.

Det er ikke så tit Agnes bliver sat til at bage to dage i træk - og jeg håber virkelig ikke, at hun finder på at strejke.

Men helt ærlig... med al den sne og is, der er på vejene, virkede det altså mere fornuftigt at sætte Agnes til at bage grovboller - fremfor at sende hendes ejer ned i Netto efter det glemte rugbrød.

;o)

Og så afsted...

Jeg har også meldt mig til den store pakkekalender-leg. Hvem vil ikke gerne have pakker?

Så i dag blev min gave pakket ind - og nu skal jeg bare lige et smut hen til postkassen. Håber modtageren bliver glad for pakken, som hun må åbne den 4. december.

Jeg skal vente helt til den 19. december, før det bliver min tur til at pakke noget ud.

Spændende!

Ind fra kulden

Tusind tak for kommentarerne på mit sidste indlæg - og jeg kan så se, at det alligevel ikke skal være hjemmesko med rågummisåler. Tak for advarslen, Yt. :o)

Dagen derpå går det faktisk ganske udmærket. Er en smule øm (og husk nu, at jeg er nordjyde, så underdrivelse er jo en naturlig del af mig og mit sprog...) - men alt i alt går det godt. Jeg kunne jo for pokker have brækket eller sprængt et eller andet i mit "gå-i-split-ned-ad-kældertrappe"- stunt. Smidighed er ikke en af mine styrker.

Til gengæld kommer mine 5 kg. ekstra på rumpen mig nogen gange til hjælp. Tak, muffins og hang til chokolade.

Jeg har da været frisk nok til at skovle sne på fortovet omkring vores hjørnegrund (Hvorfor valgte vi lige en hjørnegrund???) - og yderligere hos nogle af vores venner, som er rejst 3½ måned på rundrejse i Asien. Hm... Asien - Danmark... Asien - Danmark... :o)

Så var det rart at komme ind i varmen igen - og der er andre end mig, der sætter stor pris på, at Gemalen har leget VVS'er og fået tilsluttet gulvvarmen i tilbygningen...

Nu venter en kop kaffe - og måske lidt strik. Man må jo ruste sig mod vintervejret, som er kommet tidligt i år. Gad vide, om vi får hvid jul?

;o)

Av for H.Æ.L.V.E.D.E!!!

- og nej, det er sikkert ikke god stil at bande højlydt på bloggen...

"Hold nu fast", "Ikke lege på trappen", "Pas på. Man kan let falde og slå sig, det har jeg prøvet, og det gør ondt ", "Ja-da, ja-da, ja-da", "Bla, bla, bla"...

Og hvem var det så, der for anden gang tog den på røv og albuer ned af trappen i dag?

Mine f***ing "Hush Puppies"-hjemmesko har absolut intet vejgreb, hvis de bliver bare en smule fugtige. På vej ned i kælderen skubber jeg til Emilies efterladte vinterstøvler, træder i den lille, usynlige pyt af smeltet sne, som de har efterladt - og før jeg når at tænke andet end:

"Dunk, dunk, dunk, dunk, dunk"...

ligger jeg for foden af trappen. Med vanvittigt ondt i venstre røvballe (Og den er stor, så det gør meget ondt!), smerter i venstre albue - og ondt i det venstre knæ, som lavede de 5 dunkelyde. En for hvert trin.

Og så var det lige, at jeg var nødt til at knibe en tåre. Tøse-tude lidt. Der i en bunke på gulvet. Så fik Emilie da også set, at det ikke passer, at voksne aldrig græder.

Ha! og i morgen kan jeg sikkert melde mig under de svenske faner.

;o)

Og nu ved jeg pludselig, hvad jeg ønsker mig i julegave: Hjemmesko med rågummisåler.

Næsten for god til at klippe i stykker

Ind imellem er man nødt til at chokere nogle mennesker. I hvert fald kan det være svært ikke at gøre det.

Som f.eks. forleden, hvor jeg var i Genbrugsen - på jagt efter et stykke skind, som jeg skulle bruge til et forklæde.

Skindforklædet er beregnet på at beskytte mine bukser og mine sarte inderlår, når rødglødende glassplinter ind imellem springer rundt på perleværkstedet.

Sådan et stykke skind kan man jo ikke bare lige finde, men min idé var, at jeg måske kunne finde en skindjakke i Genbrugsen, som jeg kunne klippe i stykker.

Da jeg så gik rundt i butikken - med ikke mindre end 3 ældre damer til hjælp - var jeg ligesom nødt til at forklare dem mit ærinde. Det var jo ligesom nødt til at komme for en dag, for hvordan skulle jeg ellers forklare, at størrelsen på jakken var underordnet?

De var skam også enormt hjælpsomme med at finde en skindjakke, som var tilpas stor til at kunne forvandles til forklæde.

Jeg betalte mine 75,- for skindjakken og fik den udleveret i en pose - men den flinke ældre dame kunne alligevel ikke dy sig for, med stor beklagelse at sige, at den da næsten var for god til at blive klippet i stykker.

;o)

Well... Jeg har fjernet "Bliv her"-stroppen fra ryggen og klippet hele rygstykket fri - og så har jeg simpelthen tilføjet stropper i det skønne fuglestof fra Stof og Stil.

Finito.

Slut med risikoen for småsvedne bukser og ditto inderlår

:o)

En håndfuld småblomstrede

Når jeg laver perler, finder jeg på et "tema" til hver dag. I dag var det små, hvide blomster indfældet i klart glas i forskellige nuancer.

Det bliver det sidste "tema" før jeg sender perlerne til afspænding - og så, kære læsere...

... så bliver de sat til salg. Lige her på bloggen - eller måske på et andet sted, men I skal i hvert fald nok få besked. For der er efterhånden mange af jer, der har spurgt, om jeg vil sælge - og det vil jeg da helt vildt gerne.

Ellers ender jeg jo også med at få hold i nakken af alle de perlekæder, jeg så selv skal bære....

;o)

Jeg har arbejdet med andre temaer - for at øve mig og lege med en hel masse teknikker. De mange forskellige perler er ikke blevet fotograferet før, for jeg har kæmpet mod det tiltagende vintermørke. Det er der heldigvis blevet gjort noget ved.

Takket være en DIY fundet her har Gemalen bygget rammen til en fotokasse, som får "dagslys" fra en 10.000 Lux lampe. Så nu kan jeg fotografere på alle tider af døgnet. Mangler bare lige at finde et bedre sted - lige midt på køkkenbordet er absolut ikke optimalt. Kan jo ikke bage muffins så...

;o)

Farvel og Goddag... og så en Fødselsdag

Hov! Så fløj dagene lige afsted i et vanvittigt tempo - og jeg nåede ikke at skrive et ord herinde.

Et dødsfald i familien vendte sidste uge lidt på hovedet, planer måtte ændres, møder flyttes og forberedelser speedes op, så jeg til sidst var næsten helt rundtosset.

Torsdag eftermiddag satte jeg mig så i et fly med retning mod "Udkantsdanmark" - nærmere bestemt Aalborg Lufthavn. Fredag formiddag skulle jeg nemlig til begravelse med et familiemedlem, der fik et langt og godt liv med en hurtig, smertefri afslutning. Det var derfor ikke nogen tragedie, men snarere et lidt vemodigt "Farvel" til en person, som har betydet særligt meget for min mor, og som var et naturligt samlingspunkt i hendes familie.

Efter begravelsen var jeg så med min bror Herr Putz på "Tour de Udkantsdanmark" - denne gang Hjørring.
Jeg fik set Danmarks ultimativt fedeste bibliotek - og er vanvittigt misundelig over, at det ikke ligger her i Hvidovre. De lange, lige rækker af reoler på vores lokale biblio forekommer mig endnu mere sølle, nu jeg har set, hvad et bibliotek også kan være.

- og så havde jeg æren af at sige "Goddag" til et potentielt nyt familiemedlem, hvilket var meget, meget spændende - og en smule nervøsitetsfremkaldende, for jeg ville jo nødig være den, der skræmmer personen væk. Jeg mener dog, at det gik ganske udmærket med at opføre mig pænt - og indtrykket den anden vej var bestemt også positivt.

;o)

Farvel og Goddag i Udkantsdanmark - hvorefter mine forældre og jeg satte kursen mod Hvidovre med et enkelt lille "Pitstop" for at samle et par kusiner op. Det planlagte weekendbesøg i anledning af Andreas' fødselsdag skulle jo også gennemføres, når det nu lige kunne passe sammen det hele.

Hjemme havde jeg jo så selv taget gæsterne med - og søndag sluttede flere gæster sig til selskabet, så fødselaren kunne blive behørigt fejret.

5 år er en meget, meget vigtig fødselsdag. En hel håndfuld år - og en dreng med en helt fast mening om, hvordan sådan en fest skal fejres. Med vækning af fødselsdagsbarnet med sang (Og så må man jo gå i seng igen og sove rævesøvn, når man vågner som den første) - og med fødselsdagsgaver, hurraråb og mere fødselsdagssang.

Og med både boller, muffins man selv og kusinen på 4 har pyntet "rigtigt flot" og lagkager med 5 lys og 5 flag i - og med de fine "Lynet McQueen"-servietter på bordet, selvom de var tiltænkt børnefødselsdagen.

For sådan skal en rigtig fødselsdag fejres. Nemlig.

Da de sidste gæster gik klokken halv ni ryddede vi bordet - og så kastede sofaen sig på ryggen.

Og nu trænger jeg vist til en hel uge uden planer, men det har jeg selvfølgelig ikke - for i morgen kommer hele børnehavegruppen på besøg. 16 før-skolebørn... Det skal nok blive fornøjeligt.

;o)

Vil du se mit "værksted"?

Jeg har godtnok vist noget af det frem før, men har fået flere spørgsmål omkring mit glasværksted.

Da jeg kom derned i dag, blev jeg slået af det kaos der herskede og satte derfor gang i en større oprydning - og så var det at jeg tænkte, at nu var det da vist præsentabelt nok til at kunne vises frem på bloggen
Så her er lidt om det sted, hvor jeg laver mine glasperler...

Mit arbejdsbord. Gemalen har nedfældet en stålplade i træbordpladen, hvilket er ganske genialt, når man arbejder med glas, der bliver meget, meget varmt.


Værktøj. Et par pincetter, en kniv (Barberblad sat på skaft. Igen Gemalen...), et par syle af Wolfram og en grafitplade med håndtag.

Æggeur. Meget vigtigt, når man skal et eller andet. F.eks. hente børn eller huske at spise frokost

;o)

Sludge er det leragtige slam man dypper sine mandriller i, så glasset ikke kommer i direkte berøring med metal-mandrillerne. I så fald bliver de til "Hammerperler"...

På billedet er også min "Masher" og en bøtte med sølvglimmer, kaldet Pixi-dust.

Vigtigt: Et stort udvalg af glas ;o)

Man kan selvfølgelig godt nøjes med en enkelt farve, men det bliver måske en anelse kedeligt i længden.

Glasset er såkaldt "soft glass", hovedsageligt af mærket Effetre/Moretti, men også CIM, Reichenbach og Lauscha-glas er at finde i min lille "samling". Jeg har købt glasset hos Tuffnell Glass i England, hvor det er langt billigere end i Danmark.

Lange, tynde "stringers" trukket af glasset. Bruges til dekoration. I anledning af oprydningen placeret i en dåse, men plejer at befinde sig i en uordentlig bunke på bordet...

I forbindelse med oprydningen blev alle de korte "stringers" også samlet sammen og lagt i et lille glasfad, som Emilie har dekoreret til mig.

Mandriller - klar til brug.

Aflægningsplads til varme glasstænger. (Igen har Gemalen leget på sit værksted)

Bladsølv, bladkobber, sølvtråd og andre metaller. Til dekorationsbrug.

"Diddy"-briller. Glasset er farvet, så det sorterer de gule farver fra. Ellers kan man ikke se, hvad man laver inde i flammen. Uden briller ligner perlen en rumraket på vej igennem jordens atmosfære - en ildkugle.

Gasbrænder. Brænder en blanding af gas og ilt, så flammen bliver meget, meget varm.

Iltkoncentrator. Maskine som koncentrerer den ilt, der er i den almindelige luft. Samme type som de sygeste KOL-patienter er bundet til i døgndrift... Erstatter ilt på flaske, som kræver enorme sikkerhedsforanstaltninger.

- og udendørs har Gemalen så bygget dette lille "Anneks", som huser min gasflaske. Lige over annekset ses udgangen fra min ventilator, for det er vigtigt med frisk luft.


Glas med vand - igen dekoreret af Emilie. Til smeltet glas, der skal kasseres - og til fingrene, hvis man lige synes, at man vil kontrollere, om nu også flammen er varm...

;o)

I baggrunden en dåse med Vermiculite. Et isolerende granulat, som den færdige perle lægges til afkøling i, så det ikke sker for hurtigt. Hvis afkølingen sker for hurtigt knækker perlerne.

I stedet for Vermiculite-afkølingen kan perlerne lægges direkte i en varm afspændingsovn, som efter dagens produktion følger et gradvist afkølingsprogram, som afspænder perlerne.

Da jeg ikke har sådan en (endnu) sender jeg mine perler til afspænding hos glaspuster Louisa Moeslund i Ebeltoft, hvor jeg også har været på kursus for at lære at lave perler.

Det var den helt store tour de perleværksted - med svar på nogle af de spørgsmål jeg har fået omkring mit udstyr.

Forjul

Så skete det!

Gemalen kom hjem med årets første KB'ere - og erklærede, at "NU er det jul".

- og så fik vi tilmed risengrød til aftensmad...

Jeg synes måske stadig, at det er lidt for tidligt. Han havde nemlig IKKE købt Weinbrandbohnen - og før de er i hus er det ikke jul i mine øjne

;o)

Og det er godt det samme, for hvis det virkelig var jul, ville jeg nok få stress over de mange manglende julegaver. Jeg kaster mig straks ud i fortsættelsen af denne her - selv om den har voldt mig temmelig mange hovedbrud...

Er det blevet jul hjemme hos dig?

Venter på far..

Der er én her i huset, der kan sove længe i weekenden. Ungerne og Frau Putz vågner som regel omkring det tidspunkt, hvor vækkeuret plejer at flå os ud af drømmeland.

- og hvad kan man så lave sådan en dejlig lørdag morgen?

Man kan jo lege lidt med nogle små perler - og pludselig har man et sæt helt nye maskemarkører med polkaprikker. Og maskemarkører mangler man jo altid...

:o)

Weekenden er reddet!

... for mig i hvert fald.

Jeg ved ikke, hvad resten af familien har af planer, men hånden på hjertet, så håber jeg faktisk, at de kan undvære mig i nogle timer

;o)

Det er igen glas fra Tuffnell Glass i England - men jeg er en smule overrasket over farverne. For mig at se er bundtet med "Carrot red" nemlig samme farve som "Orange" - og der er absolut ingen farveforskel på bundtet med "Medium Red" og "Dark Red". De to mørke er "Ink Blue" og "Dark Violet" - og dem kan jeg heller ikke skelne fra hinanden, når jeg holder dem op mod lyset.

Hm... Mystisk!

Tror nok lige, at jeg har orange nok nu... Måske man skulle lave et eller andet gulerodstema?

Til gengæld var intet af det gået i stykker, men det var sandelig også pakket godt ind. Dejligt!

Det sjoveste er, at de hver gang lægger et stykke slik eller chokolade sammen med følgesedlen. Man sku' næsten tro, at de kendte mig

;o)

Glimt

For meget, meget længe siden... PINLIGT længe siden var der en lille Give-away her på bloggen. Pinligt fordi jeg først nu har fået sendt de sidste gaver til vinderne.

Her er et glimt af det, der var i goody-bag'en til de 3 vindere:

Cascade til 3 garnglade quinder - og et armbånd med glasperler af egen produktion.

Så håber jeg, at de tilgiver mig den lange ventetid.

Bare fordi...

... at jeg har friheden til det.

Og fordi det er torsdag.

Og fordi frugtskålen indeholdt et par af de hårde, grønne pærer, der var blevet gule.

Flere undskyldninger behøvede jeg ikke...

Og så blev Emilie simpelthen så glad, at hun lovede at lave aftensmad - og det har hun gjort, mens jeg har været Underground med mit glas - og mens husets lokale Varmemester har mikket med nogle rør og et par radiatorer...

Så nu er der snart "sunde pandekager" (Burritos) med alt godt fra fadeburet. En god måde at tømme køleskabet for grønt - og en fantastisk måde at få børn til at spise det grønne, helt uden brok

:o)

Hun er så ke' a', den hænger ne' a'...

Siden tirsdag aften har Lizzys hale været såret og hænger nedad. Nogen forklaring har vi ikke, men der er en hård knold inde under pelsen, og når vi endelig får lov til at kaste et blik ind imellem hårene, er der et lille, bitte sår at se. Ikke noget alvorligt, måske... Men man bliver jo alligevel en smule bekymret...

Heldigvis trives hun på alle andre måder. Selv om hun virker lidt pinligt berørt over den hængende hale...

Og så er hun smæk fornærmet over, at jeg fotograferer hende!

;o)

Kom nu, kom nu, kom nuuuuuu....

Ej, hvor kan man (jeg) nogen gange blive utålmodig...

Nu sker der heldigvis endelig noget! Min pakke er lige nu "Forwarded for export" - og så kan jeg jo kun håbe, at der ikke er problemer med flytrafikken...

- og hvad er det så, jeg venter på?

Jamen det er jo glas. Røde, gule og orange nuancer - og en genopfyldning af nogle af de blå/grønne/lilla "prøvefarver" jeg købte i mine mix-pakker i første omgang.

Og bladsølv i så rå mængder, at jeg tror det grænser til grådighed. Og 20 fod sølvtråd. Og en grafitplade til min brænder og flere mandriller - som er de metalpinde, man vikler det smeltede glas omkring.

Jamen altså...

De røde, gule og orange nuancer er egentlig lidt underligt. Først ville jeg slet ikke købe gul, rød og orange, for det er ikke lige mine farver... Men da jeg så sad dernede i kælderen og legede... Så manglede de simpelthen.

Jamen det kunne da se fedt ud med en svagt lysegul prik lige her... og det her hjerte mangler simpelthen noget af den der striking red... og hvor kunne det se fedt ud med det her retromønster i rød, gul, hvid og orange... og måske en smule turkis...

Hæ-hæ... Den indre dialog har så resulteret i bestillingen af en vis mængde glas - og det vælter heldigvis ikke budgettet, når man kan få en lille pakke med 7-8 stænger i en farve for små 25,- gode danske kroner. Så kan man godt få råd til hele 4 røde nuancer, 2 orange og 2 gule, ik'?

Det er egentlig ikke meget jeg befinder mig over jorden i dagtimerne. Efter min underskuds-periode, hvor jeg ikke orkede at gå i kælderen for at lave glas, har jeg nu tilbragt mere end halvdelen af mine dag-timer bag min brænder.

Ind imellem har det resulteret i "stirre-for-længe-på-detaljer"-hovedpine. Jeg er ved at få hård hud på venstre hånds pegefinger af at dreje mandrillen - og jeg er svært bange for, at denne besættelse er kommet for at blive. Den vil rigtigt gerne blive til mere. Meget mere end bare en kælder-hobby.

Åh nej. Nu sagde jeg det jo højt. Bare ikke ham Nemesis hørte det. Oh shit...

For 380,- "Ingenting"

For vi skulle jo ikke have noget, da vi "kom til" at gå ind i Søstrene Grene i dag...

... men blev (selvfølgelig!) lokket til at fylde kurven alligevel.

For hvem kan dog stå for julepynt, når det er så lækkert som dette?
Ikke Frau Putz i hvert fald.



Det var så ikke engang det eneste julepynt der "faldt ned i kurven" til silkepapiret, teen, elastikkerne, kagedåsen, muffinsformene (ja, ja. De havde endnu en variant jeg ikke havde købt sidst) og de "NUTTEDE" servietter med hesteføl på... (Emilie var jo med, som I nok kan "høre") - men fordi det trods alt stadig kun er november, vil jeg skåne jer for billeder af resten af julehejset.

Husets Tween på 8 er bestemt ikke nogen ukritisk forbruger. Ikke når det kommer til vinterstøvler i hvert fald. Efter at have vandret frem og tilbage og frem og tilbage imellem to skobutikker i Rødovre Centrum opgav vi - og udsatte det til senere, hvilket så var i dag.

Så vi tog på Shopping på Fisketorvet, hvor hun med det samme valgte et par støvler... som hun allerede havde prøvet (og disset) i Rødovre Centrum i sidste uge. Hm...

Heureka...

;o)

Hullet mærkværdighed transformeres

Der var en periode, hvor alt jeg strikkede var huller. En besættelse, som startede med mit første Möbius Wrap - og som siden greb om sig med alt muligt hullet...
I sommerferien på Orø (sidste år) strikkede jeg derfor på noget, som jeg forestillede mig skulle blive til en cardigan til Emilie. En temmelig hullet cardigan - og måske lidt for mærkværdig... I hvert fald endte den som UFO igennem mere end et år.


Nu er den så under forvandling. Den transmogriffes om til noget, der gerne skulle ende som en julegave til en fynsk kusine. Det har indebåret optrævling i dejligt selskab...


Andreas er startet i børnehavens skolegruppe - og de havde "lektier" for, så han brugte meget lang tid lørdag på at male dyr og blade på et junglebillede
:o)

Efter optrævling, opvinding, vask, tørring og forvandling til krydsnøgler er garnet nu ved at blive genbrugt til en selvopfunden, varm vintertrøje.

Den er strikket på kryds og tværs - og kun tiden vil vise, hvad der skal ske med mønsteret, når jeg er færdig med den sidste trekant af bærestykket på ryggen.


Tror jeg begynder at have en smule travlt, hvis jeg skal nå alle de strik- og syprojekter jeg har ønsker og planer om til årets julegaver. Jeg tør nærmest ikke begynde at tælle dage - og alt kan jo ikke gøres færdigt natten til d. 24. december, for der er en del, der skal sendes til andre dele af landet.

Er jeg mon den eneste, der har alt for meget planlagt???

;o)

Jeg elsker glas

:o)

Højere... Helt op...

Når konen ikke er hjemme får Hi-Fi-anlægget lige en tand mere... Eller "en tand mere" er måske lidt en jysk underdrivelse...

I hvert fald fandt jeg denne seddel fra Emilie. Den underbygger min påstand om, at Gemalen spillede HØJT i går, mens jeg var på bytur...

;o)