torsdag den 6. maj 2010

Et spørgsmål om ansvarlighed

Jeg er i lidt af et dilemma. Sådan et, der handler om ansvarlighed, og er lige til "Monopolet"...

Jeg er måske en hønemor, måske ikke. Men ind imellem støder jeg ind i mennesker, som har nogle helt, helt andre grænser for deres børn, end jeg har for mine – og det sætter mig i nogle gevaldige dilemmaer, både som mor og som menneske.

Emilie er nu 7 år gammel – og får lov til at gå alene over til de veninder, der bor på vejen. Skal hun længere væk, bliver hun fulgt af en voksen. Hun får heller ikke lov til at cykle i skole alene, for der er ikke cykelsti langs en del af ruten, og vejen er temmelig befærdet. Selv om hun efterhånden kender ruten temmelig godt, vurderer jeg, at det er for risikabelt at lade hende cykle alene.
Er jeg en hønemor?

Før Emilie går nogen steder, skal hun give en af os besked, så vi ved, hvor hun er henne.
Er jeg en hønemor?

En enkelt gang har Emilie været med en klassekammerat ”Trille” hjemme og lege. Det var temmelig svært at få arrangeret, for Trille går ofte alene hjem fra fritteren og lukker sig selv ind i lejligheden. Jeg havde sagt, at Emilie kun kunne lege hjemme hos Trille, hvis hendes mor kom og hentede dem på fritteren. Jeg synes ikke, at de to tøser må gå alene hjem til en tom lejlighed.
Er jeg en hønemor?

Senere samme eftermiddag bliver vi ringet op af ”Claus”.
Han er far til Emilies veninde ”Hanne”. Claus var blevet ringet op af klassekammeraten ”Thomas’” far, som havde set Emilie og Trille løbe og lege langs en befærdet vej udenfor lejlighedskomplekset.
Thomas’ far havde undret sig over dette, og da han ikke havde vores nummer havde han kontaktet Claus for at få ham til at ringe og spørge, om vi var bekendt med situationen…
I dette tilfælde er jeg åbenbart ikke den eneste "hønemor", for både Thomas’ far og Hannes far havde fundet det underligt, at to tøser på hhv. 6 og 7 år rendte nede ved det befærdede vejkryds.
Underligt nok til at de starter en ”telefonkæde” for at kontakte os…
Emilie blev hentet hjem af sin far, som heldigvis fik fortalt Trilles mor, at han ikke mente at det var OK, at de to små tøser fik lov til at rende rundt ved en befærdet vej uden opsyn.
Trilles mor anede ikke, hvad de lavede…

Siden den gang har Emilie ikke fået lov til at gå med Trille hjem fra skole.
Er jeg en hønemor?

Til gengæld kommer Trille ganske ofte cyklende for at spørge, om Emilie kan lege. Hun kommer cyklende alene. Uden cykelhjelm.
Den rute hun cykler er den samme, som jeg ikke vil lade Emilie cykle til skole ad alene.
Trille cykler ellers aldrig, idet hun bor lige ved siden af skolen. Hun er derfor ikke fortrolig med hverken cyklen eller ruten.

Trille kommer cyklende uden forudgående aftale. Hendes mor har ikke ringet for at høre, om Emilie kan lege. Når Emilie ikke har været hjemme og derfor ikke kan lege… cykler Trille videre til en anden klassekammerat. Uden at give sin mor besked.
De gange hvor Emilie har været hjemme, har vi forsøgt at ringe til hendes mor for at fortælle, at Trille er hos os. Hendes mobilnummer bliver skiftet så ofte, at vi aldrig kan komme i kontakt med hende.
Hun ved derfor ikke, hvor Trille er henne. Ved hun overhovedet, at hun er cyklet "ud i verden"?
Når Trille skal hjem... Skal jeg så følge hende hjem?
Når hun cykler videre... Skal jeg så følge hende over til den næste klassekammerat "på listen"?

Sådan kan man sgu komme i nogle gevaldige dilemmaer, når andre mennesker ikke har de samme normer for, hvad deres børn må og kan og bør og skal...

Er jeg en hønemor?

Er det kun mig, der finder Trilles mors attitude totalt uansvarlig?

?

18 kommentarer:

  1. Hej frau Putz.
    Du er måske en hønemor, men en fornuftig og ansvarlig en af slagsen. Knus fra
    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  2. Nej, du er aldeles ikke en hønemor, men en engageret og ansvarlig mor, der viser interesse for sit barn og har forståelse for, hvad en 7-årig kan og ikke kan overskue og tage ansvar for.
    Ja, jeg tænkte på, om kommunen mon er opmærksom på forholdene i Emilies familie? Stakkelse pige!
    Man er først en hønemor, når man overbeskytter sine børn. Den gamle kloge pædagog Erik Sigsgaard sagde: "Hver gang, du gør noget for dine børn, som de sagtens selv kan klare, fratager du dem en mulighed for at udvikle sig selvstændigt"
    Men det skal jo balanceres overfor, hvad et barn bør og ikke bør tage ansvaret for.
    Jeg synes, du balancerer rigtig fint og det er dejligt at høre om de to fædre, der tog affære.
    Spør du bare Monopolet. De vil give dig 100% ret.
    De er 7 år - ikke 9-10.

    SvarSlet
  3. Jeg er synes du er helt på rette spor og Trilles mor har vist desværre ikke overskudet til at påtage sig det ansvar som hun burde.
    mange hilsner
    en med-hønemor!

    SvarSlet
  4. Øhhh, undskyld!
    Det var Trille veninden hed.
    Emilie er jo Frau Putz' heldige datter!

    SvarSlet
  5. Kære hønemor
    Jeg kan slet ikke se problemet. Du tager ansvar for dit barn, og lærer hende om livet, før hun selv sendes ud i det. Jeg vil nærmere sige, at hvis flere børn, var beæret med mødre som dig, så var verden et bedre sted.
    Det er Trilles mor, der er en hanemor i stedet.

    SvarSlet
  6. Du er en rigtig fornuftigt hønemor, og du skal være den mor du har det bedst med at være.
    Som skrevet længere oppe, de er 7 år ikke 9-10.

    - men jeg kan få helt ondt i maven af at tænke på Trille. Tænk at hendes mor ikke aner hvad hun laver eller hvor hun er???

    SvarSlet
  7. Vi har det inden for nær omgangskreds. Ting de lader deres børn (der er yngre end vores yngstepige) vil jeg bare ikke have, at vores skal være en del af. Og det er enormt svært at tage hul på.

    Trilles mor burde have styr på sin datter. Én ting er, at hun cykler rundt selv - uden cykelhat - men at moderen ikke aner hat om hvad Trille foretager sig er ikke i orden.

    Du virker som en god mor :)

    SvarSlet
  8. Nej du er ikke en hønemor, og jeg forlanger stadig af børn på både 11 og 16 at jeg ved hvor de er, hvor længe de bliver og hvordan de kommer hjem.

    Så længe du tager ansvar og gør det du kan stå inde for, er det rigtigt det du gør.

    Min Emilie, der nu er 11, har en veninde der på mange måder lyder som din Trille. Venindens mor har ikke det store overskud og veninden har rendt ude til sent på aftenen længe siden vi lærte hende at kende lige inden skolestart.

    Jeg kan snildt følge din utyghed i forhold til den manglende kontakt til moderen, men jeg læser også at du gør hvad du kan, forsøger at kontakte og lader pigebarnet lege hos jer i stedet for der, hvor du føler det utrygt. Det er ikke at være en hønemor.

    Jeg har mange gange fulgt veninder hjem, selvom der hjemmefra forventedes at de kunne selv. I det omfang jeg oplever at det føles mere trygt for den hjemgående at blive fulgt, så gør jeg det, og bruger turen hjem til at snakke om løst og fast. Hvis du føler det er det rigtige, så følg hende hjem.

    I har ikke samme normer, og det vil I sikkert aldrig få, men det betyder ikke I ikke vil kunne tage en snak om hvordan du har det med ikke at vide hvad og hvor og hvordan. Måske vil moderen gerne vide hvor barnet er, men uden at kunne overskue det. Måske kunne I lave nogle aftaler I begge kan have det godt med.

    Børn skal frigøres og prøve selv, men det skal de i et tempo der passer både børnene og forældrene.
    (og så kan det godt være børnene oftere er parate længe inden forældrene).. men så længe man som forældre forsøger at lytte til sit barn og se hvor i livet barnet står, så tror jeg på det kommer helt af sig selv

    SvarSlet
  9. Velkommen i hønemor klubben..

    Hellere en hønemor end en hønemor uden kylling!!

    SvarSlet
  10. Det løber mig koldt ned ad ryggen....
    Du er helt og aldeles ingen hønemor ! Men Trille´s mor der imod..... Det lyder fuldstændig vildt, og jeg bliver helt ked af det når jeg tænker på lille Trille. Kæft hvor er det synd sådan noget, og jeg tror nok jeg kunne finde på at kontakte "nogen" for at gøre opmærksom på forholdene.
    Jeg tror vi har samme grænser. Jeg kan slet ikke forestille mig Andrea cykle selv om under to år, og jeg har ikke lyst til at forestille mig det heller. Man har altså ikke den nødvendige motorik til alle de ting man skal være opmærksom på i trafikken i den alder (det er ikke noget jeg finder på, det er bevist).

    Du er en rigtig god, og ansvarlig mor. Det er ikke at være hønemor, dt er at være MOR :-)

    Kram Maria

    SvarSlet
  11. Alle de andre kommentarer siger så rammende det jeg osse ville sige! Men for pokker hvor er det en svær situation - for ud over ansvaret for ens eget barn, kommer nemlig, som du osse så fint beskriver, dilemmaet med hvordan man som voksen kan støtte og hjælpe et andet barn, der mangler noget opsyn og opmærksomhed derhjemme fra. Det ville være svært for mig at lade "Trille" trille videre ud i verden på sin cykel, uden at følge/hjælpe hende på vejen, når nu hendes egen mor ikke er der... Men hvor skal grænsen for vores hjælp så gå? Og hvordan snakker man med "Trilles" mor om det - for det bør man jo (selvom det faneme ikke er verdens sjoveste og nemmeste samtale - for den måde vi vælger at opdrage vores børn på er jo hellig...) Tak for dit fine indlæg. Jeg får altså knuder i maven når jeg hører om små børn der farer alene rundt på gader&stræder! Kh Lisbeth

    SvarSlet
  12. Hvis du er en hønemor, så er jeg også! Jeg er rørende enig i alt du skriver.
    Vi to kunne godt få børn sammen ;O)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  13. Jeg har faktisk ikke så meget nyt at bidrage med. Du kan jo som mor bedst mærke, hvordan Emilie har det og hvordan du har det. Det bedste er jo, at du lærer hende at være ansvarlig og have tillid jer imellem.

    Og det gør du ved at lave aftaler om afhentning, oplysning om hvor din datter er og om hvornår hun kommer hjem. Lærer hende, at I kan have tillid til hinanden, når hun engang skal ud i festlivet og det kan I snakke om med respekt for hinanden. Men alt det er jo først om mange år!

    Min datter på 14 vil ikke følges mere ;o) men vil gerne hentes nogle steder og vil også have mig med til læge mm. Så vi deler de oplevelser hun endnu ikke er moden til at klare selv. Men jeg spørger. Vil du have at jeg går med ind eller vil du selv. Så kan hun selv løsrive sig, fordi hun har min accept.

    Ingen hønemor! Vi skal passe på vores børn. Lad hende lege med Trille og følg hende hjem igen sammen med Emilie. Og spørg om hun giver en kop kaffe? Så kan I nærme jer hinanden og måske lære af hinanden?

    Kærligst, mette

    Og det blev vist lidt længere end planlagt ;o)

    SvarSlet
  14. Nej, du er IKKE en hønemor, men en fornuftig og ansvarlig mor! Der er allerede skrevet mange kommentarer, så du kan nok se, at du ikke er på vildspor.

    Vi har ogs en pige i vores datters klasse (de går i 1. klasse), der flakker rundt i stil med Trille - jeg tænker også stakkels pige, men ved ikke hvad vi kan gøre.

    Kh. LisbethK

    SvarSlet
  15. Er hønemødre da dårlige mødre?

    Nej, du er ikke en dårlig eller overbeskyttende mor, og det er da helt almindelige standardting, du gør.

    Jeg har dog lige en kommentar; jeg håber navnene er opdigtede, for ellers synes jeg, du er på grænsen af, hvad du kan tillade dig at skrive.

    SvarSlet
  16. Tusind tak for alle jeres kommentarer.
    Jeg er da glad for, at jeg ikke er den eneste hønemor i verden (Det troede jeg da heller ikke) - og at det ikke er mig, der er overbeskyttende.

    Og Puk: Selvfølgelig er alle navnene opdigtede. Mere "strid kælling" er jeg da heller ikke ;o)
    Jeg er forresten vildt misundelig på dit navn. Elskede Puk-bøgerne som barn, og ville også være sådan en pige "med ben i næsen" ;o)
    ... og så undskylder jeg, hvis du er led og ked af den sammenligning :o)

    SvarSlet
  17. Euh, jeg tror jeg er vaerre end dig. Dit indslag er fuld af sund fornuft ( fra din side altsaa) og voksen ansvarsfoelelse. Helt aerligt synes jeg det er synd for din datters veninde, for hvem laerer hende hvad der er rigtigt/forkert, farligt-ulovligt/lovligt osv osv. At saette graenser og regler for sine boern er ogsaa en maade at vise dem kaerlighed paa ( men det forstaar boernene foerst naar de vokser op hihi).
    Jeg synes Trilles mor er uansvarlig, og jeg ville ikke turde lade min egen datter lege med et barn opdraget paa den maade. Det kan jo ligefrem gaa hen og blive farligt.
    Er skolen klar over hvordan det foregaar??????

    SvarSlet
  18. @Frau Putz; det havde jeg også på fornemmelsen, at du ikke var.
    Og jeg opdagede også lige dine gnyffer om navnet, da jeg kom forbi for at se, om der var nye kommentarer. Havde jeg opfattet dem først, havde der jo ikke været grund til at spørge ;)

    Du må skam gerne sammenligne mig med hende - jeg kan bare ikke sige, om der er noget der passer. Har nemlig aldrig læst nogen af bøgerne. Sjovt nok - men læste De 5, Hitchcock og ALT andet.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz