Jeg har bagt den et par gange tidligere, men det er efterhånden et stykke tid siden... så jeg var straks med på ideen, da Gemalen spurgte, om jeg ikke snart skulle bage "den der kage..."
Det er nu ikke kun rosiner, der er i kagen. Ifølge opskriften skal kagen fyldes med "Juveler fra Provence" - kandiseret frugt. Det har jeg dog aldrig gjort - men har i stedet anvendt tørrede abrikoser og tranebær. Og så selvfølgelig en hel masse rosiner.
Opskriften stammer fra denne kogebog - som er en af mine yndlingskogebøger. Den er ud over en hel masse lækre opskrifter fyldt med små anekdoter om livet i Provence og smukke, smukke stemningsbilleder af mad serveret i fantastiske omgivelser.
Jeg har lavet en del om på opskriften hen ad vejen - og her er min version af den franske kage. Du kan lige nå at bage den, så den er klar til servering i weekenden ;o)
Fransk frugtkage
250 g. rosiner
100 g. tørrede abrikoser klippet i mindre tern
75 - 100 g. tørrede tranebær
ca. 1 dl. cointreau
Et par dage før du bager kagen, skal frugten lægges i blød i spiritus. Jeg bruger cointreau - men ifølge opskriften skal de lægges i blød i rom. Brug det, du bedst kan lide.
Husk at røre lidt i frugten et par gange undervejs.
Dej:
250 g. blødt smør
250 g. sukker
5 æg (str. S/M)
400 g. mel
2 tsk. bagepulver
Smør og sukker røres - og æggene røres i et ad gangen. Mel og bagepulver blandes og røres i - hvorefter frugten tilsættes.
Dejen fordeles i lille bradepande eller ovnfast fad beklædt med bagepapir - og bages midt i ovnen i ca. 45 minutter v. 165 - 175 grader Celcius til den er gennembagt. Hvis den bliver for mørk undervejs, dækkes med alufolie.
Og så kommer det sværeste...
Ventetiden...
Men den er altså værd at vente på! Og så er der heldigvis til adskillige dage i sådan en portion.
;o)
Møf! Hrmfr! Guf!
SvarSletDen er straks kopieret og gemt til en snarlig begivenhed.
Tak!
mmmmmm. Det er næsten så man kan dufte den. Detsværre spiser ungerne ikke den slags kager og min mand rør slet ikke kage så der er ingen undskyldning for at bage den... ØV (må finde på noget).
SvarSletOg jeg der har boet i Provence i 13 aar kender den ikke, men nu..... Tak for det.
SvarSlet