torsdag den 4. juni 2009

Hem'lig, nemlig!

Jeg har i de sidste to måneder haft en hemmelighed for Gemalen.
En af den slags hemmeligheder, som det er sjovt at bære rundt på og arbejde med - forme og tilrettelægge.

Jeg bestilte ferielejlighed
Arrangerede børnepasning hos Farmor og Farfar
Købte togbilletter
Fik arrangeret det, så Gemalen fik ferie
Lånte rejseguide og fik masser af inside-tips fra kolleger, som tidligere har rejst til Berlin
Arrangerede kattesitning med naboen
Vandede have og drivhus
Pakkede tasker - ungernes, min egen og gemalens - og lavede picnic-kurv

Og så slukkede jeg Gemalens vækkeur, så han vågnede fredag morgen - og troede, at han havde sovet over...

"Jamen du skal slet ikke på arbejde..."
"???"

Så afleverede jeg ungerne (efter endelig at have afsløret for dem, at de skulle på ferie hos Farmor og Farfar - børn kan ikke holde på hemmeligheder, så de vidste heller ikke noget) og så drog vi ellers afsted...

Gemalen anede ikke, hvor vi skulle hen, før vi sad i toget på vej mod Hamburg... hvor han så fik udleveret "Politikens - Turen går til Berlin"...

... som han nærstuderede på det meste af turen.

Og ja... han var vist MEGET GLAD og positivt overrasket.


Vi blev også positivt overraskede over Deutsche Bahn - og deres fine service. På "Monkey Class" blev der (gratis) serveret vand/juice/kaffe og brød - og så fik vi alle et stykke chokolade til at forsøde vores oplevelse af sporarbejdet imellem Hamburg og Berlin. Sporarbejde? Vi opdagede ikke noget... Men takker da alligevel.
Gad vide, hvad de serverer for rejsende på 1. klasse?

Der kunne "Tog Danmark" sandelig lære noget! (Vi har i familien Putz fjernet "Service" fra deres firmanavn!)

Vel ankommet til ferielejligheden i Prentzlauer Berg (Hurtigt omdøbt til "Prins Laurbær") blev der lagt planer...
... og dagen efter gik den store sightseeing i gang.

Først tog vi med bussen tværs igennem Berlin til Schloss Charlottenburg - hvor man ikke måtte fotografere indendørs. Desværre, for jeg ville gerne have vist jer den lyse, ovale sal på første sal med udsigt over slotshaven...
Efter rundtur indendørs gik vi igennem slotsparken.
og fra slotsparken gik turen videre igennem Tier Garten... Hvor ville jeg gerne have sådan en park udenfor min hoveddør...

Gemalen kigger nærmere på sten...
... og så fik vi en kop meget velfortjent iskaffe (Med tilhørende muffin)...
... på Starbucks med udsigt til Brandenburger Tor.

... og så med bussen tilbage til "Prins Laurbær".


Dagen efter gik turen via Grunewald til Wannsee - for Gemalen ville gerne se "Luftwaffenmuseum" i Gatow.
Vi venter på vandbussen...
Guide i ferielejligheden havde meget nøje specificeret, hvilke busser vi skulle med for at komme til Luftwaffenmuseum. Det fulgte vi så - og så stod vi pludselig udenfor højt pigtrådshegn, som omkrandsede lufthavnen - og ved en aflåst låge...
Vi kunne SE flyene og hangarerne, kontroltårnet og radartårnene, men vi kunne ikke komme IND...
Nå... men vi kunne vel følge hegnet rundt om lufthavnen - og så måtte vi jo komme til indgangen.
Vi gik til venstre - med retning mod hangaren, hvorpå der stod "LUFTWAFFENMUSEUM" med store bogstaver - men det skulle vi ALDRIG have gjort.

Det hegn vi troede gik udenom lufthavnen fortsatte nemlig rundt om et UENDELIGT kaserneområde...

Så der gik vi - og gik og gik og gik... Først i brændende sol, og siden i skovens skygge... ...indtil vi næsten var tilbage ved det busstoppested vi var startet fra 1½ time tidligere... Og den samme buschauffør... som vistnok rystede på hovedet, og forklarede os, at vi skulle af bussen et helt andet sted - og blot skulle gå til højre ("Ja. Danke". Det vidste vi ligesom godt!!!)
Men... ENDELIG kom vi da frem til flyene.
Både udendørs og indendørs... Fly i lange baner og helt tilbage fra 1814... eller deromkring :o)
... og jeg er OVERBEVIST om, at der har været en kvinde inde over designet af denne flyvemaskine. Bemærk kyssemund og øjenvipper... Den er da SØD! ;o)
Mens vi så på fly skiftede himlen fra blå til truende...
... og på tilbagevejen til busstoppestedet blev vi forfulgt af lyn og tordenskyer...
... som heldigvis først indhentede os, da vi var kommet i ly...
Tilbage i havnen ved Klatow var vejret igen fint...
I Wannsee spiste vi Schnitzel - som man vel skal, når man er turist i Tyskland...

Vi klarede tilbageturen til Berlin i tørvejr - men overhalede undervejs tordenvejret, som stadig havde saft og kraft tilbage til et udbrud over Alexander Platz
Fjernsynstårnet umiddelbart efter tordenvejret...
... og dagen efter i solskin...

Denne dag var vi på en FIRE TIMERS kanalrundfart i Berlin (I solskin - og uden solcreme. Hvor dumt er det lige?) - og efterfølgende fulgte vi sporet af muren, som er markeret igennem hele centrum af Berlin...
Ind imellem står der murrester som minde om splittelsen mellem øst og vest.

... og Gemalen fandt et lille stykke ÆGTE Berlinmur, som han kunne tage med hjem.
Ved Checkpoint Charlie...
... og "East Side Gallery", som vi dog kun så på afstand fra kanalrundfarten...
Det var også denne dag, at vi kom forbi "Topographie des Terrors" - en mindeplads under konstruktion. Det var her SS's hovedkvarter lå, og her deres torturkældre var placeret.
I øjeblikket bygges et "museum" op omkring resterne, men indtil det står færdigt, er der opsat information om stedets forfærdelige historie på store udendørs plancher.

Tidligere på ugen havde vi besøgt Kaiser Wilhelm kirken - som stadig står som den ruin den var efter 2. Verdenskrig.
... og et enkelt billede fra den nye, kantede kirke, som har overtaget de kirkelige handlinger - og som bestemt er kønnere indefra end udefra...

... og turen til Gatow og Luftwaffenmuseum havde vi indledt med et besøg til det mindesmærke, der er etableret på Grunewald station - spor 17 - hvorfra de fleste jødetransporter foregik.

Langs sporet, som er vokset til med høje træer - ligger metalplader med dato, antal jøder og endestation for deres "rejse".
De ligger på begge sider af det tilgroede spor...
... og strækker sig langt i begge retninger...
... meget langt...
Ufatteligt på trods af, at man står lige der og kan læse alle tallene.

Vi besøgte også det jødiske mindesmærke midt i Berlin.


Kanalrundfarten havde vist os en hel masse steder i Berlin - uden at belaste de trætte fødder.
Berlin er kontrasternes by.
Gamle bygninger (Som hovedregel ødelagt under krigen - og derfor ikke helt så gamle, som de giver indtryk af)

... og helt moderne bygninger




Vi boede i det tidligere DDR - og den mest slående forskel på husene i øst og vest var farverne.
En eller anden har åbenbart besluttet sig for, at alle nyrenoverede huse i det tidligere Østberlin skal males "pastelfarvede"...


Tidligere var dette betonfarvede østlejlighedsblokke - men nu huser de nyrenoverede (dyre) lejligheder som denne...


Vi havde en fantastisk tur til Berlin - men der er så mange ting vi ikke nåede at se, så vi bliver vel nødt til at tage derned igen ;o)
Hvis Farmor og Farfar altså kan lokkes til at passe ungerne igen, for jeg kunne ærlig talt ikke tænke mig at tage ungerne med på storbyferie...

Men... lige nu tror jeg bare, at jeg trænger til et par fridage - og sådan en Grundlovsdagsferie kommer altså meget belejligt oven på min "lange" arbejdsuge på hele 7½ time :o)

4 kommentarer:

  1. Hejsa. Det ser ud til at have været en dejlig ferie. Jeg vil også gerne til Berlin igen, men men men det må nok vente lidt.
    God weekend, søde.
    kh Kath

    SvarSlet
  2. Hej!
    Glad you had a fantastic time. it's nice that it was a surprise and had no kids with you!
    xoxo
    lucy

    SvarSlet
  3. Sikke da en overraskelse det må have været, det er dejligt at give hinanden sådan en ting.
    Det er nogle rigtige dejlige billeder fra Berlin, det er rigtig længe siden at jeg har været der, jeg sidder her og får helt lyst.
    Knus og dejlig dag

    SvarSlet
  4. Sikke da en dejlig kone din mand har:)

    Jeg syntes I har nået så meget at det slet ikke kan passe med den tid i var afsted. Jeg holder meget af storbyferie og ved man kan komme vidt omkring ved god planlægning, men alligevel.. Pyhh

    Der glemmer han nok ikke lige foreløbig.

    Kh Henriette

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz