Det er efterhånden et stykke tid siden vi første gang stiftede bekendtskab med disse to små skabninger, som totalt fortryllede os med disse billeder...
Lizzy forstår stadig at være YNDIG, åh så yndig...
Hov... jeg mener...
Ups... Lov mig at ringe efter en ambulance, hvis JEG nogensinde ligger sådan her på sofaen!
Darcy er ikke så meget til at "arrangere sig", når han skal sove. Han falder for det meste bare om på siden - og så SNORKER han. Han er simpelthen indbegrebet af en... hankat!
Han kan dog også præstere underlige kropsvridninger ind imellem... som her, hvor han i den grad har indtaget "Pemberley".
Ind imellem bliver der synkronsovet i vindueskarmen...
Generelt sover de rigtigt meget, men så er der til gengæld også fuld skrue på dem, når de er vågne...
Darcy er en MEGET nysgerrig kat - og man finder ham ofte midt i en af ungernes lege, for man skal jo liiiige se, hvad de laver.
Darcy er en meget omsorgsfuld herre. Der florerer en teori om, at han er lidt frustreret over Lizzy's temmelig pjuskede pels. ("Sådan noget sjusk. Tag dig nu sammen")
Lizzy er en rigtig selskabskat - og har det klart bedst, når hendes mennesker er i nærheden - og kan man blive båret igennem livet mens man bliver nusset bag ørerne er hendes lykke gjort!
Her er hun på havevandring sammen med "mor"...
Drivhuset er specielt yndet af den lille frøken - og det ender vist med, at hun får sit eget lille tæppe oppe på plantebordet, hvor hun ganske ofte kan findes i weekenderne.
Gemalen har også halvvejs lovet at lave et hul i én af ruderne, så hun kan få sin egen lille katte-dør i drivhuset...
Darcy er en meget omsorgsfuld herre. Der florerer en teori om, at han er lidt frustreret over Lizzy's temmelig pjuskede pels. ("Sådan noget sjusk. Tag dig nu sammen")
Hans egen er helt glat, og han forsøger ganske ofte at "hjælpe" hende med pelspleje.
Som regel finder hun sig i det - men ind imellem er hans hjælp lige hårdhåndet nok og udvikler sig til voldsom cat-fight, hvor der bliver hvæset, pebet, sparket, kradset og bidt - og det ender som regel med, at hun tager flugten. Det sker som regel, når han vil have hendes plads i vinduet - eller føler trang til at ligge på hendes tæppe i sofaen... :o)
De spiser som regel byttet - og i så stor grad, at jeg er helt bekymret for, om de får BI-virkninger :o)
Det er mest små, flyvende ting, de jagter, men en aften kom Darcy stolt spankulerende ind med... et nøgle mure-snor, som Gemalen havde brugt til at afrette sten med :o)
Vi grinede af ham og hans "bytte", men smilene blegnede lidt, da han dagen efter kom med en Musvit.
Fuglen var heldigvis død, og han fik lov til at beholde sit første rigtige bytte - Frau Putz skulle nemlig lige afsted på arbejde og havde ikke tid til at indfange en stolt, bytte-beskyttende kat og fratage ham død fugl...
Næste morgen legede Lizzy så under sengen i soveværelset... med et stk. død musvit fra dagen før... Darcy havde tydeligvis ikke helt forstået, hvad han skulle bruge den til og havde efterladt den under sengen... (Yuck!)
Og det var Gemalen, der aftenen før havde joket med, at næste gang Darcy fangede noget, ville vi vågne op med en død due i fodenden...
I bedste Godfather-stil ;o)
Det må være herligt at være kat. Måske jeg kunne blive genfødt som kat engang. Frau Katz...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz