fredag den 26. juni 2009

And the winner is...

På dagen for denne blogs 1 års jubilæum udskrev Frau Putz en lille konkurrence og her til aften blev vinderen så trukket af Emilie...
Ta-daah...

Lille a er min kollega, som flittigt læser og kommenterer på bloggen.
Hun er blevet kaldt "Lille a" i mange år - men jeg fandt for nylig ud af, at hun deler "kaldenavn" med en hårdkogt bandeleder... :o)
Lille a har desværre ikke nogen blog, men måske en dag... Hun har i hvert fald lige købt sin første muffinsform, så måske bliver hun inspireret til andet end at bage muffins ;o)
Præmien finder jeg MEGET snart.
Nu ved jeg jo, hvem vinderen er, så præmien kan i dette tilfælde gøres lidt mere personlig... :o)
Andreas var ikke helt tilfreds med at det kun var Emilie, der måtte trække en seddel, så Frau Putz besluttede på stedet, at der skal trækkes lod om en trøstepræmie til en af de andre konkurrencedeltagere...
Ta-daah...

Laila er et helt nyt bekendtskab for mig.
Hun skriver i sin kommentar: "Jamen jeg vil da også gerne ønske tillykke og afsløre mig selv som den hemmelige læser af din hyggelige blog! Tror ikke jeg har kommenteret før! Tænk hvad en rask lille konkurrence kan gøre.. :o) "
Ja tænk engang!

Laila... Du modtager en "trøstepræmie" fra Frau Putz med posten en af dagene :o)
Til alle jer andre: Tusind tak fordi I ville være med i min lille konkurrence! Bedre held næste gang...

Gået i kage...

Frau Putz har bagt kager hele ugen.
Mange kager...

Små og store bamser til Skt. Hansfest i Andreas' børnehave...

Lyserøde ananas/kokos-muffins...

(Opskriften herpå får I ikke, for den bør ikke bringe frustration til andre hjemmebagere. Disse muffins var frygteligt skrøbelige og smuldrede totalt. ØV!)



... samt blå og hvide "Death by Chocolate"-muffins til kollegaens søns studentergilde.
Tillykke med huen, Steffen!

Opskriften til Death by Chocolate-muffins kan du finde her. De er lette og smager fantastisk.
Alt sammen kager "ud af huset" :o)

Der faldt dog også en lille smule guf af til Familien Putz... Ze Bråken Wåns...

Men selv om de var lidt i stykker smagte de nu dejligt... ;o)



onsdag den 24. juni 2009

Min nye kammerat

"Hvornår skal du lege med din nye kammerat?" spurgte Andreas.

Min nye kammerat?

Jeg forstod simpelthen ikke, hvilken ny kammerat han talte om. Jeg var så tungt opfattende, at han til sidst hentede min nye "kammerat"...

"Nååh..."

Frau Putz har fået nyt legetøj :o)
Det der med, at vi skal til at "lege med det nye kamera i ferien" havde Andreas opfattet lidt anderledes ;o)
At vi så ikke er de helt store "kammerater" eller venner endnu, er en anden sag.
Det kræver tydeligvis mere end en 9 siders "Startvejledning" at tage billeder med dette digitale vidunder.
Gemalen har printet den vejledning ud, der fulgte med kammeraten. Den er på 307 sider!
Det er vist godt, at vi snart har ferie :o)

Intet er så skidt...


Se lige, hvad jeg har fået til halv pris på ophørsudsalg...
Og de skinner som guld i solen. Mine fødder er så glade for Finanskrisen ;o)
HUSK! Det er stadig muligt at deltage i min lille Jubilæumskonkurrence.
Der trækkes en vinder fredag aften, så skynd dig at lægge en kommentar og vær med!

tirsdag den 23. juni 2009

Ha! Jeg er her endnu!

I aften var det nemlig hende her, der skullle til Bloksbjerg :o)

Der blev holdt Skt. Hans aften i haven, for de officielle arrangementer starter MEGET sent her i området, og det er jo hverdag igen i morgen...

Så flyver hun! Desværre ud af bålet...
Men det fik vi rettet op på. Brændes skulle hun altså!

5 voksne og 5 børn til Skt. Hansfest, hvor vi grillede og derefter tændte bål. Det var simpelthen så hyggeligt, og for første gang i... uendeligt mange år... var det perfekt sommervejr til Skt. Hans. Skønt!

Heksens færd blev nøje fulgt af ungerne. På rad og række stod de og kommenterede højlydt udviklingen.
"NØØJ! Nu røg hovedet af!" var aftenens store højdepunkt :o)


Perfect Pineapple and Sweet Strawberries fra egen have. (Jordbærrene, altså!)


Og intet bål uden Marshmellows...


MUMS!

lørdag den 20. juni 2009

Cirkusprinsessen

Som af slutning på første skoleår havde alle børnehaveklasserne lavet en cirkusforestilling, som blev vist for forældre og søskende torsdag aften (og for resten af indskolingen om fredagen).

Der var masser af publikum - hele vejen rundt om "manegen".
Ungerne havde øvet i lang tid - og der var MANGE forskellige, fine indslag, bl.a. akrobater, linedansere, fodboldjonglører, klovne, breakdancere og trampolinspringere.
Emilie var en del af "Sæbeboblerne" - og hold da op, hvor de kunne lave bobler!
Her er det "små" bobler med piberenser.

Emilie var MEGET koncentreret. Hun havde været en smule nervøs for den store præmiere, men klarede det hele så flot.


Efter piberenser-boblerne gik de over til at trække enorme sæbebobler vha. snor. Her hænger en af Emilies sæbebobler i venstre side af billedet.


Det var vildt imponerende!

Ind imellem lykkedes det ikke at få sæbeboblen til at hænge, og så var der i stedet en masse sæbeklatter i luften :o)

Emilie havde ikke fået øje på os under sæbebobleindslaget, men da de kom tilbage for at vinke farvel ved den store finale, fik hun pludselig øje på os, og så kom smilet frem.


Efter forestillingen var der fællesspisning i klassen. Hver familie havde medbragt en ret til en enorm, fælles buffet - og efterfølgende var der en mere "officiel" afslutning med de tre "lærere", som har stået for indslusningen til skolelivet for eleverne i 0.A.

Jeg havde købt gaver til lærerne (Lysestager og vaser fra Marie Sohl) - og ville supplere med lidt blomster til vasen :o)
Frau Putz måtte derfor i denne anledning lavet en lille blomsterraid efter pæoner i nabohaven.
Haven har stået forladt i snart et år, og er efterhånden totalt tilgroet. Sørgeligt, for den var tidligere så velholdt. Jeg håber der snart kommer nye ejere, som kan få glæde af de fine blomster... Men nu var det klassens lærere, der fik lidt af goderne.

Her står de tre buketter samlet i en kande på køkkenbordet.
Pæoner, svagt lyserøde, engelske roser (Fra vores egen have. Det gjorde næsten ondt at klippe dem af :o) men det pyntede på buketterne), salvie og skvalderkålsblomster... (Ja. Skvalderkål!)

Emilies børnehaveklasseleder fortalte et fint eventyr om, hvordan 25 prinser og prinsesser var kommet godt ind i alle de ritualer, man skal kunne for at begå sig ved hoffet blandt alle de andre prinser og prinsesser - og hvordan man skal passe på ikke at gøre hofdamerne sure :o)

Det var en meget sød historie.

Og Andreas var skam også fin i dagens anledning. Sådan et "Lynet McQueen"-rødt hår vækker altså opmærksomhed...



Alt i alt en meget fin afslutning på Emilies første skoleår.

onsdag den 17. juni 2009

Jubilæum og en lille konkurrence

Jeg opdagede lige, at det i dag er et år siden, at jeg oprettede denne blog.
En blog, som jeg ved oprettelsen faktisk ikke anede, hvad jeg ville med - og som fortsat er underlagt en del "eksperimenter" :o)
Da jeg oprettede bloggen kendte jeg slet intet til Bloglandia og alle dets skønne indbyggere.
Jeg havde kun læst en enkelt blog (Uden at tænke over, at det var en blog) - nemlig den dagbog, som Madeleines far Jerry førte på nettet.

Frau Putz' blog blev startet... fordi min bror "Herr Putz" og hans kæreste "Panikhønen" drog til det store udland i et år - og startede deres egen blog.
"Det kan jeg s.. da også", tænkte jeg... og oprettede en blogprofil.
Det tog ca. 5 minutter - og så var jeg i gang - og trådte derved ind i en helt ny verden, som jeg i løbet af det sidste år er begyndt at kende, og som jeg glæder mig til fortsat at udvide bekendtskabet med fremover!


En verden, som er befolket af søde, inspirerende og ganske fantastiske bloggere. De bloggere jeg følger i hvert fald.
Der findes sikkert også morgensure, middagssure og aftensure bloggere, som bruger Bloglandia til at komme af med al deres vrede og frustration - men dem orker jeg ikke at bruge krudt på.

Og det er jo det fine ved Bloglandia. Hvis man ikke kan lide det sted man ender på sin rejse... så kan man hurtigt komme videre til den næste blog!

Havde det ikke været for Bloglandia havde jeg ikke fået inspiration til en hel masse af de ting, der efterfølgende er endt på min egen blog - og jeg er blevet inspireret til at færdiggøre nogle af de ting, der tidligere ville være endt som UFO'er i en pose - for som FO'ere kunne de komme på bloggen.


Bloglandia har givet mig enkelte store oplevelser - og rigtigt mange små. Herlige glimt af andre menneskers dagligdag - både den bloggificerede, til tider lidt sminkede dagligdag, men også den dagligdag, som minder om min egen, med sådan lidt hyggerod i hjørnerne og lidt for meget på to-do-listen.

Havde det ikke været for bloggen havde jeg aldrig fokuseret så meget på min egen og familiens hverdag - og i hvert fald ALDRIG taget billeder af noget så "almindeligt" som aftensmaden, marmeladen og brødet... :o)

(Og ja... Muffins. Jeg ved det godt. Jeg bager alt for mange muffins. Men faktisk er det ikke MIG. Det er Frau Putz!)

De helt trivielle ting bliver pludselig specielle - og betyder mere - når der kommer fokus på dem. Det er nok den største gevinst ved min blog.


Hurra for blogging - og hurra for Bloglandia!

For at fejre dette "jubilæum" vil jeg gerne (Igen inspireret af en masse andre bloggere rundt omkring i Bloglandia) lave en lille konkurrence på min blog!

Læg en kommentar ind under dette indlæg - og så deltager du i lodtrækningen om en præmie fra Frau Putz. Både bloggere - og ikke-bloggere kan deltage. Bare læg en kommentar.

Hvad præmien er ved jeg ikke endnu - alt dette "jubilæums-halløj" kom lidt bag på mig!

Hold da op, hvor skal jeg feste nu.

Jeg tror jeg vil lave mig en kop kaffe mere! :o)

tirsdag den 16. juni 2009

Hvem vil ikke gerne være kat...?

... for en kat går ud på sjov hver eneste nat...

Det er efterhånden et stykke tid siden vi første gang stiftede bekendtskab med disse to små skabninger, som totalt fortryllede os med disse billeder...

Hvem ville ikke være solgt?
Lizzy forstår stadig at være YNDIG, åh så yndig...
Hov... jeg mener...
Ups... Lov mig at ringe efter en ambulance, hvis JEG nogensinde ligger sådan her på sofaen!

Darcy er ikke så meget til at "arrangere sig", når han skal sove. Han falder for det meste bare om på siden - og så SNORKER han. Han er simpelthen indbegrebet af en... hankat!
Han kan dog også præstere underlige kropsvridninger ind imellem... som her, hvor han i den grad har indtaget "Pemberley".
Ind imellem bliver der synkronsovet i vindueskarmen...
Generelt sover de rigtigt meget, men så er der til gengæld også fuld skrue på dem, når de er vågne...
Darcy er en MEGET nysgerrig kat - og man finder ham ofte midt i en af ungernes lege, for man skal jo liiiige se, hvad de laver.
Lizzy er en rigtig selskabskat - og har det klart bedst, når hendes mennesker er i nærheden - og kan man blive båret igennem livet mens man bliver nusset bag ørerne er hendes lykke gjort!
Her er hun på havevandring sammen med "mor"...
Drivhuset er specielt yndet af den lille frøken - og det ender vist med, at hun får sit eget lille tæppe oppe på plantebordet, hvor hun ganske ofte kan findes i weekenderne.
Gemalen har også halvvejs lovet at lave et hul i én af ruderne, så hun kan få sin egen lille katte-dør i drivhuset...

Darcy er en meget omsorgsfuld herre. Der florerer en teori om, at han er lidt frustreret over Lizzy's temmelig pjuskede pels. ("Sådan noget sjusk. Tag dig nu sammen")
Hans egen er helt glat, og han forsøger ganske ofte at "hjælpe" hende med pelspleje.
Som regel finder hun sig i det - men ind imellem er hans hjælp lige hårdhåndet nok og udvikler sig til voldsom cat-fight, hvor der bliver hvæset, pebet, sparket, kradset og bidt - og det ender som regel med, at hun tager flugten. Det sker som regel, når han vil have hendes plads i vinduet - eller føler trang til at ligge på hendes tæppe i sofaen... :o)

Når de ikke sover (Og det gør de MEGET) går de på jagt.
De spiser som regel byttet - og i så stor grad, at jeg er helt bekymret for, om de får BI-virkninger :o)
Det er mest små, flyvende ting, de jagter, men en aften kom Darcy stolt spankulerende ind med... et nøgle mure-snor, som Gemalen havde brugt til at afrette sten med :o)
Vi grinede af ham og hans "bytte", men smilene blegnede lidt, da han dagen efter kom med en Musvit.
Fuglen var heldigvis død, og han fik lov til at beholde sit første rigtige bytte - Frau Putz skulle nemlig lige afsted på arbejde og havde ikke tid til at indfange en stolt, bytte-beskyttende kat og fratage ham død fugl...
Næste morgen legede Lizzy så under sengen i soveværelset... med et stk. død musvit fra dagen før... Darcy havde tydeligvis ikke helt forstået, hvad han skulle bruge den til og havde efterladt den under sengen... (Yuck!)
Og det var Gemalen, der aftenen før havde joket med, at næste gang Darcy fangede noget, ville vi vågne op med en død due i fodenden...
I bedste Godfather-stil ;o)
Det må være herligt at være kat. Måske jeg kunne blive genfødt som kat engang. Frau Katz...