tirsdag den 29. juni 2010

Sommerblues

Undskyld ! - her læsses af.

Skynd dig at springe videre til en blog med ferie og sommerstemning!



Jeg havde ærlig talt håbet, at mit humør var blevet bedre siden mit sidste indlæg her på bloggen...
Bilbo Baggins-citatet fra Eventyret om Ringen passede lige på mig forleden... og desværre også stadig, selv om jeg har forsøgt at ryste det dårlige humør af mig.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der stikker mig i disse dage.
Intet fungerer. Alt irriterer og driller. Jeg er opgivende. Ked af det. Trist. Sur. Frustreret. Rastløs.

I virkeligheden burde jeg jo rende rundt og smile. Dufte til roserne. Nyde solen. Spise jordbær.

Og det gør jeg faktisk også - men jeg er ramt af dårligt humør, selv om sommeren er over os. Endelig.

En stor del af frustrationerne bunder i noget latterligt noget med en manglende gasflaske...
Et ellers komplet perleværksted, som PÅ TREDJE UGE bare står der og mangler noget brændbart...
For h... hvor det pisser mig af, at der ikke er blevet fundet tid/overskud/vilje (?) til at få købt den gasflaske, så jeg kan komme i gang med at lave perler.
Det kribler jo i mig for at komme i gang.
Så tæt på - og så mangler man noget så "allemandseje-agtigt" som en gasflaske...
(Som jeg jo selvfølgelig bare kunne købe til ågerpris hos Statoil... og slæbe hjem i cykeltraileren. Hvilket det sgu også snart ender med...)

Argh...

Og så er jeg nok bare gået sur i HVERDAG. Hverdag med arbejde, tøjvask, madlavning, mere tøjvask, trætte børn, opvask, møder, oprydning, rengøring...

Godt jeg snart har ferie. Hvilket så også er frustrerende ud over alle grænser, for så har jeg jo VIRKELIG alle muligheder for at lave perler, men hvad nu, hvis jeg stadig ikke har fået den skide gasflaske i hus...
... og så sidder pladen igen fast i den samme rille... Igen og igen og igen og igen og...


Hvis du stadig er med... Undskyld!

Jeg håber ikke, at mit dårlige humør smitter.

Og jeg burde sikkert slet, slet ikke udgive dette indlæg, men jeg gør det nu alligevel, for alt er ikke altid rosenrødt og solbeskinnet - heller ikke her hos Frau Putz...

11 kommentarer:

  1. Du behøver ikke undskylde.
    Det er da forfriskende, at du godt tør sige højt, hvad vi andre føler ind imellem, men måske lader facaden skjule......
    Måske er du mest sur over, at du ikke klart og uden omsvøb får bedt (læs:kommanderet) "nogen" til at hente den gasflaske til dig - heller igår end i morgen.
    Nå, det skulle jeg måske ikke ha skrevet eller udgivet, men så er vi jo lige ;-)

    SvarSlet
  2. Afsted til Statoil med dig!

    Godt, at du læsser af,- livet ER jo ikke altid overskud, solmodne jordbær og rosenduft.

    Hav trods alt en god onsdag.

    SvarSlet
  3. Hvor jeg kender det, pludselig er man i dårligt humør nærmest uden grund...Se at kom afsted efter den gas flaske på statoil, tag en taxa om nødventigt, hvad er penge, hvis humøret ikke er godt, så se at kom afsted og glem alt om hvad den gasflaske koster.
    Op med humøret, snart skal der laves "glade" glas perler.
    Knus Irene

    SvarSlet
  4. Nogen gange er det altså bare små "dumme" ting, der betyder så uendelig meget for en.....og så er bliver det frustrerende, at andre ikke kan se, det er vigtig for en.

    Nu har jeg ikke forstand på gasflasker og priser, men hvis du regner prisen ud pr perle, så ser den dyre pris hos Statoil nok ikke så slem ud ;o)

    Og pas nu på med ikke at "eksplumdere" hele huset i frustration, når du har hentet flasken ;o)

    Mange hilsner
    Tina

    SvarSlet
  5. Enig her også. Afsted efter den gasflaske og kom i gang med de perler. - så fylder de andre ting nok slet ikke så meget endda.

    -og VÆLG så det gode humør :o)

    SvarSlet
  6. Kender det bare SÅ godt - og det værste er den dér små-dårlige samvittigehed over at være i dårligt humør - sådan lidt skyld-med-skyld-på-agtigt... men kuren er jo lige om hjørnet: gasflaske fra statoil og nup en flaske hvidvin, en bakke jordbær, en bakke flødeboller og et dameblad med, nu du er i gang med at handle til overpris. Alle kvinder har fortjent lidt dyr forkælelse&en gasflaske i ny og næ ;-) Min erfaring er, at dårligt humør nogen gange går væk af sig selv hvis man sådan dyrker det lidt og tillader sig at svælge i det! Ingen der er grundglad kan rigtig holde til i længden at tvinge sig selv til at være sur, nemlig ;-) Pøj-pøj m. det hele - kh Lisbeth

    SvarSlet
  7. Kender det bare SÅ godt - og det værste er den dér små-dårlige samvittigehed over at være i dårligt humør - sådan lidt skyld-med-skyld-på-agtigt... men kuren er jo lige om hjørnet: gasflaske fra statoil og nup en flaske hvidvin, en bakke jordbær, en bakke flødeboller og et dameblad med, nu du er i gang med at handle til overpris. Alle kvinder har fortjent lidt dyr forkælelse&en gasflaske i ny og næ ;-) Min erfaring er, at dårligt humør nogen gange går væk af sig selv hvis man sådan dyrker det lidt og tillader sig at svælge i det! Ingen der er grundglad kan rigtig holde til i længden at tvinge sig selv til at være sur, nemlig ;-) Pøj-pøj m. det hele - kh Lisbeth

    SvarSlet
  8. Ærligt talt så syntes jeg det er helt ok at du læsser af her, for hvor ellers kan man det uden at få smidt det hele i nakken igen?? Her er plads til det hele, og at ûberhausfrauen også kan gå kold i hverdagen hjælper mig til at se det hele i et mere realistisk perspektiv :-))

    NÅR DET SÅ er sagt, så forstår jeg virkelig godt du er frustreret over den gasflaske. NU står du der med hele gøjemøget og kan ikke komme igang, og alle kreative VED at det handler om inspiration, den du jo har lige netop nu, hvor du har været på kursus. Det er NU der skal leges og produceres, ikke om tre mdr hvor der måske er andre ting der trækker.

    Jeg håber det løser sig og så sender jeg masser af knus lige om hjørnet til dig.

    KH Henriette :-))

    SvarSlet
  9. Læs, læs, læs du af her, som mange af vi andre også gør!
    Jeg sidder og tænker, hvis det var mig, så bestilte jeg den over nettet eller jeg bad købmanden komme med den! Det kan de ældre damer, så kan vi unge veldrejede da også!

    SvarSlet
  10. Hej, det lyder fantastisk det med at lave perlev selv, men for guds skyld, så sørg for at have en tom gasflaske med, for de er nogle rø....... de steder, hvor de sælger gas. Når man anskaffer den første flaske så koster panten en mindre herregård. Hvis du derimod vil aflevere en tom uden at få en anden, så giver de nul og niks for den. Jeg synes det er superfrækt. Det er godt nok et stykke tid siden at vi oplevede det, så måske det er ændret siden. Men spørg hellere. Er der noget der kan pisse mig af, så er det sådan nogle forretningsmetoder, som jeg iøvrigt slet ikke tror er lovlige, når det kommer til stykket. Pant bør være den samme begge veje.

    SvarSlet
  11. Men dog - du er jo bare et menneske!
    Jeg er sikker på, at dit humør blev bedre bare af at hælde galden ud her på bloggen. Tror helt sikkert, vi alle kender følelsen!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz