Det er sjovt som sådan en grøn spejderskjorte kan passe så mange år efter den sidst blev båret. Ikke at det er den samme spejderskjorte. Den jeg tager på nu er af nyere dato - men sådan helt mentalt passer den grønne spejderskjorte mig helt utroligt godt.
Jeg var bestemt ikke sikker på, at jeg stadig "kunne" det der spejder-noget. Det er jo nærmest en menneskealder siden jeg sidst sang en spejdersang, sidst bandt et knob, sidst sov i telt med edderkopper (Gyys! Den bro har jeg ikke krydset endnu, men snart...) og sidst skulle forsøge at lære nogle andre noget spejder-relateret.
Kunne jeg overhovedet det? Og hvordan håndterer man lige en flok på omkring 30 børn, der har krudt i r... Det sidste er jeg heldigvis ikke alene om - og de andre ting... de hænger sjovt nok ved og kan hentes frem fra et eller andet sted på rygmarven. Hvorfor er det lige, at man stadig kan teksten til "Vi er grønne ulveunger", når det er 30 år siden man sang den sidst??? (Når man ikke kan huske, hvad man fik til aftensmad i tirsdags...)
Og jeg hygger mig. Helt vildt. Det havde jeg sjovt nok ikke set komme. Jeg ER pludselig spejderen igen - og må konstatere, at det der man siger om spejdere... "Spejder er ikke noget man går til. Det er noget man er". Det passer.
Meen... jeg er jo på nogle områder også en strikkenørd... og lidt en heks...
Så i går kom jeg nok til at hjernevaske nogle børn en lille smule. Præge dem i en retning, som de måske ikke havde valgt at gå, hvis det ikke var fordi de var spejdere i lige præcis den gruppe...
Jeg fandt nemlig på, at de skulle farve garn vha. planter.
Så der blev savet brænde og lavet bål.
Bygget en trefod og fundet bålgryder frem - og samlet regnfan ind, som supplement til de røde og brune løgskaller, som jeg havde samlet ind og medbragt hjemmefra (Undskyld til mine egne unger, som måtte spise løgsuppen...).
Og så blev der kogt heksebryg, mens vi sad samlet om det varme bål og sang.
Og der var en hel flok spejdere, som syntes, at det var helt fantastisk at de havde været med til at forvandle hvidt uldgarn til lysegult, mørkegult og grønt uldgarn.
Mon ikke man også kan sætte en flok spejdere til at snitte deres egne strikkepinde - eller væve - eller... Det hele kan jo ikke gå op i Morsealfabetet (Hey... der er jo INGEN, der morser længere! IPhonen ligger også i lommen på en rigtig spejder...).
;o)
Selvfølgelig skal du lære dem at strikke. Spejder handler om at lære ting, man kan bruge. Både nu - og senere. Godt arbejde.
SvarSletSkønt :)
SvarSletJa, hjernevask du bare - jeg oplever at når folk ser mig med strikke- og hækletøj smitter det. Jeg efter nogen genvundne strikkere på samvittigheden. Må vi ikke se det farvede uld?
SvarSletJep, man må gerne påvirke børn til kreativitet og leg med garn og natur og ild :) Jeg tror, de ville synes det var sjovt at strikke noget af det garn, de har farvet :)
SvarSletDet er det gode ved spejder, det bliver man aldrig for gammel til. Som Gammel spejder ved jeg at det er noget helt særligt. Alle er lige, og lige børn leger bedst :-)
SvarSlet