fredag den 9. september 2011

Som i 50'erne

Da jeg startede på denne cardigan til Emilie, blev jeg inspireret af farven på garnet, som mindede mig om det tøj, som blev båret i midten af sidste århundrede. 
Bærestykket skule derfor have et fint hulmønster - og cardiganen skulle være med raglanærmer. Det var udgangspunktet. 

Her er resultatet...


Trøjen er endnu ikke vasket - for med deadline i morgen, tror jeg desværre ikke, at den kan nå at tørre...  I får den derfor at se i lettere krøllet udgave   ;o)

Som en lille pudsighed fandt jeg i min knapsamling nogle vintage plastikknapper, som jeg har arvet fra min mormor. De har præcis samme farve - og er sikkert blevet pillet af et stykke strik, som er blevet slidt op af min mor eller onkel. Man smed jo ikke knapperne ud, når tøjet blev kasseret - og det har givet mig en fin, lille samling af gamle knapper.

Nu vil jeg kaste mig ud i dagens TO-DO's...  Rengøring, støvsugning, gulvvask, bagning af lagkagebunde, fødselsdagsinvitationer, gaveindpakning, indkøb... og hvad der ellers følger med af fornøjeligheder, når man skal holde 9-års fødselsdag i morgen.  Og måske når jeg også at sy en lille, bitte smule i aften, så fødselaren kan få sig en T-shirt, som stod på ønskesedlen...  Tror det bliver en sen aften...

:o)

7 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin... og den ligner nu noget, jeg kunne have gået med i min barndom i tresserne også :-)

    God fredag!

    SvarSlet
  2. Den er sandelig fin!
    Håber, du når det hele inden den store dag. (Det er jo ikke hver dag man bliver 9!)
    Når fødselsdagen så er overstået - så tror jeg da vi er flere, der ville blive glade for en lille opskrift..... Bare en lillebitte én? (Jeg ville endda gerne betale lidt for den)

    SvarSlet
  3. Den ser dejlig ud. Flot farve og sødt mønster.
    Min knapsamling er desværre ikke gammel, men den vokser på den måde du beskriver. Alle knapper bliver klippet af udsmidningsmodent tøj (det der er for ringe til at gå til genbrugsen).

    SvarSlet
  4. Med en skotskternet nederdel og hvide ankelsokker kunne den være fra min barndom først i tresserne. Så fin den er.
    God arbejdslyst.

    SvarSlet
  5. Det er ren retro, når det er bedst. Så fin.

    SvarSlet
  6. Den er virkelig bedårende, der er noget 50'er agtigt over den. Sød, sød, sød.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz