Fødselsdag med piv og sting

Husets to små misser har fødselsdag i dag. 1 år bliver de - og Pelle er mere end almindeligt heldig, at han får lov til at blive fejret i dag.

Efter påkørslen natten til søndag, skulle han nemlig til dyrlægen igen i går - efter planen for at få bortopereret en knækket hjørnetand og syet et sår på benet.

Han var vældig frisk om morgenen - og insisterede bl.a. på at blive kløet bag ørerne og på maven.
Jeg var derfor vældig optimistisk, da jeg afleverede ham hos dyrlægen.

En time inde i operationen - på det tidspunkt, hvor den burde være afsluttet - bliver jeg ringet op af dyrlægen.

Alting har pludselig vist sig at være meget mere kompliceret end ved første øjekast.

Pelles tand er splintret op i kæben - som også er flækket - og de kan ikke fjerne alle stumperne. Der kan måske blive dannet en byld... av-av... men så skulle stumpen også komme ud af sig selv, hvis det var tilfældet.
Værre endnu er det dog, at såret på hans ben har det rigtigt skidt, hvilket de først kan se, da de har barberet hårene af.
Vævet er simpelthen dødt i et stort område på grund af slaget - og senen i hælen er også beskadiget og vil måske også dø med tiden. Flere operationer. Store regninger. Måske med smerter og dårlig livskvalitet...

Stilheden i den anden ende... hans forsigtige formuleringer...

Jeg skulle træffe et valg... og at lade ham dø der på operationsbordet... det kunne jeg simpelthen ikke. Han var jo så frisk om morgenen på trods af hans skader. Han var så glad. Så tillidsfuld.

Det endte med et kompromis - og en større operation for Pelle i et sidste forsøg.
Dyrlægen fjernede en stor mængde hud og dødt væv fra såret - puttede en hel masse langtidsvirkende antibiotika ind under huden og syede så sammen.
Jeg blev udstyret med smertestillende medicin, blød moset mad og instruktioner om at se tiden an. Hvis såret og senen vokser sammen er alt godt.
Ellers...

Hjemme igen med en totalt groggy kat, der absolut ikke accepterede den bløde krave om halsen, som skal forhindre ham i at slikke såret og gøre skade på syningen. Han væltede rundt i rummet og kæmpede febrilsk, hver eneste gang han fik den på.

Vi endte med at fjerne den og i stedet holde øje med ham, så godt som det nu kan lade sig gøre.
... og nu har krea-mor syet kraven fast på en lille "katte-vest", så den ikke længere kan krænges over hovedet. Paris Hiltons hund ville være misundelig

;o)

Men... alt er ikke skidt. For i går aftes hoppede han ned fra mit skød, slingrede ud i køkkenet og hen til madskålen. Her faldt han så i søvn med hovedet nede i skålen oven på anstrengelserne

:o)

og da han vågnede kastede han sig ud i at spise, så godt som hans ømme kæbe tillader det...

... og straks efter morgenmaden i dag insisterede han på at skulle ud i haven og lege med Robert.

Det fik han dog ikke lov til - for jeg er en meget streng mor. Også selv om han har fødselsdag

;o)