Gemalens mormor er lige død... og lige præcis den besked gruer jeg for at give videre til Emilie.
For hvad pokker skal man sige til en 9 årig, som elskede sin Oldemor meget, meget højt - og som lige præcis har den alder, hvor sådan noget bare vælter Verden.
Fuck, hvor har jeg bare lyst til at gemme mig i kælderen...
... og tude lidt...
Det er heller ikke spor nemt. Men jeg tror, at en niårig godt forstår den slags, hvis det bliver fortalt med kærlighed og knus. Og bagefter er det vigtigt at dele minder og historier. Jeg har ikke selv børn, men jeg fik en lignende besked i nogenlunde den alder... Pøj pøj med det...
SvarSletJeg ved præcist hvad du står overfor. Jeg måtte i juni måned vælte verden for mine unger på henholdsvis 7 og 10 år da deres elskede oldefar døde.
SvarSletOg det er bare så hårdt. Vi tudede alle 3 og snakkede rigtig meget om både det at folk dør og om gamle minder. Og jeg tror at det er så vigtigt at vi som voksne er så ærlige som overhovedet muligt og viser, at vi også er kede af det, og at det er ok at være ked af det også på de mest besynderlige tidspunkter.
Mine børn valgte selv, at de gerne ville deltage i begravelsen og vi har bagefter flere gange været sammen på kirkegården og lagt blomster, tudet og talt om oldefar.
Håber at du finder den måde at vælte verden for din datter som passer bedst til dig og hende.
Mange tanker
Anja
Det er aldrig nemt, men jeg er sikker på, at du finder den løsning der passer til jeres familie!
SvarSletSender lige en varm tanke og et virtuelt kram
Lotte
Det er ikke nemt, Karina.
SvarSletDesværre er døden en del af livet, hvorend vi gerne ville undvære den.
Mit bedste råd er, at du er ærlig. (Det tror jeg sådan set altid du er :) ), og fortæller børnene, at det er okay både at være vred, ked af det og bange eller hvilke følelser, de nu end måtte have.
Og at I svarer på alle spørgsmål, taler, mindes og stadig holder af Olde alle sammen. Som Anja V også skriver.
Kæmpe kram og en pakke Kleenex fra Louise
Sæt du dig bare og tud lidt.. sammen med hende :)
SvarSletHej
SvarSletTak for jeres kommentarer!
Vi har valgt at vente med at fortælle Emilie den triste nyhed til hun kommer hjem fra skole i morgen.
Jeg tror hun får brug for tid til at fordøje den - i hvert fald mere tid en den halve time før sengetid, som dagen i dag bød på...
Og mon så ikke et par nybagte hindbærmuffins og lidt hjemlig hygge kan hjælpe lidt på humøret...
KH Karina
Håber, det er gået "godt" (for det er jo aldrig godt med sådan en besked) og at I kan føle kærligheden og trygheden ved hinanden. Da jeg fik en lignende besked i den alder om at min farmor var død, synes jeg noget af det bedste var, at jeg kunne mærke, at det var ok at være ked af det, og at min far og mor brugte hele dage på at fortælle historier om hende og på at snakke med mig om, hvad jeg huskede som de gode stunder. Dem der går bort lever jo i de historier vi fortæller om dem og de minder vi har og husker at dele.
SvarSletStore knus herfra til jer alle!
Det er bare ikke spor let, men en del af livet. For dem vil deres olde nu vinke til dem fra en lille sky...sådan en farfar har vores søn nemlig.
SvarSletHej Karina,
SvarSletPuha, det er ikke en rar besked :-(
Brug endelig tid på at græde alene og med ungerne - I har alle mistet.
Jeg håber at I har haft en rimelig weekend alligevel.
Kærlig hilsen herfra
Bettina & Klaus