Hullet mærkværdighed transformeres

Der var en periode, hvor alt jeg strikkede var huller. En besættelse, som startede med mit første Möbius Wrap - og som siden greb om sig med alt muligt hullet...
I sommerferien på Orø (sidste år) strikkede jeg derfor på noget, som jeg forestillede mig skulle blive til en cardigan til Emilie. En temmelig hullet cardigan - og måske lidt for mærkværdig... I hvert fald endte den som UFO igennem mere end et år.


Nu er den så under forvandling. Den transmogriffes om til noget, der gerne skulle ende som en julegave til en fynsk kusine. Det har indebåret optrævling i dejligt selskab...


Andreas er startet i børnehavens skolegruppe - og de havde "lektier" for, så han brugte meget lang tid lørdag på at male dyr og blade på et junglebillede
:o)

Efter optrævling, opvinding, vask, tørring og forvandling til krydsnøgler er garnet nu ved at blive genbrugt til en selvopfunden, varm vintertrøje.

Den er strikket på kryds og tværs - og kun tiden vil vise, hvad der skal ske med mønsteret, når jeg er færdig med den sidste trekant af bærestykket på ryggen.


Tror jeg begynder at have en smule travlt, hvis jeg skal nå alle de strik- og syprojekter jeg har ønsker og planer om til årets julegaver. Jeg tør nærmest ikke begynde at tælle dage - og alt kan jo ikke gøres færdigt natten til d. 24. december, for der er en del, der skal sendes til andre dele af landet.

Er jeg mon den eneste, der har alt for meget planlagt???

;o)