tirsdag den 20. september 2011

Det tager kun 5 minutter

At trævle et ærme op.
Og det tager derfor kun 10 minutter at trævle dem begge op.

Jeg var ikke tilfreds med de ærmer, jeg havde strikket rundt og rundt på strømpepinde - og så er der i min verden kun én ting at gøre. Om igen, søster lystig...

Så nu strikker jeg dem frem og tilbage - som mønsteret dikterer...  Sammensyningen bagefter... Hm...


Det tager til gengæld en del mere end 10 minutter at strikke 2 ærmer igen - og jeg kæmper lidt med at være standhaftig i forhold til mit løfte...

Den der kasse med alle farverne lokker. Forleden havde jeg den fremme for at mærke alle farverne med navn. Det er i mine øjne det eneste minus ved garnpusheren fra Gug... At garnet ikke er mærket med navn og garntype, når man modtager det. Med omkring 30 farver Blackhill i min personlige kollektion var det nødvendigt med en farvemærkning, hvis jeg engang får lyst til at bestille mere af en bestemt farve.
Men hyggeligt var det at sidde lige der - midt i alle farverne - og drømme om farvekombinationer og sjove projekter...

Men først... 2 halve ærmer... og så skal overdelen af min "Mig" strikkes færdig...  (suk!)

:o)

3 kommentarer:

  1. Åh - hvor jeg føler med dig. Der er ikke noget som at få lov til at starte nyt op :-D Charmen ved at færdiggøre er ikke helt så stor. Og dog - det er jo skønt når man tager et færdigmonteret strik ud af vaskemaskinen og ser at det er lykkedes. Suk, jeg går tilbage til drengegenseren (som også bare lige mangler et par ærmer).

    SvarSlet
  2. Op med humøret, du skal nok komme igennem de ærmer :-)

    SvarSlet
  3. Det ER altså noget flot garn du har valgt! Jeg strikkede 'mig' i foråret, faktisk fordi jeg så den på pindene hér hos dig. Det er en skøn cardigan :o)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz