onsdag den 12. maj 2010

En slags patch-work...

Der er mange rundt omkring, der syr noget virkelig imponerende patch-work - og det lader til at det er den nye "dille" i Bloglandia...

Nogen af disse lappe-damer syr det i hånden - og hatten af for deres tålmodighed. Jeg kan slet, slet ikke kan forestille mig, at jeg selv kommer til at besidde samme tålmodighed. Nogen sinde.
Well... Måske når jeg engang bliver sådan en gammel oldemor, der sidder i gyngestolen og nyder solen med en kat i skødet...

En af dem, der syr lapper sammen til fantastisk smukke ting er Mia fra Mias landliv. Hun syr dog nogle af dem på maskine - og det lyder straks mere som noget, jeg kan se mig selv praktisere. Åh, hvor ville jeg gerne eje et tæppe som Mias...
For ikke at kaste mig ud i et enormt projekt som det første lappe-projekt, fandt jeg på, at Emilies sommerjakke kunne få en kant af små lapper. Sådan et lille, overkommeligt projekt...
Jeg var jo blevet lokket af nogle farverige fat-quarters hos Stof og Stil, da jeg var der sidst - og så må man jo finde på noget, for ligesom at have en undskyldning for stofkøbet...

;o)

Jeg kastede mig derfor ud i et projekt med nogle små firkanter.... og det var da også meget sjovt.



Men! For der er et men...
Jeg bliver nok aldrig patch-work dame. Jeg er simpelthen alt, alt for kritisk - og derfor på nippet til at give op, nærmest inden jeg har fået begyndt.

Det er jo ikke en skid lige - og det kan godt være, at det ser rimeligt lige ud på billedet (jeg har jo også valgt at zoome ind på den del, der er mest lige), men jeg er bare slet ikke tilfreds med resultatet.

Og nej! Jeg angler ikke efter ros og "Nej, hvor er du dygtig"! Jeg vil derimod meget, meget gerne have nogle fif!!!
Hvordan pokker får man det helt lige? (Eller i det mindste rimeligt lige. Er godt klar over, at Rom ikke blev bygget på en nat og at jeg selvfølgelig også skal øve mig...)
Skal jeg ud og investere i kniv og skæreplade???

Hjælp!

Jeg tror dog alligevel, at stykket på billedet ender som kant forneden på Emilies sommerjakke. Der er sikkert ingen, der lægger mærke til at felterne er lidt skæve... Ikke andre end jeg selv (Håber jeg!)

5 kommentarer:

  1. Det ser da rigtig fint ud.

    Fif til patchwork på maskinen:

    1) Rulleskærer, lineal og skæreunderlag.

    2) Brug konsekvent det samme sømrum. En patchworkfod er fin ellers sæt et mærke på din universalfod.

    3) Knappenåle

    4) Pres, ikke stryg sømrummet

    5) Trim blokke undervejs

    Sidst men ikke mindst, der er IKKE nogen, der kan se afvigelser på et par mm når det færdige resultat er i brug. Kigger du på professionelle quilteres arbejde, så ser du helligdage i langt de fleste tæpper.

    SvarSlet
  2. En god gang presning kan vist skjule meget....
    Alternativt kan man jo vælge et mønster, hvor alting i forvejen skal se skævt ud?
    Jeg synes iøvrigt det ser meget fint ud!

    SvarSlet
  3. Altzo main Frau Putz.

    Du er ALT for kritisk, for det ER svært til at begynde med. Jeg syede det første tæppe engang for længe siden til Josefine, desværre endte det hos eks'en og jeg har intet foto, MEN det var bestemt ikke lige. Uanset hvor meget jeg prøvede, pillede op og hvad har vi, så var og blev det skævt. Jeg havde endda både skæreplade og kniv, en udemærket symaskine og alle mulige bøger til hjælp.

    Jeg ved sgutte... nogle kan bare det der, andre kan ikke. Jeg selv har opdaget at jeg har meget nemmere ved at sy det i hånden. Der går det som en leg, og så er det ovenikøbet hyggeligt at sidde med de små lapper og lege. :)

    Muligvis ikke noget særligt råd at hente i mine mange ord, men derimod en opfordring til at give de håndsyede en chance. Det er nemlig vist en helt almindelig opfattelse i "branchen" at det rent faktisk er sværest at sy det på maskine.

    Knus og kh
    Henriette :)))

    SvarSlet
  4. Bare lige et spørgsmål, fra hende der ALDRIG kan lave noget lige: hvorfor skal det absolut være lige??? ;-) Man blir jo i kanon-humør af de farver du har sat sammen - det er det rene øjenguf! KHLisbeth

    SvarSlet
  5. selv med rulleskærer, lineal, skæreunderlag, patchworktrykfod og jeg skal komme efter dig af tingel tangel bliver mit patchwork skævt, når jeg syr på maskine. Jeg forsøger at bilde mig ind, at det er en del af charmen, og så kan man se, det er hjemmesyet. Men jeg tror faktisk, det er umuligt at sy fuldstændig lige. Også de professionelle amerikarer syr skævt. Og det er superflotte farver. Når det er presset og quiltet, ser man ikke skævheder, med mindre, man leder efter dem. Det er hyggeligt og afstressende at pusle med patchwork, så fortsæt bare./Lisbeth alias troldesofie.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz