Det var så den fødselsdag...
Behørigt fejret - både med gæster på selve fødselsdagen, med muffins i skolen og til rideholdet, med børnefødselsdag og med familiebesøg i weeekenden. Tror kun, at vi mangler en enkelt omgang fejring - når vi engang i oktober rammer det nordlige Jylland...
Fredag holdt vi børnefødselsdag... 11 tøser fra klassen og så Andreas og fødselarens forældre...
Gaverne blev pakket ud og vakte stor begejstring...
Der blev spist vanilleboller og hindbærmuffinstårn...
Og en Hula-kage-dame...
Efter uger med dårligt vejr blev vi overrasket med det mest fantastiske solskinsvejr, hvilket gav mulighed for at der kunne leges i haven og tændes bål...
Snobrød og pølser blev stegt over gløderne - og også Pelle hyggede sig gevaldigt midt i al opmærksomheden. Med "lettere fedtet" pels... for han skulle selvfølgelig en tur ind under bålpladsen for at suge den sidste varme (hede!) til sig, hvilket fik pelsens fedt til at smelte på ganske ucharmerende vis...
Der blev hygget i haven på en dejlig sensommereftermiddag...
... og flere af tøserne knyttede kunstfærdige smykker af lakrids- og karamelsnørebånd...
Sikke meget, der kan puttes ind i en helt almindelig fredag eftermiddag...
Med weekendens gæstebud... med alt hvad det indebar af hygge, god mad, deltagelse i "Hvidovreløbet" (Well... Gemalen og svogeren, selvfølgelig... Vi andre var deltagende tilskuere og heppekor...), madlavning, snak og kaffe... så må jeg indrømme, at jeg er glad for, at der er et helt år til tøsebarnet fyldet 10, og det hele starter forfra...
Til gengæld har Andreas fødselsdag sidst i november - og er allerede begyndt at snakke om, hvad vi skal lave til hans fødselsdag.
Med 12 raske drenge på 5-7 år... indendørs... piratfest, sværdkampe, skattejagt, farlige drager, guldkister... og hvad han ellers fabler om...
Tror nok, at jeg skal begynde at lade op til den dag allerede nu...
;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz