mandag den 14. juni 2010

Umanerligt farveblind eller...

Vores hus er bygget i 1952 - med ejeren som "medbygger", hvilket nok forklarer de uendeligt skæve vægge indendørs.

"Jeg ka' da godt selv pudse de vægge op, Lillemor. Ingen grund til at betale mureren for det!"

Det kom så vidt, at vi på et tidspunkt i renoverings-processen fik mottoet: "Fuck Vater".
Hvis noget var i vater, så det tit skævt ud.

Væggene i kælderen er malet med skinnende blank maling direkte på den ujævne og skæve puds...
Den gæve mand har så desværre også været enten umanerligt farveblind - eller i besiddelse af utroligt dårlig smag...

Det efterhånden eneste bevis på dette er "Syrummet", som fra nu af også skal huse mit perle-værksted, lige i dette hjørne...



... et hjørne, som efter fjernelse af det hvidmalede savsmuldstapet, viser resterne af de originale farver:
Skrigrødt malet betongulv... og dertil lys turkis på endevæggen og sennepsgul på de øvrige vægge.

Gangen i kælderen var malet gulerodsfarvet... hvilket stemte rimeligt (!) med det mintgrønne gulv.

"Se, Lillemor. Så dejligt farverigt det blev hernede. Flot, ik'?"

;o)

4 kommentarer:

  1. Fniis - ja, den mand havde da evner..

    SvarSlet
  2. Haha... Dengang jeg stadig boede sammen med ungernes far, købte vi et rækkehus, der trængte voldsomt til renovering.
    Da vi fik hevet hessianen! ned - det var OVERALT! i hele huset - rendte vi ind i bemalinger, der ligner dine... måske det var en trend? :)

    SvarSlet
  3. Sådant var bolig moden åbenbart i 1970´erne, så de har somment bare været hypper moderne.

    Væggene i det ene af vores værelser var, da v overtog lejligheden, tapetseret med mørkt olivengrønt tapet med små lyse olivengrønne blomster, det samme tapet sat på de fire skablåger i det hjemmebyggede klædeskab og træloftet samt alt øvrigt træværk var malet mørkt olivengrønt.

    I det andet værelse havde man valgt mørkebrunt og meget mørkebrunt, men ellers var helheden den sammen.

    Køkkenet var et endnu mere rædselsfuldt kapitel.

    SvarSlet
  4. Grimt, men til gengæld usmageligt!

    Jeg må vist finde billederne af vores hus-før-renovering-af-entré-og-badeværelse frem snarest.
    Dem skal du se. Vores hus er også fra 1970'erne...

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz