Staycation

Vi holder ferie "hjemmefra" i år.  Stay at home vacation - eller Staycation.

Det var dog med den "vi-lover-os-selv-og-hinanden"-klausul, at det hele ikke skulle gå op i arbejde i hus og have. Det er nemlig alt, alt for nemt at falde i det hul.
Derfor lavede vi en laaaaang liste over ting, som vi kunne foretage os i Københavnsområdet. Både aktiviteter til solskinsdage - og til de uundgåelige regnvejrsdage.

Det er begrænset, hvor meget vi har leget "turister" i København. Sådan er det vel oftest med det område man bor i?  Sightseeing i København var derfor en del af vores plan.
Med turen til Trekroner Fortet og den medfølgende havnerundfart blev der slettet en del af punkterne på listen.
En anden solskinsdag var vi en tur rundt i indre by - hvor "Bjergkøbing Grand Prix" blev genset i biografen - efter en tur på "restaurant" (aka Jensens Bøfhus. Kan I se af "", at jeg er mere til A Hereford Beefstouw?  De gode bøffer er dog bedst, når de indtages uden krudt-i-rumpen-børn i nærheden...)

- og så skal man selvfølgelig også i ZOO, hvor jeg faktisk ikke har været i flere år...  Nu har vi dog købt årskort, så mon ikke jeg får rig mulighed for at gense mine yndlingsdyr - Elefanterne og tigrene...

Ah... man kunne jo lige snuppe sig en lur - og flytte en doven snabelfuld sand...

Tigrene plejer også at ligge dovent hen, men der var faktisk temmelig meget leg i dem på denne dag. Så minder de mig i endnu større grad om vores egne huskatte - omend i en noget større udgave...

Åh... hvad ville jeg ikke give for at få lov til at klø sådan en blød basse imellem ørerne?  Hm... måske ikke mit liv eller min førlighed, men...  

Uh... jeg elsker tigre.

Zebramangusterne fik også megen opmærksomhed - specielt de små unger var sjove

Yep... ZOO hører bestemt til på en Staycation i København.

I dag siler regnen ned udenfor - og jeg tror perleværkstedet kalder. Når altså morgenmaden engang er indtaget. Vi sover nemlig læææænge i øjeblikket (eller det gør ungerne og Gemalen...) og tager det stille og roligt om morgenen, hvis vi ikke har ud-af-huset-planer.
Ferie er jo også at dvaske rundt i nattøj til klokken 11...

:o)

Spejlinger

Det nylige regnvejr har for mange bragt noget negativt med sig...  græsplænerne i kvarteret er mange steder fyldt med indhold fra oversvømmede kældre, butikker er midlertidigt lukkede osv.

Men regnvejret og den medfølgende oversvømmelse gav os en helt speciel oplevelse, da vi tog havnebussen til Trekroner Fortet.

Kælderen i Kasematet var oversvømmet - med smukke spejlinger til følge - men resten af fortet er bestemt også et besøg værd, hvis I er på de kanter.
Trekroner Fortet er et dejligt åndehul - kun ½ times sejlads fra Nyhavn.

Siden vi sidst besøgte Trekroner Fortet er der kommet mere liv på stedet. Udstillinger omkring fortets historie, film om Slaget på Reden og "gå-på-opdagelse-i-kælderen-med-lommelygte". Det sidste var dog lidt for uhyggeligt for Andreas og Emilie - og lidt for vådt...

Fantastisk udsigt ind mod København...

... og ud over havet. Da vi besøgte Trekroner, var udsigten dog begrænset til et af de andre Forter. Sverige var forsvundet i disen.  

Og findes der noget bedre og mere afslappende end en sightseeingtur fra vandsiden, når man er på storbyferie?

It's oh so quiet...

shhh... shhh...

It's oh so still...
shhh... shhh...

You read a book
shhh..... shhh...

it's so peaceful until...

It starts to rain
Zing boom
The sky up above
Zing boom
is caving in
wow bam

and we were running round, scooping up, throwing out, scooping up, throwing out, holding up...

Hm...  med en lille omskrivning passer Björks sang meget godt på tilstanden her i huset i går. Første feriedag blev brugt på små, stille sysler og hygge...  lige indtil uvejret brød løs.

Holllllaop, hvor det regnede... og lynede og tordnede... lynet slog ned i nærheden og HFI-relæet satte ud... mørklagt i et stykke tid, før jeg fandt stikket...  Småpaniske børn...  og så skete det, som vi indtil videre har været forskånede for:  Vi fik vand i kælderen.
Vi har hidtil på MAGISK VIS været forskånet. Når alle de andre på vejen har klaget... har vi været heldige. Igen. Igen.  Lige indtil i går, hvor kloakken på badeværelset pludselig spyede vand. I et tempo, så vi fik ualmindeligt travlt med at finde spande, fejebakker og bøtter frem - og skovle vand op og smide det ud af vinduet. Skovle op. Smide ud. Skovle op...

Adrenalin giver sgu lidt et rush, og vi skovlede som rasende...

Heldigvis kunne vi følge med, og vandet nåede aldrig over dørtrinnet. Havde vi ikke været hjemme...

Genboerne var ikke så heldige - de endte med 5 cm. vand over hele gulvet i kælderen. De var tilmed bortrejst, så Gemalen fik travlt med at skovle vand ud hos dem, da panikken i vores egen kælder var overstået. Sjovt nok mindede det mig utroligt meget om vores bryllup, hvor det regnede på tilsvarende vis dagen før. Her var genboerne også bortrejst - og Gemalen brugte et par timer på at skovle vand.
5 cm. vand i hele kælderen... Så nådigt er det så ikke engang alle, der er sluppet. To huse på vejen har fået totaltskadet kælderen.

Pyyh, siger jeg bare... og trækker vejret lettet. (Og det gør indehaveren af "Vanløse Lokalbibliotek" - som er opmagasineret i vores kælder - sikkert også, når hun læser dette...)

Og nu må I have mig undskyldt. Jeg skal ned og stille spande og øser klar - for der er lovet mere regn, og jeg vil pinedød gerne være bedre forberedt i dag, end jeg var i går aftes.

:o/

Impatiently waiting

Hvor mange gange har jeg ikke hørt det der med, at
"Tålmodighed er en dyd"

Tålmodighed?
Ind imellem er jeg tålmodigheden selv. (Ahem...  Ind imellem, skrev jeg!)

Andre gange er jeg ved at eksplodere, når jeg skal vente.  Selvfølgelig (!) er det da næsten umuligt at vente, hvis man venter på noget, man virkelig brænder for.
Måske er tålmodighed i virkeligheden mest for mennesker uden passioner, tænker jeg...

Hvis ventetiden bliver for lang i forhold til det forventede...  går jeg fra at være utålmodig og til nærmest at brænde ud. Jeg går fra spændt forventning til nærmest at opgive. Frustreret har jeg lyst til at smide det jeg venter på helt ud...  fremfor at vente på, at det kommer til at fungere.

Sådan var det sidste sommer, da jeg ventede på perleværkstedet. Slanger der skulle trækkes og tilsluttes. Ventilation. Opsætning af bordplade.  Køb af gasflaske... Nøøj, hvor trak det ud... og til sidst nåede jeg et punkt, hvor jeg havde lyst til at knække alle glasstængerne... og kyle det hele i skraldespanden.

Ahrmen altså...

På det seneste har jeg ventet på - og næsten opgivet - min afspændingsovn til perleværkstedet.

Åh, som jeg dog har drømt om den ovn. Drømt om de perler, som jeg kunne lave, "hvis bare jeg havde en ovn".  Perler med indlagt sølv. Perler med luftbobler. Store perler. Linseformede perler.
Alt sammen perler, som knækker under afkølingen... og som det derfor var umuligt for mig at lege med.

Men når jeg nu har meldt mig ud af arbejdslivet i en periode - med deraf reduceret økonomiske muligheder... så går jeg altså ikke bare ud og kaster 4-5.000,- efter en perleovn. Ikke uden store overvejelser... og ikke uden skrupler...
Og så alligevel... for pludselig var der nogle forventede udgifter, der forsvandt... og nogle feriepenge, der kom dumpende ned på bankkontoen...
Og pludselig fandt jeg mig selv med et stort smil på munden, mens jeg bestilte en afspændingsovn fra England.
Og selvfølgelig fandt jeg også ud af at bestille linsepresser, når jeg nu havde gang i min PayPal-konto...

Linsepresserne kom ganske få dage efter - som forventet. Hurtig ekspedition og hurtig levering fra Tuffnell. Men...  tages i brug kunne de ikke, for...

Ovnen lod vente på sig. Faktisk så længe, at jeg endte med at rykke for den.
Tre dage efter min henvendelse fik jeg besked om, at den desværre var blevet væk under forsendelsen - og at de straks ville sende mig en ny.

Som jeg så ventede på.

Og ventede.

Og ventede.


Og rykkede igen. "Ovnen er på vej. Vi beklager ventetiden. Tak for din tålmodighed". Ha!  Som om...

Og så ventede jeg lidt mere...

Og så kom den endelig. En måned + en dag efter at jeg bestilte og betalte den. Jeg tror den er leveret med cykelbud til kysten, er blevet roet over den engelske kanal i en lille robåd og derefter båret på ryggen af et mulddyr det sidste stykke... eller noget...

Tålmodighed...  Ha!  

Nu skal jeg bare lige have rystet den sidste rest af opgivenhed og frustration af mig... og så skal der laves kæmpestore linseperler med luftbobler og indlagt sølv...

:o)

Dejlig aften

Traditionen tro (for det er vel en tradition, når det har stået på igennem mere end 3 år...) holdt vi Skt. Hans hjemme i haven, sammen med nogle gode venner.
Først hygger vi os omkring grill og spisebord. Lidt senere tænder vi bålet og futter heksen af under stor opmærksomhed - og så rister vi skumfiduser.

Enormt hyggeligt - og en meget børnefamilievenlig Skt. Hans. De "offentlige" bål tændes nemlig alt, alt for sent, hvis du spørger mig. Det er jo alligevel ikke rigtigt mørkt klokken 22 - så hvorfor ikke flytte tidspunktet for tænding af bålet frem, så der tages hensyn til børn og alle dem, der skal tidligt op dagen efter?

Her i haven hyggede "ungerne" sig i hvert fald fantastisk - og når børnene er glade er forældrene glade...

:o)

Slået hjem

Hvis jeg var en LUDO-brik... så var jeg helt klart slået hjem.

Af egen perfektionisme...

Jeg opdagede, at jeg havde strikket forkert i begyndelsen af anden mønsterrække - hvilket så resulterede i, at kanten på den ene side af trøjen bølgede...  Måske kunne jeg have strakt mig ud af problemet efter vask...
Men der er en gang en, der har sagt, at det tager en time (hm... snarere 5) at rette en fejl, men man kan se den i 100 år, hvis man ikke retter den - eller noget i den retning...
Så jeg trævlede op!

Men alt er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget...
For nu fik jeg da mulighed for at prøve den på - og konstaterede, at den var alt for løs. HURRA... Jeg er krympet til en størrelse medium i stedet for en XL   ;o)
Og jeg fandt ud af, at jeg ikke kan lide den alternative kant, som jeg havde strikket - i stedet for den oprindelige kant, som jeg heller ikke kunne lidt. Må vist tænke lidt over et alternativ...
Og nu ved jeg så også, hvad jeg skal gå i gang med, når jeg skal mødes med de andre Dogme-strikkere i aften.
Selv om det godtnok ikke lige er det mest sludre-venlige stykke strik. Bare se, hvad der kom ud af at jeg forsøgte at se Nyheder i går aftes, mens jeg startede på projektet...  Hm...

Fortsat god dag

:o)

Place Marker...

Når man pludselig skal bruge 20 maskemarkører til et projekt... og altså ikke lige har tålmodighed til at udsætte projektet indtil man har købt eller lavet dem man mangler...

Så kan en æske helt almindelige papirclips altså sagtens bruges...

Mit seneste strikkeprojekt er "Myrtle Cardigan" (Mønster købt på Ravelry) - som jeg strikker som en "pullover".
Jeg strikker den af det håndfarvede Wollmeise Superwash Merino i farven Aquarius, som jeg har gået og gramset på i flere uger nu. Og duftet til - for Wollmeise dufter helt fantastisk...

:o)

Gerda Gasmester

Dette lille "Annex" har Gemalen bygget.

Det huset min gasflaske til perleværkstedet - og Gerda Gasmester.

Og hvis du ligesom jeg lider af Arachnofobi... så skal du nok lade være med at scrolle videre ned. Med mindre du vil se, hvad det er jeg skal overvinde, hver eneste gang, der skal tændes og slukkes for gassen...

Lad mig introducere:

Gerda Gasmester...

Og JA!  Hun er altså næsten lige så stor som det der 5 cm. lange metalbeslag...

Som billederne ganske tydeligt illustrerer, er hun ikke engang så venlig at blive siddende stille i et hjørne af Annexet, når hun får besøg.  Ind imellem sprinter hun rundt i sit spind for at forhindre brugen af gas (hvilket må siges at være en ganske effektiv metode til at spare på brugen af fossile brændstoffer her i husstanden!).

Bambuspinden på øverste billede bruges til at fjerne spindet, men den kan desværre ikke bruges til at åbne og lukke for hanen på gasflasken...

... det skal gøres med håndkraft   (Gyyyyyyyyyys!)

Gemalen mener, at jeg bare skal opdrage Gerda til at åbne, når jeg giver hende besked.  Hun er en stor pige, så det kan hun sikkert sagtens klare.

:o/

Og hvad skal jeg nu lave?

Afslutningen af mit Aeolian Shawl(ette) blev længere og mere nervepirrende end påregnet. Jeg kom nemlig til at mangle garn. Med omkring 550 masker lukket af, kunne jeg se, at der ikke var nok til de sidste 50 - og måtte derfor pille kanten op og lave en alternativ aflukning.
Det tog skam også kun et par timer, hver gang jeg skulle lukke de 605 masker af med modificeret elastisk "1 vrang - flyt maskerne tilbage på venstre pind - 2 vrang sammen"-afslutning...  

Klokken var derfor temmelig mange, da jeg var færdig - og kunne konstatere, at den alternative aflukning efterlod mig med 145 cm. garn i overskud!

Men nu er enderne hæftet, sjalet er vasket og spændt ud på gæstesengen i kælderen med noget, der minder om en halv million nåle. Andreas synes det ligner en vampyrflagermus.

Yep... Det er mine tæer... Måtte i højden, for at kunne forevige det hele i et billede 

Det sjal har været en ren besættelse. Særligt kanten med sine 551 perler og en slat Nupps (så få, at det var overskueligt for en Nupps-hader).  Ikke det teknisk letteste sjal at strikke - men bestemt en udfordring.

Elendigt billede, men det giver da et indtryk af antallet af perler...

Der kommer (selvfølgelig) flere billeder af sjalet, når det engang er tørt og kan komme ud i dagslys.

Men hvad skal jeg så kaste mig over...   Ud over min Arwen-cardigan, som nu kun mangler hætten. (Jeg må altså have gang i mere end en ting af gangen...)
Tror det må blive en af de mange UFO'er, der kommer frem i lyset.  Har efterhånden lidt svært ved at huske, hvad der egentlig ligger i gemmerne.
En "Mig", der endte i kurven, da jeg manglede garn... Men mere garn er indkøbt, så der er ingen undskyldning for at den henslæber sit liv i skyggen.
Der er også et hæklet tæppe til Emilie, som mangler en del firkanter...
En stribet taske...
En poncho...

Men der er jo også et par sjaler i min kø på Ravelry...

OCKD

Hvad er OCKD?

OCKD (Obsessive Compulsive Knitting Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger, som omhandler strik.
OCKD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCKD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af strik og tanker om strik.

(Næsten fundet her)

Og før nogen går bananas i kommentarfeltet, så er det ikke min intention med dette indlæg at gøre grin med de stakler, der har OCD. 

Jeg fik til gengæld tanken, at jeg måske lider af noget, der i mistænkelig grad minder om OCD, når det vel at mærke handler om strik. Har i hvert fald været godt og grundigt besat af mit sidste strikkeprojekt - mit Aeolian Shawl.

Hey... jeg mangler altså kun 3½ pind og en aflukning, før jeg har strikket mig et shawlette - og jeg startede for små 3 dage siden. Det er altså OCKD, så det batter.

Indre dialog de sidste par dage:
"Skal bare liiiiige strikke den her pind... og så skal der liiige perler på... og så stopper jeg.  Hm... arh, så kan jeg da også lige strikke den pind vrang... men så stopper jeg og ordner vasketøj. Hm... må hellere trække nogle flere perler på snor, så jeg er klar til næste pind...  Ahr... så kan jeg jo også lige så godt strikke den næste pind... og så stopper jeg. Ej... se... nu kommer der en pind med rigtigt mange perler... men så stopper jeg altså også, når jeg har strikket den...  Hm... her skal der sættes perler ovenpå en dobbelt sammentagning... Ej... vasketøj... Ahr... det tager jo ingen tid at strikke en ind vrang... Må hellere gå i seng nu... men jeg skal liiiiige strikke den her pind vrang... og så..."

Det her diagram...  Det drager.  Pas på!

;o)

Leg med dej

Jeg bager meget brød. Riiiiiiigtigt meget brød - og det er altså ikke altid præget af den store inspiration og afveksling. Oftest ender det med nogle grove kerner, noget speltmel, nogle krydderier og evt. noget tørret frugt. Mulighederne for kombinationer er uendelige, men alligevel...  Når man bager to gange om ugen, bliver det lidt rutinepræget
;o)

Men da vi skulle have madklubben på besøg og der skulle bages madbrød, fik jeg pludselig lyst til at kaste mig ud i lidt leg med dej...

Flettede skulle brødene være, tænkte jeg - og hvorfor så ikke forsøge sig med noget smag- og farvetilsætning...  Brødene skulle spises til grillet mørbrad med blandede krydderurter, så krydderurter i brødet ville sikkert passe fint til.

Havens udvalg af krydderurter blev derfor hakket og blandet i noget af dejen.  (Persille, mynte, citronmelisse, timian, citrontimian, rosmarin, oregano og salvie. Anything goes. De stærke dog i mindre mængde end de mere milde krydderurter)

Bagerste brød med krydderurter.  Forreste brød et "børnebrød"   ;o)

Desværre indeholdt viktualierummet ikke den tomatpuré jeg havde tænkt mig, så planerne om trefarvet brød kuldsejlede lidt.

Til gengæld blev brødet til søndagens gæster trefarvet som planlagt - for der blev lavet rødbedesalat, og hvorfor så ikke liiiiige blande en lille, blendet rødbede i noget af dejen...

 Gyyys...

... og her i flettet udgave umiddelbart før det endte i ovnen...

:o)

Efter bagning var den pink dej fortsat pink i overfladen - men på mærkværdig vis var brødet orange indeni.

Nu fattes vi igen brød - men jeg tror morgenbrødet bliver i en mere "traditionel" udgave.  Noget med nogle grove kerner, speltmel, nogle revne gulerødder og lidt krydderier fra Ostindien...

;o)

... og knap et minut senere...

... indtages scenen så af den lilla "dame"...

Hm...  Heldigvis er han også temmelig vild med at spille fodbold, klatre og lege med biler - for ellers tror jeg næsten, at jeg ville blive lidt bekymret

;o)

Showtime

Hm...  Når man kan udstyre sin lillebror på den måde, så er man vist ikke mere syg, end at man godt kan komme i skole igen i morgen...

:o)