Indeni var der lækker gave fra veninden, som JEG satte stor pris på.
Der er dog andre, der sætter mere pris på det, der var udenom...
Han kan altid få os til at grine, ham Pelle
;o)
lørdag den 26. februar 2011
Kansas gone bye-bye
Jeg vågnede tidligt - meget tidligt - og lå og spekulerede.
Ikke over Verdenssituationen. Ikke over jordskælvsofrene i New Zealand. Ikke over arbejdsløshed eller Dagpengelands krav - eller nogle af alle de andre ting,man jeg nogengange kan ligge vågen og spekulere over.
Nej... det var noget helt, helt andet, der spøgte rundt i min hjerne og til sidst fik mig til at stå op...
... og lægge stofstrimler på gulvet som det første. Før morgenkaffen og morgenmaden (så lige om lidt er jeg en lavt-blodsukker DRAGE! Stakkels familie og andre, der måtte komme i nærheden...)
Ahrg... Ind imellem er spekulationer og grublerier grundløse... Men andre gange har man så evigt ret i sine bekymringer...
(Kansas-citatet stammer fra en af mine yndlingsfilm: The Matrix.)
- og det vil 6 x 6 blocks også være...
Så nu går jeg da bare lige i gang med at lave 11 blocks mere. Så jeg ikke skal ligge søvnløs over det...
- og nu over til noget morgenmad!
;o)
Ikke over Verdenssituationen. Ikke over jordskælvsofrene i New Zealand. Ikke over arbejdsløshed eller Dagpengelands krav - eller nogle af alle de andre ting,
Nej... det var noget helt, helt andet, der spøgte rundt i min hjerne og til sidst fik mig til at stå op...
... og lægge stofstrimler på gulvet som det første. Før morgenkaffen og morgenmaden (så lige om lidt er jeg en lavt-blodsukker DRAGE! Stakkels familie og andre, der måtte komme i nærheden...)
Ahrg... Ind imellem er spekulationer og grublerier grundløse... Men andre gange har man så evigt ret i sine bekymringer...
Symmetri gone bye-bye!
4 x 4 var jo symmetrisk
- og det vil 6 x 6 blocks også være...
Så nu går jeg da bare lige i gang med at lave 11 blocks mere. Så jeg ikke skal ligge søvnløs over det...
- og nu over til noget morgenmad!
;o)
fredag den 25. februar 2011
Hvad sker der med de billeder???
Argh... Billederne på min blog bliver skåret over... eller noget.
Er det kun på min skærm? - eller er billedet af Amy Butler-stoffet og billedet af de første 16 færdige blocks i indlægget under også kun delvist synlige hos dig?
Jeg ved ikke, hvorfor det sker - men det er da enormt frustrerende. Og grimt.
Hvis nogen har et bud på en løsning bliver jeg meget glad.
Er det kun på min skærm? - eller er billedet af Amy Butler-stoffet og billedet af de første 16 færdige blocks i indlægget under også kun delvist synlige hos dig?
Jeg ved ikke, hvorfor det sker - men det er da enormt frustrerende. Og grimt.
Hvis nogen har et bud på en løsning bliver jeg meget glad.
På vej
Jeg har gennemsøgt det meste af det danske, tyske og engelske tekstilmarked.
Skulle jo finde noget stormønstret stof til mit første forsøg udi en Kaleidoscope Quilt - og havde en idé om, at det kunne være noget med flyvemaskiner (Gemalen EEEEEELSKER gamle flyvemaskiner. Specielt Spitfires - og hvor cool kunne det ikke være med en Kaleidoscope Quilt med små fragmenter af kulørte Spitfires?), eller katte - eller måske kaffekopper eller muffins... Noget der ligesom passer lidt til familien og mig ;o)
Men...
Flyvemaskiner var der ingen af. I hvert fald ikke noget, der lugtede bare lidt af coole Spitfire-maskiner.
Muffinsstofferne var ikke stormønstrede nok - eller også var de lyserøde.
Kaffekopmønstrene var enten småmønstrede eller udflydende brune.
Jeg fandt dog et ret sjovt kattestof i en tysk internetbutik - men det kostede spidsen af en Jetjager...
Stormønstrede stoffer er ikke det, der er mest af, når man gennemsøger markedet for patchworkegnet stof...
Til gengæld fandt jeg to forskellige stormønstrede stoffer med ØØØØNDIGE blomstermotiver hos engelske "Gone To Earth" - det ene af Amy Butler
Jeg har ingen idé om, hvordan det kommer til at se ud - det er jo det, der er noget af det mest fascinerende ved Kaleidoscope Quilts - men jeg er sikker på, at det bliver farverigt.
Tror jeg lægger ud med Anna Maria Horners stof. Når det lander i min postkasse om nogle dage.
... og nu vil jeg vende tilbage til symaskinen i kælderen. Jeg har jo trods alt liiiiiige et enkelt, lille sengetæppe, der skal laves færdigt...
Sew Long...
;o)
Det vokser
Et par timer i kælderen - og nu er jeg på 16 færdige blocks.
Planen indtil videre er et felt på 5 x 5 blocks - og jeg er stærkt på vej. Har syet alle de små halv-kvadrat-felter - men mangler at klippe de sidste 36 hvide firkanter, før jeg kan sy det sidste.
Det tager overraskende lang tid at klippe felterne i forhold til syning og presning.
Jeg må helt sikkert forbi Panduro, Stof 2000 eller City Sycenter på mandag, så jeg kan få købt mig en rullekniv.
Jeg bliver træt i ryggen af at stå bag klippebordet (læs: Dybfryseren) i så lang tid. Kniven er også bydende nødvendig, når der skal skæres igennem 8 lag til min planlagte Kaleidoscope Quilt.
?
Er der nogen, der har erfaring med de dersens patchwork-rulleskæreknive? Nogen fif omkring dem, som I vil give videre? Nogen bestemte mærker, der bare virker?
Twentynine
I går blev jeg (igen) fejret på min 29 års fødselsdag
;o)
Havde kun ønsket mig "2 søde børn" i fødselsdagsgave - så den meget tidlige morgenvækning blev med to højt skrålende, gavepapirindpakkede og flagsvingende unger og Gemalen på brumbassen...
Det var dog ikke kun ungerne jeg pakkede ud. Okkedog, som jeg blev begavet. Ny støbejernsgryde og en "stegeso" (Römertopf) - så jeg nu kan kaste mig ud i endnu flere "put-i-fad-put-i-ovn-og-strik-mens-maden-laver-sig-selv"-retter. Der var også lidt underholdning og nogle fine tegninger med i gavebunken.
Senere bagte jeg et par plader af de helt hvide boller med vanille. Fødselsdagsboller er ikke med fibre og grove kerner i min familie. Dem spiser vi så rigeligt af i hverdagene.
Jeg fik dejligt og hyggeligt selskab af min veninde og tidligere kollega "lille a" i nogle timer, og også hun begavede mig - både med lidt til haven og til maven - og da resten af familien og et par af Andreas' legekammerater senere indtog matriklen, stod den på lagkage. Som sig hør og bør.
Römertopfen blev taget i brug med det samme, da aftensmaden skulle tilberedes. Lammekølle med flødekartofler (Når man først er i gang med at synde, kan man lige så godt tage skridtet helt ud, ik'...) og grønne bønner
Dagen igennem strømmede det ind med lykønskninger, både på telefonen, i postkassen og på Facebook. Tusind tak for alle jeres søde hilsner.
Sikke en dejlig dag - så er det alligevel ikke så slemt at blive "29".
Igen og igen og...
;o)
;o)
Havde kun ønsket mig "2 søde børn" i fødselsdagsgave - så den meget tidlige morgenvækning blev med to højt skrålende, gavepapirindpakkede og flagsvingende unger og Gemalen på brumbassen...
Det var dog ikke kun ungerne jeg pakkede ud. Okkedog, som jeg blev begavet. Ny støbejernsgryde og en "stegeso" (Römertopf) - så jeg nu kan kaste mig ud i endnu flere "put-i-fad-put-i-ovn-og-strik-mens-maden-laver-sig-selv"-retter. Der var også lidt underholdning og nogle fine tegninger med i gavebunken.
Senere bagte jeg et par plader af de helt hvide boller med vanille. Fødselsdagsboller er ikke med fibre og grove kerner i min familie. Dem spiser vi så rigeligt af i hverdagene.
Jeg fik dejligt og hyggeligt selskab af min veninde og tidligere kollega "lille a" i nogle timer, og også hun begavede mig - både med lidt til haven og til maven - og da resten af familien og et par af Andreas' legekammerater senere indtog matriklen, stod den på lagkage. Som sig hør og bør.
... og nej... Det er måske ikke Verdens Smukkeste Lagkage - men den smagte godt ;o)
Römertopfen blev taget i brug med det samme, da aftensmaden skulle tilberedes. Lammekølle med flødekartofler (Når man først er i gang med at synde, kan man lige så godt tage skridtet helt ud, ik'...) og grønne bønner
Dagen igennem strømmede det ind med lykønskninger, både på telefonen, i postkassen og på Facebook. Tusind tak for alle jeres søde hilsner.
Sikke en dejlig dag - så er det alligevel ikke så slemt at blive "29".
Igen og igen og...
;o)
onsdag den 23. februar 2011
Det her vil jeg altså også...
I min Googlen efter tips omkring patchwork og quilts er jeg faldet over noget, som jeg synes er helt fantastisk...
Kaleidoscope Quilts...
Tag f.eks. dette stykke stof...
... klip det i stykker og sy Kaleidoscope blocks. Sy dem sammen og du har sådan en quilt
Resten af billederne er fundet på Google - og jeg håber, at det er i orden at låne dem, så jeg kan vise dem her. Jeg er vildt imponeret over disse smukke quilts.
Alle er syet af et enkelt stykke stof.
Nu går jagten ind på stof. Jeg er bange for, at jeg er hooked på lapper.
;o)
Kaleidoscope Quilts...
Tag f.eks. dette stykke stof...
... klip det i stykker og sy Kaleidoscope blocks. Sy dem sammen og du har sådan en quilt
(Billederne er fundet her)
Resten af billederne er fundet på Google - og jeg håber, at det er i orden at låne dem, så jeg kan vise dem her. Jeg er vildt imponeret over disse smukke quilts.
Alle er syet af et enkelt stykke stof.
Nu går jagten ind på stof. Jeg er bange for, at jeg er hooked på lapper.
;o)
Strikkeferie i Lapland
Lyder det som et godt koncept? Sne, is, samer, rensdyr, strikketøj...
Jeg har faktisk rigeligt at gøre med at forsøge at finde begejstringen for sneen frem igen. Havde ligesom gemt den væk og var begyndt at glæde mig over forårstegnene og de første erantis... Jeg leder stadig efter sneglæden. Den er ikke helt så udtalt som tidligere...
Og så kan jeg jo slet ikke strikke i øjeblikket. Strikkeferie er krævende nødvendigt... Ikke at det holder mig fuldstændigt tilbage (man må lide, eller noget) - men jeg har kastet mig ud i noget andet i stedet...
Noget med lapper... Første forsøg var nogen, som skulle sys sammen i hånden - en disciplin jeg ellers ikke troede lå til mit temperament.
Men se da lige her:
Allerede efter 3 dage havde jeg syet alle lapperne sammen - og nu ligger det fine "værk" så i en pose, for hvad skal det dog blive til?
Farverne passer faktisk kun ind i "interiøret" her i entreen, så måske ender det som en hynde til den gamle stol.
Men i forbindelse med opstartsvanskelighederne med dette projekt havde jeg via Google besøgt adskillige fine sites med patchwork og quilts. Maskinsyede i stor stil - hvilket egentlig passer en del bedre til mit temperament.
Meeeen.... Mit tidligere forsøg med maskinsyede lapper var jo endt alt andet end tilfredsstillende...
Takket være de mange, mange entusiastiske quiltere rundt omkring fandt jeg da også ud af, hvad jeg havde gjort forkert i mit første forsøg - hvilket pludselig gav mig blod på tanden.
Så nu er jeg rejst til Lap'land. Lige nede i kælderen.
Jeg syr Jewel Box Blocks - og har indtil videre syet 4 færdige blocks, og en hel masse af de dele, som består af 4 små firkanter.
Når jeg har syet 25 af disse...
... skal hele herligheden sys sammen til et sengetæppe til dobbeltsengen. Lap'landet skal omkranses af et bredt bælte af den ensfarvede lilla - og så vil tiden vise, hvordan pokker jeg får quiltet det enorme tæppe...
Et ret så ambitiøst projekt - men skal det være, så lad det være, ik'?
Meeen... Alt er ikke endt i lapper. Jeg har skam også fået ryddet op i det hjørne af stuen, som i en periode lignede en stor bunke kaotisk strikketøj...
Sådan kan det gå, når man holder strikkeferie.
;o)
torsdag den 17. februar 2011
Mine Cornflakes er blevet hjemløse
Jeg har nemlig kastet mig ud i noget, som jeg ALDRIG havde troet, jeg ville kaste mig ud i...
Men... når jeg nu ikke kan strikke foran fjernsynet - og M's forslag om at spise Ben & Jerrys i stedet nok trods alt ikke går godt i længden (selv om det lyder hyggeligt) - så har jeg altså været nødt til at kaste mig ud i noget nyt, som kan holde hænderne beskæftiget...
En Kelloggs-pakke er forvandlet til 48 trekantede skabeloner...
... og jeg fandt efter lang tids søgning nogle instruktioner på nettet, hvori det blev anbefalet at tape stoffet fast på pappet i stedet for at ri (hader at ri)...
... og nu har jeg så kastet mig ud i en patchworkpude...
Sjovt nok tager det langt kortere tid at sy trekanterne sammen, end jeg havde troet. Tror måske jeg har fundet noget, jeg kan bruge tiden på, mens jeg venter på, at albuen igen bliver strikkevillig.
Men jeg kan altså ikke se TV samtidig - med mindre jeg vælger nogle af de udsendelser, som kun kræver glimtvis øjenkontakt med skærmen...
Til gengæld kan jeg sagtens snakke samtidig - og i aften skal jeg mødes med strikkeklubben, og så slæber jeg altså mine små trekanter med. Og snakketøjet...
;o)
onsdag den 16. februar 2011
For meget af det gode...
Her har jeg hovedet fyldt med strikke-ideer, bordet i stuen ligner...
... en kreativ slagmark, måske? Jeg har gang i en 5-6 strikkeprojekter allerede (altså når jeg ikke tæller UFO'erne med, men kun tæller WIP's) - og så sætter mit hardware ud.
Ak
Min højre albue bryder sig pludselig ikke om strik mere, men protesterer højlydt, når jeg alligevel lader mig friste.
Argh...
Hvad skal jeg så lave, når mørket falder på og sofaen kalder? Jeg kan altså ikke bare sidde stille, med tomme hænder og glo på TV'et!
Og hvad med strikkeklubben? Kan man godt mødes med strikkeklubben uden strikketøj?
Ai, altså!
Men måske jeg skal bruge den første aftens tid på at rydde lidt op på det der bord...
(Ja hvad?)
... en kreativ slagmark, måske? Jeg har gang i en 5-6 strikkeprojekter allerede (altså når jeg ikke tæller UFO'erne med, men kun tæller WIP's) - og så sætter mit hardware ud.
Ak
Min højre albue bryder sig pludselig ikke om strik mere, men protesterer højlydt, når jeg alligevel lader mig friste.
Argh...
Hvad skal jeg så lave, når mørket falder på og sofaen kalder? Jeg kan altså ikke bare sidde stille, med tomme hænder og glo på TV'et!
Og hvad med strikkeklubben? Kan man godt mødes med strikkeklubben uden strikketøj?
Ai, altså!
Men måske jeg skal bruge den første aftens tid på at rydde lidt op på det der bord...
Ny hue på 5 minutter
Emilie er ikke verdensmester i at passe på huer - og den bløde alpakkahue med snoninger nåede kun at varme ørerne i ganske kort tid, før den var forsvundet. Ak.
I dag blev det så til en hue til Emilie. Inspirationen ramte mig, straks jeg så det hvide fleecetæppe med hulkanten og frynserne.
Mål blev taget og en firkant klippet ud, 2 sømme blev syet og en snor trukket igennem - og Voila! en ny hue.
Gad vide, hvor lang tid der går, før hun forlægger den... Well... i det mindste længere tid end det tog mig at sy den.
;o)
Vinteren har til gengæld ikke tænkt sig at forsvinde - og den sibiriske kulde, der i disse dage blæser ind over landet kræver altså en hue. Der måtte derfor kreeres en ny - og da den unge dame i eftermiddag skal afsted på en kort vinterferie hos Farmor og Farfar, skulle den jo være færdig nærmest før jeg kunne få begyndt.
En strikket hue var derfor udelukket - så jeg gik på inspirationsjagt i stoflageret i stedet. Det resulterede i denne hue, som tog mindre end 5 minutter at sy.
Fleecetæpper fra IKEA i flere afskygninger, nogle med fine kanter kan bruges til mange ting.
Jeg har tidligere syet dyner til Build a Bear-bamserne - men også "mennesketøj" er det blevet til, i form af "tæppebukser" (Min søsters udtryk) til brug under overtræksbukserne på skiferien. Dejligt varme og ikke mindst billige, hvilket er ganske udmærkede kvaliteter for beklædning, der kun bruges den ene uge om året.
I dag blev det så til en hue til Emilie. Inspirationen ramte mig, straks jeg så det hvide fleecetæppe med hulkanten og frynserne.
Mål blev taget og en firkant klippet ud, 2 sømme blev syet og en snor trukket igennem - og Voila! en ny hue.
Gad vide, hvor lang tid der går, før hun forlægger den... Well... i det mindste længere tid end det tog mig at sy den.
;o)
8 om mig
Jeg har fået en award af Jeannet fra Silas og Sol, og med den fulgte opfordringen til at fortælle 8 ting om mig - og vel helst af den slags, som jeg ikke allerede har afsløret på bloggen.
Så kommer udfordringen, for jeg kan jo enten vælge at fortælle 8 ting a'la "Jeg hader edderkopper" (Gyyyys!) eller også kan jeg gå liiiige lidt dybere...
Jeg hader intolerance. I sig selv en modsætningsfyldt sætning, men der er intet der kan få mit temperament til at gnistre som generaliserende, negative ytringer som "de skide fremmedarbejdere", "Yalla'er hele bundtet" og "De skulle sendes hjem, allesammen".
Det gør mig inderligt ked af det, når jeg møder den slags intolerance hos mennesker, som jeg ellers sætter meget højt, og jeg vil gøre mit bedste for at mine egne børn får et mere nuanceret billede af den verden, de lever i og de mennesker, der deler den.
Jeg er selv intolerant. Hvilket jeg absolut hader og kæmper med at lægge fra mig. Min intolerance går dog på andre ting end en mørkere hudfarve eller farverige tørklæder. Jeg forsøger virkelig at blive et mere åbent og inkluderende menneske.
Jeg har et vanvittigt temperament, som jeg heldigvis er blevet bedre til at kontrollere og styre. Jo, jeg er! I mit tilfælde passer det gamle mundheld med den røde hårfarve og temperamentet... Hvilket irriterer mig. Hvorfor er jeg ikke blid, blød og tålmodig? Fortryder som regel, når jeg har givet nogen et "fur"... og er blevet bedre til at sige "Undskyld", når jeg er flippet ud uberettiget. En ting er dog sikkert: Jeg bliver aldrig indebrændt vred.
Jeg har giftet mig med en "øko-flipper" - og det har smittet af. Der er dog grænser for, hvor meget jeg vil lave mit liv om for at spare miljøet. Jeg nægter at fryse i mit eget hjem og jeg kan godt lide kød. Forsøger at bringe fornuften ind i de diskussioner vi har om miljømæssige forbedringer. Synes f.eks. ikke det er særligt smart at investere 200.000,- i et varmegenvindingsanlæg, når vores varmeforbrug ligger omkring de 12.000,- årligt...
Jeg elsker gamle ting med en historie - og sætter langt mere pris på de møbler jeg har arvet, fundet rundt omkring eller klunset, end på de nye, købte møbler. Jeg elsker den gedigne kvalitet og detaljerne i de gamle ting. Samtidig er jeg imod "brug og smid væk"-mentaliteten - og forsøger gerne at finde en aftager til nogle af de ting vi har fået tilovers.
Jeg tror ikke jeg kunne trives i et nybygget typehus med store hvide flader, glas og stål. Jeg ville elske at bo i et gammelt bindingsværkshus med fritlagte bjælker og stråtag. Tror dog jeg ville få lidt problemer med hovedpine, for med min højde ville jeg støde ind i alle de fritlagte bjælker...
Jeg tror godt, at jeg kunne trives som "Amish". Med petroleumslamper, hestevogne, hjemmedyrkede grøntsager, patchworktæpper og simple living. Tror dog jeg ville komme til at savne moderne toiletter og jeg ville aldrig kunne trives med restriktioner mod den frie kommunikation med verden "udenfor".
Jeg bruger alt for meget tid bag computeren. Tror jeg er nødt til at indføre en form for begrænsning, så jeg bruger mindre tid i det virtuelle univers. Det skulle jo nødig gå ud over det virkelige liv, som leves ude i den virkelige verden.
Tak for awarden, Jeannet.
Jeg har set awarden stort set alle steder hvor jeg færdes i Bloglandia, og da jeg tror, at jeg sådan ca. er den sidste, der har modtaget og blogget om denne award, vælger jeg at undlade at give den videre.
Så kommer udfordringen, for jeg kan jo enten vælge at fortælle 8 ting a'la "Jeg hader edderkopper" (Gyyyys!) eller også kan jeg gå liiiige lidt dybere...
Jeg hader intolerance. I sig selv en modsætningsfyldt sætning, men der er intet der kan få mit temperament til at gnistre som generaliserende, negative ytringer som "de skide fremmedarbejdere", "Yalla'er hele bundtet" og "De skulle sendes hjem, allesammen".
Det gør mig inderligt ked af det, når jeg møder den slags intolerance hos mennesker, som jeg ellers sætter meget højt, og jeg vil gøre mit bedste for at mine egne børn får et mere nuanceret billede af den verden, de lever i og de mennesker, der deler den.
Jeg er selv intolerant. Hvilket jeg absolut hader og kæmper med at lægge fra mig. Min intolerance går dog på andre ting end en mørkere hudfarve eller farverige tørklæder. Jeg forsøger virkelig at blive et mere åbent og inkluderende menneske.
Jeg har et vanvittigt temperament, som jeg heldigvis er blevet bedre til at kontrollere og styre. Jo, jeg er! I mit tilfælde passer det gamle mundheld med den røde hårfarve og temperamentet... Hvilket irriterer mig. Hvorfor er jeg ikke blid, blød og tålmodig? Fortryder som regel, når jeg har givet nogen et "fur"... og er blevet bedre til at sige "Undskyld", når jeg er flippet ud uberettiget. En ting er dog sikkert: Jeg bliver aldrig indebrændt vred.
Jeg har giftet mig med en "øko-flipper" - og det har smittet af. Der er dog grænser for, hvor meget jeg vil lave mit liv om for at spare miljøet. Jeg nægter at fryse i mit eget hjem og jeg kan godt lide kød. Forsøger at bringe fornuften ind i de diskussioner vi har om miljømæssige forbedringer. Synes f.eks. ikke det er særligt smart at investere 200.000,- i et varmegenvindingsanlæg, når vores varmeforbrug ligger omkring de 12.000,- årligt...
Jeg elsker gamle ting med en historie - og sætter langt mere pris på de møbler jeg har arvet, fundet rundt omkring eller klunset, end på de nye, købte møbler. Jeg elsker den gedigne kvalitet og detaljerne i de gamle ting. Samtidig er jeg imod "brug og smid væk"-mentaliteten - og forsøger gerne at finde en aftager til nogle af de ting vi har fået tilovers.
Jeg tror ikke jeg kunne trives i et nybygget typehus med store hvide flader, glas og stål. Jeg ville elske at bo i et gammelt bindingsværkshus med fritlagte bjælker og stråtag. Tror dog jeg ville få lidt problemer med hovedpine, for med min højde ville jeg støde ind i alle de fritlagte bjælker...
Jeg tror godt, at jeg kunne trives som "Amish". Med petroleumslamper, hestevogne, hjemmedyrkede grøntsager, patchworktæpper og simple living. Tror dog jeg ville komme til at savne moderne toiletter og jeg ville aldrig kunne trives med restriktioner mod den frie kommunikation med verden "udenfor".
Kunne til gengæld godt tænke mig at se Gemalen med sådan et skæg... (Muah-ha-ha)
Tak for awarden, Jeannet.
Jeg har set awarden stort set alle steder hvor jeg færdes i Bloglandia, og da jeg tror, at jeg sådan ca. er den sidste, der har modtaget og blogget om denne award, vælger jeg at undlade at give den videre.
mandag den 14. februar 2011
Fra gang til gang
De nye mundservietter har fået personlige "servietringe" - så de ikke behøver blive vasket hver eneste gang man har tørret en brødkrumme af mundvigen, men kan gemmes til brug igennem hele dagen.
Sirlige små sting broderet på gammelt lærred med sytråd lagt firdobbelt og derefter syet på noget umanerligt stift cowboybuksestof (Fra min mors stoflager - det stammer fra 70-erne, hvor den slags vist ikke hed denim, og hvor man åbenbart gik i cowboybukser, som var stive som et bræt?) - og så kan også de vaskes, når de bliver for nassede.
Så nu har jeg da gjort en lille bitte forskel for miljøet - og det er altså mere hyggeligt med sådan en stabel servietter på bordet end med den gamle, grimme køkkenrulle.
Helt overflødig bliver køkkenrullen dog ikke, for der er altså situationer, hvor stofservietterne kommer til kort. F.eks. når der skal laves "håndtag" til stegte kyllingelår, eller når man skal tørre det meste af et glas æblejuice op fra køkkengulvet... (ahem...)
;o)
søndag den 13. februar 2011
Mundservietter
For lang tid siden læste jeg hos Soule Mama, hvordan de i det daglige bruger mundservietter af stof i stedet for køkkenrulle. Det er godt for miljøet - og samtidig er det god stil at tørre sig om munden med en stofserviet, hvis du spørger mig. Tilmed bliver de bare blødere og blødere for hver gang de bliver vasket.
Så i dag har jeg lavet mundservietter i stort tal. I bedste up-cycling-stil blev et arvet dynebetræk af bomuld
revet i stykker på 35 x 35 cm og kantet med stikkestings-zig-zag - og den søm hedder sikkert et eller andet, men jeg aner ikke hvad. På min symaskine hedder den "D"
;o)
Ikke noget fancy med fine ombukkede kanter og presning - vi taler hverdags-servietter...
I går aftes modtog jeg en mail, som fortalte mig, at lige derhenne i den nærmeste vennekreds er baggrundsmusikken skiftet fra dur til mol. Det gør mig oprigtigt ked af det - og mine tanker har dagen igennem cirklet omkring de triste nyheder.
At sy kant omkring mundservietter var derfor en god beskæftigelse, fordi det ikke krævede nogen større tankevirksomhed.
40 mundservietter blev der ud af det ene dynebetræk, og jeg har kantet omkring de 30 allerede. Det tager ikke lang tid at sy rundt omkring de små firkanter.
- og de er allerede taget i brug
lørdag den 12. februar 2011
fredag den 11. februar 2011
Fiiiiisk
Efter en pause fra min perlebrænder, har jeg haft en hel del dage, hvor frustrationerne har ligger lige under overfladen.
Intet af det jeg lavede ville lykkes - hvis man ser bort fra små, runde "spacer-beads", som på ingen måde er spændende at lave, men på den anden side er ret fine at have, når man forsøger at lave smykke-sæt ud af de enkelte perler.
Aaaargh, hvor har jeg været træt af alle de mislykkede perler!
Men så i dag barslede jeg med en lille, halvskæv fisk på stoffer...
HA! Den er da lidt sjov...
Så nu går jeg over til at lave perler til børn... eller noget.
;o)
Intet af det jeg lavede ville lykkes - hvis man ser bort fra små, runde "spacer-beads", som på ingen måde er spændende at lave, men på den anden side er ret fine at have, når man forsøger at lave smykke-sæt ud af de enkelte perler.
Aaaargh, hvor har jeg været træt af alle de mislykkede perler!
Men så i dag barslede jeg med en lille, halvskæv fisk på stoffer...
HA! Den er da lidt sjov...
Så nu går jeg over til at lave perler til børn... eller noget.
;o)
onsdag den 9. februar 2011
Ode til Heather
Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Cascade 220 (bestilt hjem fra USA) stiftede jeg også for første gang bekendtskab med Heather-farvet garn.
(Hvor stor en ignorant er man så lige? - eller hvor mange standard-garn-butikker har man lige købt sit garn i? Hm...)
Det meste af det garn, der bliver solgt i de danske butikker (Correct me if I'm wrong) er helfarvet garn, dvs. at garnet først er spundet og efterfølgende farvet.
I hearther-farvet garn er fibrene først farvet - hvorefter forskellige farver fibre blandes og spindes til et garn.
Det giver et helt fantastisk spil i farverne og jeg er totalt solgt til heather-farvet garn. I en grad, så jeg næsten ikke gider strikke i andet.
Først var det Cascade 220 Heathers (sælges nu i Danmark af by Slavi, så du kan spare toldudgifterne) - senere kom jeg forbi Supersoft fra Holst - og på det seneste er det højlandsulden fra Weller. Alle er heather-farvede og jeg elsker dem.
Til gengæld synes jeg, at det ind imellem kan være svært at farve-matche heather-garn. En blå og en grøn, som umiddelbart ser ud til at passe fint sammen, kan være iblandet nogle fibre i farver, så de alligevel clasher. Det synes jeg særligt gør sig gældende for Cascaden, hvor nogle af de farvematch, jeg havde forestillet mig ud fra computerskærmens billeder, ikke passede sammen i virkeligheden (- og jeg havde købt MANGE farver!).
Strikker man ensfarvet giver det heather-farvede garn en masse liv og et spil, som det helfarvede garn slet ikke formår.
Åh, som jeg elsker det garn
;o)
(Hvor stor en ignorant er man så lige? - eller hvor mange standard-garn-butikker har man lige købt sit garn i? Hm...)
Det meste af det garn, der bliver solgt i de danske butikker (Correct me if I'm wrong) er helfarvet garn, dvs. at garnet først er spundet og efterfølgende farvet.
I hearther-farvet garn er fibrene først farvet - hvorefter forskellige farver fibre blandes og spindes til et garn.
Det giver et helt fantastisk spil i farverne og jeg er totalt solgt til heather-farvet garn. I en grad, så jeg næsten ikke gider strikke i andet.
(Øverst venstre: Cascade 220 - Summer Sky Heather - Øverst højre: Holst Supersoft, Robins Egg -
Nederst venstre: Holst Supersoft, Aquamarine - Nederst højre: COOP Helfarvet strømpegarn)
Først var det Cascade 220 Heathers (sælges nu i Danmark af by Slavi, så du kan spare toldudgifterne) - senere kom jeg forbi Supersoft fra Holst - og på det seneste er det højlandsulden fra Weller. Alle er heather-farvede og jeg elsker dem.
(Øverst venstre: Blackhill Højlandsuld, Marine - Øverst højre: Blackhill Højlandsuld, Mørk Indigo - Nederst: Sirdar, Helfarvet uldgarn)
Til gengæld synes jeg, at det ind imellem kan være svært at farve-matche heather-garn. En blå og en grøn, som umiddelbart ser ud til at passe fint sammen, kan være iblandet nogle fibre i farver, så de alligevel clasher. Det synes jeg særligt gør sig gældende for Cascaden, hvor nogle af de farvematch, jeg havde forestillet mig ud fra computerskærmens billeder, ikke passede sammen i virkeligheden (- og jeg havde købt MANGE farver!).
Så er det, at jeg ville ønske, at jeg kunne finde heather-farvet garn i de fysiske butikker, så farverne kan opleves i virkeligheden.
(Øverst venstre: Blackhill højlandsuld, lys lavendel - Midt: Sandness Smart, helfarvet lys lilla -
Øverst højre: Holst Supersoft, Crocus - Nederst: Cascade 220 Heathers - Mystic Purple)
Strikker man ensfarvet giver det heather-farvede garn en masse liv og et spil, som det helfarvede garn slet ikke formår.
Åh, som jeg elsker det garn
;o)
tirsdag den 8. februar 2011
Knap med inspiration
Jeg har modtaget de fine porcelænsknapper jeg bestilte fra Kristine - og gik en tur på garnlageret for at se mig lidt omkring. Tænkte, at knapperne måske kunne matche et eller andet - og om der måske kunne komme lidt inspiration ud af knapperne.
Den lille grøn-gule blomster-knap passer fantastisk i farven til mit Højlandsuld i farven "Loden".
Denne skal da helt sikkert på et eller andet strikket i "Robins Egg" fra Supersoft.
Porcelænsknappen i sart blå forsvandt næsten på "Porcelaine Blue" fra Supersoft (farven er udgået).
Den er en af fire knapper i samme serie - men jeg har ikke lige noget garn på lageret, der matcher den lyseblå porcelænsfarve på de andre knapper. Måske ender de som armbåndspynt, i stil med de armbånd Kristine laver.
Denne knap passer perfekt i farven til noget plantefarvet uld fra Læsø Uldstue. Det er farvet med Indigo, så helt "plantefarvet" er det nu ikke. Det garn har ligget på mit lager igennem flere år. Jeg købte det på en ferie på Læsø for 10 år siden - men nu tror jeg sandelig, at det skal ud af sit eksil og laves til et eller andet med en stor knap på.
Stor knap, ja. Det er altså ikke nogen helt lille sag, den her porcelænsknap.
Hvis du har nogle forslag til strikkeprojekter med nogle af knapperne - så hold dig endelig ikke tilbage. Lige nu er mine ideer ret diffuse...
Abonner på:
Opslag (Atom)