Efterårskrans

Andreas og jeg har i dag bundet en efterårskrans.

Den kunne sagtens ligge et eller andet sted i huset og pynte - men i dette tilfælde er den tænkt som en personlig hilsen til ungernes Oldemor, når hun skal begraves i morgen. Derfor ligger den i øjeblikket og flyder nede i badekarret, med et spinkelt håb om, at alle de grønne blade ikke er totalt visne og slatne i morgen.  Ellers må jeg på den igen.

Den er bundet af brombærgrene og paradisæbler fra vores egen have og i ruinerne af Kajs have fandt vi jødekirsebær og Kristtjørn.

Efteråret byder på mange fine farver

:o)

Den svære samtale...

Gemalens mormor er lige død... og lige præcis den besked gruer jeg for at give videre til Emilie.

For hvad pokker skal man sige til en 9 årig, som elskede sin Oldemor meget, meget højt - og som lige præcis har den alder, hvor sådan noget bare vælter Verden.

Fuck, hvor har jeg bare lyst til at gemme mig i kælderen...

... og tude lidt...

Pompourri Rug

Forleden faldt jeg over et billede af noget, som jeg fik lyst til at prøve sammen med ungerne...

Det er et Pompourri rug - og på bloggen Maize Hutton kan du finde instruktionerne til, hvordan du laver det. Det er også der, jeg har lånt billedet.

Tror lige, at det bliver vores efterårsferie-projekt...  Det kræver vel kun en halv million pom-pom'er at lave et tæppe der er stort nok til at ligge under sofabordet...  ;o) 
Og så har jeg med garanti ikke for meget garn på lager længere. Fantastisk stash-buster-projekt!

:o)

Promises are made to be broken...

What can I say?

;o)

Det tager kun 5 minutter

At trævle et ærme op.
Og det tager derfor kun 10 minutter at trævle dem begge op.

Jeg var ikke tilfreds med de ærmer, jeg havde strikket rundt og rundt på strømpepinde - og så er der i min verden kun én ting at gøre. Om igen, søster lystig...

Så nu strikker jeg dem frem og tilbage - som mønsteret dikterer...  Sammensyningen bagefter... Hm...

Det tager til gengæld en del mere end 10 minutter at strikke 2 ærmer igen - og jeg kæmper lidt med at være standhaftig i forhold til mit løfte...

Den der kasse med alle farverne lokker. Forleden havde jeg den fremme for at mærke alle farverne med navn. Det er i mine øjne det eneste minus ved garnpusheren fra Gug... At garnet ikke er mærket med navn og garntype, når man modtager det. Med omkring 30 farver Blackhill i min personlige kollektion var det nødvendigt med en farvemærkning, hvis jeg engang får lyst til at bestille mere af en bestemt farve.
Men hyggeligt var det at sidde lige der - midt i alle farverne - og drømme om farvekombinationer og sjove projekter...

Men først... 2 halve ærmer... og så skal overdelen af min "Mig" strikkes færdig...  (suk!)

:o)

Bedstemor Ands æbletærte

Jeg kiggede forbi en - for mig - ny blog forleden.
  "Ret fra Vrangen" havde et indlæg med en top 5 over "Tæskelækre Tærter" - og jeg fik lyst til at prøve hendes opskrift på Bedstemor Ands æbletærte.

Det er jeg glad for at jeg gjorde - for den smagte fantastisk.

Da vi nærmest drukner i æbler fra haven i øjeblikket, valgte jeg at fordoble mængden af fyld - men ikke mørdejen.  Det passede alligevel fint - og der var endda dej til overs til at udstikke stjerner til pynt.

Mums!

Anbefalingen er hermed givet videre.

Puuuuuust ud

Det var så den fødselsdag...
Behørigt fejret - både med gæster på selve fødselsdagen, med muffins i skolen og til rideholdet, med børnefødselsdag og med familiebesøg i weeekenden. Tror kun, at vi mangler en enkelt omgang fejring - når vi engang i oktober rammer det nordlige Jylland...

Fredag holdt vi børnefødselsdag...  11 tøser fra klassen og så Andreas og fødselarens forældre...

Gaverne blev pakket ud og vakte stor begejstring...
Der blev spist vanilleboller og hindbærmuffinstårn...

Og en Hula-kage-dame...

Efter uger med dårligt vejr blev vi overrasket med det mest fantastiske solskinsvejr, hvilket gav mulighed for at  der kunne leges i haven og tændes bål...

Snobrød og pølser blev stegt over gløderne - og også Pelle hyggede sig gevaldigt midt i al opmærksomheden.  Med "lettere fedtet" pels... for han skulle selvfølgelig en tur ind under bålpladsen for at suge den sidste varme (hede!) til sig, hvilket fik pelsens fedt til at smelte på ganske ucharmerende vis...

Der blev hygget i haven på en dejlig sensommereftermiddag...

... og flere af tøserne knyttede kunstfærdige smykker af lakrids- og karamelsnørebånd...

Sikke meget, der kan puttes ind i en helt almindelig fredag eftermiddag...

Med weekendens gæstebud... med alt hvad det indebar af hygge, god mad, deltagelse i "Hvidovreløbet" (Well... Gemalen og svogeren, selvfølgelig... Vi andre var deltagende tilskuere og heppekor...), madlavning, snak og kaffe... så må jeg indrømme, at jeg er glad for, at der er et helt år til tøsebarnet fyldet 10, og det hele starter forfra...

Til gengæld har Andreas fødselsdag sidst i november - og er allerede begyndt at snakke om, hvad vi skal lave til hans fødselsdag.
Med 12 raske drenge på 5-7 år... indendørs...  piratfest, sværdkampe, skattejagt, farlige drager, guldkister... og hvad han ellers fabler om...
Tror nok, at jeg skal begynde at lade op til den dag allerede nu...

;o)  

Voldemort på valg i Rødovre?

På vej i bil mod Rødovre Centrum udbryder Emilie pludselig:

"Mor... Hvorfor har de billeder af Voldemort hængende i lygtepælene?"

"Voldemort?"

"Ja. Se der..."


Og så fik jeg lige dagens grin.

For der var han jo.  Poul V.(oldemort?) Jensen  - som stiller op for Liberal Alliance.

Måske han bør overveje et andet portrætbillede, hvis han stiller op igen. Han skræmmer jo små børn...  

;o)

Jamen se da lige, hvor standhaftig jeg er...

Jeg har på en uge færdiggjort hele 3 (TRE) af mine strikkeprojekter. 

Først var det Emilies 50'er inspirerede cardigen.

I dag har jeg syet de sidste af en uendelig mængde sting på min Arwen cardigan...

... og i går lukkede jeg af med I-cord langs den nederste kant på min snonings-poncho.

Jamen der er jo ikke et øje tørt   ;o)

Nu mangler de bare en omgang vask og stræk, så kan de blive krydset af på min "To Finish"-liste, og mit næste projekt er at få fundet "Mig" frem fra bunden af strikkekurven.

Måske ender det alligevel med 5 færdige projekter, før September er slut...  og så skal jeg lege farveladeleg

:o)

Bowling Balle

Hey... er jeg den eneste, der kender følelsen af Bowling Balle???  Den der ømhed, man kan mærke, når man har forsøgt at tage kegler...

Det var et stort hit, da vi overraskede Emilie med en omgang bowling på fødselsdagen. Farmor og Farfar, Emilie og Andreas... ingen af dem anede, hvad vi skulle, da vi kørte mod Valby.  I looooove surprices   ;o)

Det var herligt med lidt grin og bevægelse, midt i al den mad og kage, der så typisk hører sådan en fødselsdag til...  (Hvorfor er det egentlig, at vi spiser og spiser og spiser, når vi skal fejre et eller andet...  Hm...)

På Emilies fødselsdag sprang vi let og elefant frokosten over - og fik i stedet tidlig eftermiddagskaffe, så der kunne blive tid til bowlingen.

Vanilleboller...

Høøøøøj lagkage... (Mindre end 5 bunde og 4 lag fyld = 9 lag kan vel ikke gøre det, når man bliver 9 år...)

og til aftensmad:  Hjemmelavede byg-selv-burgere...

... efterfulgt af is med pærer og chokoladesauce - og hjemmebrygget, iskold brombærlikør.

Isen er der ikke noget billede af, for den blev spist, før kameraet kom frem   ;o)

Vist meget godt, at vi fik bowlet - også selv om jeg tillagde mig en Bowling Balle

;o)

Kl. 6:24 - Muffins...

Knap nok vågen... stadig i zombiemode... og så skal man pynte muffins...

Puuh... på det tidspunkt af døgnet er glasur og krymmel altså ikke det mest tillokkende - og fantasien er stærkt begrænset. Hurra for små blomster fra Cupcakefabrikken, for ellers havde det da vist været en umanerligt tam omgang   :o)


Men nu er der muffins til uddeling i 3.A.

Så mangler jeg kun rideholdet...  og en børnefødselsdag på fredag.

Heldigvis skal jeg i den forbindelse ikke lege med glasur og krymmel før solen og jeg er stået op...

;o)

Tidligt op...

Når man bliver 9 år er man nødt til at sove rævesøvn...  Også selv om man bliver "vækket" med morgensang allerede klokken 7:15...

Så allerede nu har vi lavet og spist morgenmad - med både bagels, pandekager, nybagte chokoladecroissanter og Jordbær-"Smutti" - og ungerne har overgivet sig til Phineas, Ferb og Doofenschmirtz...

Tillykke med fødselsdagen, Emilie...

:o)

Som i 50'erne

Da jeg startede på denne cardigan til Emilie, blev jeg inspireret af farven på garnet, som mindede mig om det tøj, som blev båret i midten af sidste århundrede. 

Bærestykket skule derfor have et fint hulmønster - og cardiganen skulle være med raglanærmer. Det var udgangspunktet. 

Her er resultatet...

Trøjen er endnu ikke vasket - for med deadline i morgen, tror jeg desværre ikke, at den kan nå at tørre...  I får den derfor at se i lettere krøllet udgave   ;o)

Som en lille pudsighed fandt jeg i min knapsamling nogle vintage plastikknapper, som jeg har arvet fra min mormor. De har præcis samme farve - og er sikkert blevet pillet af et stykke strik, som er blevet slidt op af min mor eller onkel. Man smed jo ikke knapperne ud, når tøjet blev kasseret - og det har givet mig en fin, lille samling af gamle knapper.

Nu vil jeg kaste mig ud i dagens TO-DO's...  Rengøring, støvsugning, gulvvask, bagning af lagkagebunde, fødselsdagsinvitationer, gaveindpakning, indkøb... og hvad der ellers følger med af fornøjeligheder, når man skal holde 9-års fødselsdag i morgen.  Og måske når jeg også at sy en lille, bitte smule i aften, så fødselaren kan få sig en T-shirt, som stod på ønskesedlen...  Tror det bliver en sen aften...

:o)

Lige en gang mere...

Vores filmsamling er ikke stor - ikke i forhold til, hvor ofte der lige bliver sat en DVD på, fordi fjernsynets program ikke er videre lovende.  Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg ikke engang gider at se i programmet, om der er noget seværdigt...

Der er derfor en del af mine film, som jeg har set så mange gange, at jeg efterhånden ikke behøver at se på skærmen, for at vide præcis, hvad der foregår.

En af dem er "Charlotte Gray" (se trailer her) - som jeg af uforklarlige årsager vender tilbage til gang på gang. Egentlig en lidt banal historie... men filmen er fuld af fantastiske stemningsbilleder fra Frankrig...

... skønne kostumer fra 2. verdenskrigstiden. Cate Blanchett - rød læbestift, bølger i håret...

... og så ham her...

(Billeder fra Google)

Gad vide, hvad det er med den film...

;o)

Men nu vil jeg da lige se den en gang mere, mens jeg lægger sidste hånd på den blå cardigan til Emilie.

"Den der franske med rosinerne..."

Jeg har bagt den et par gange tidligere, men det er efterhånden et stykke tid siden... så jeg var straks med på ideen, da Gemalen spurgte, om jeg ikke snart skulle bage "den der kage..."

Det er nu ikke kun rosiner, der er i kagen. Ifølge opskriften skal kagen fyldes med "Juveler fra Provence" - kandiseret frugt.  Det har jeg dog aldrig gjort - men har i stedet anvendt tørrede abrikoser og tranebær. Og så selvfølgelig en hel masse rosiner.

Opskriften stammer fra denne kogebog - som er en af mine yndlingskogebøger. Den er ud over en hel masse lækre opskrifter fyldt med små anekdoter om livet i Provence og smukke, smukke stemningsbilleder af mad serveret i fantastiske omgivelser. 

Jeg har lavet en del om på opskriften hen ad vejen - og her er min version af den franske kage.  Du kan lige nå at bage den, så den er klar til servering i weekenden   ;o)

Fransk frugtkage

250 g. rosiner

100 g. tørrede abrikoser klippet i mindre tern

75 - 100 g. tørrede tranebær

ca. 1 dl. cointreau

Et par dage før du bager kagen, skal frugten lægges i blød i spiritus. Jeg bruger cointreau - men ifølge opskriften skal de lægges i blød i rom. Brug det, du bedst kan lide. 

Husk at røre lidt i frugten et par gange undervejs. 

Dej:

250 g. blødt smør

250 g. sukker

5 æg (str. S/M)

400 g. mel

2 tsk. bagepulver

Smør og sukker røres - og æggene røres i et ad gangen. Mel og bagepulver blandes og røres i - hvorefter frugten tilsættes. 

Dejen fordeles i lille bradepande eller ovnfast fad beklædt med bagepapir - og bages midt i ovnen i ca. 45 minutter v. 165 - 175 grader Celcius til den er gennembagt. Hvis den bliver for mørk undervejs, dækkes med alufolie. 

Og så kommer det sværeste...

Ventetiden...

Men den er altså værd at vente på!  Og så er der heldigvis til adskillige dage i sådan en portion.

;o)

"Proces"-strikker under deadline...

Jeg er bestemt ikke "resultat"-strikker. Jeg er "proces"-strikker.
Det er sådan én, der bare MÅ strikke et eller andet, der ligner en spændende udfordring og straks kaster sig ud i det - også selv om der allerede er gang i indtil flere projekter...  Når udfordringen ved et stykke strik så er for aftagende - og som regel sker det i mit tilfælde når det færdige stykke strik blot mangler at blive syet sammen...  så kaster jeg mig gladeligt over et nyt projekt... og det foregående ligger i en længere periode (Ind imellem i årevis) i en pose eller i strikkekurven, før det enten bliver trævlet op (man skal jo ikke spilde garn, vel?) eller lavet færdigt.  For jeg får da ind imellem lavet noget færdigt. Specielt når det ikke kræver den store montering...
Jeg tager hatten af for "resultat"-strikkerne. Som sjældent har gang i mere end et stykke strik - og som i hvert fald gør deres arbejde HELT færdigt - og derfor kan tage deres strik i brug... Hver gang.

I går afkrævede jeg til gengæld mig selv et løfte!  Jeg SKAL færdiggøre disse "lige-ved-og-næsten"-projekter, før jeg må kaste mig ud i fri leg med farveladen...  

Cardigan til Emilie...

Strikket i det blødeste, blødeste, blødeste Babyalpaca & Bomuld - (selvfølgelig) fra Garnpusheren i Gug.  - Og nej!  Jeg får ikke penge for at reklamere - og heller ikke garn, selv om jeg da gerne ville have noget mere til lageret   ;o)   Det her garn er simpelthen så blødt, tungt og lækkert...
Mønsteret er selvkomponeret - og måske kommer der en opskrift fra min hånd, når jeg engang er færdig...

Med denne cardigan er der en SKARP deadline. På lørdag fylder Emilie nemlig 9 år - og så SKAL denne ligge indpakket og klar...

Så er der min Arwen cardigan. Som kun mangler at få syet søm under ærmerne...  Næsten 2 måneder har den ligget der og stirret anklagende på mig...

Min "Mig"... som på et tidspunkt sidste vinter strandede pga. manglende garn...  Garn har jeg fået mere af, men den er endnu ikke kommet op fra strikkekurvens mørke.  Nu skal det være!

Næste projekt i rækken som SKAL færdiggøres er en lille poncho med snoninger. Strikket i Cascade 220 i en lækker blå nuance.  Den mangler lige 5 cm. i længden og en lukning i halsen...

... og så stjernejakken til Andreas. Som senest skal være færdig til hans fødselsdag sidst i november.

NU skal der færdigtrylles UFO'er. Alle disse projekter SKAL jeg gøre færdige, før jeg må lege...


(Og jeg må nok for god ordens skyld tilføje, at det ikke er ALLE mine UFO'er, jeg har listet her...  Der ligger et par stykker i kælderen... og sikkert også nederst i strikkekurven...  Men de er ikke en del af løftet!  Jeg er jo nødt til at være bare liiiidt realistisk... )

Farveladen har jeg pakket ned i en kasse. Ude af øje osv...  Ellers tror jeg simpelthen ikke på, at jeg kan holde løftet til mig selv...

Holder du mig til ilden?  Jeg kunne virkelig godt bruge en "projektleder" eller indpisker...  En indædt "resultat"-strikker til at holde mig i ørerne   ;o)

Eller er du også "proces"-strikker og har fuld forståelse for min manglende evne til at færdiggøre projekterne, fordi der er nye ting, der lokker?

:o)

Goodies fra Gug

Behøver jeg sige noget????

Og nu må I have mig undskyldt!  Jeg skal hen og lege med mine nye venner...

;o)