søndag den 15. juli 2012

Et lille projekt - eller noget...

Der er sjældent stilstand i vores hus.
Vi har snart boet i huset i 11 år - og i alle de år har vi haft gang i et eller andet projekt. Store projekter. Små projekter. Men altid gang i et eller andet.
Vægge er brudt helt eller delvist ned, rum ændret, døre flyttet, vinduer skiftet, tilbygning bygget, gulve skiftet, lofter skiftet, vægge malet... 

Denne sommer er ingen undtagelse. Hønsehuset og køkkenhaven og Gemalens projekt med de dybe huller er alle placeret udendørs (og tæller derfor ikke med i "husprojekterne...) - men indendørs har vi også taget fat på et projekt.

Soveværelset i kælderen har de sidste par år været næsten færdigt...  Der har været et par manglende lister imellem færdig og helt færdigt. (Er der ikke altid det?  Vi har i hvert fald mange af de der små detaljer, der mangler rundt omkring. Lidt maling. En liste. En fuge. )
Fodpanelet, som skal gemme de røde varmerør væk, har Gemalen endelig fået monteret i denne weekend. Nu er soveværelset derfor på vej til at blive HELT færdigt.
Men det er en stakket frist. For færdiggørelsen er faktisk en del af et større projekt, og det indebærer, at vi fraflytter det færdige soveværelse...   I morgen!

Vi får lov til at sove der en enkelt nat - for lige at hvile på laurbærrene...

I morgen starter nedtagning og opbæring - for Emilies værelse blev i løbet af lørdag aften tømt...

 
 
 

 ... og i morges rykkede malerlauget så ind og startede forvandlingen fra pigeværelse til soveværelse.

 
 
 

Det indledende malerlaug holdt ud i ca. en time - hvorefter erfaring og stædighed (Mig og Frau Putz) tog over og gjorde arbejdet færdigt.

 
  
 (Hov...  Der var søreme lige et par af de umalede lister, jeg nævnte før...  Måske de bliver malet hvide i denne omgang...  Og måske vinduets indfatning også får et lag topmaling eller to, så det kan smide det rustikke, grundmalede look...)



Det hvide felt på væggen?   Det er "økonomisk maling"...  Der begyndte nemlig at blive lidt lavvande i spanden med den hjemmeblandede sandfarvede maling (Billig metode til farve på væggene - men man skal altså altid blande langt mere maling end man tror...)
 - og man ser jo ikke, at der ikke er malet bag bogskabet, vel?
;o)

Nu skal møblerne fra soveværelset så rykke ovenpå - og må fremover forsøge at finde plads på langt færre kvadratmeter end tidligere, mens Emilies habengut indtil videre "smykker" udestuen...

 
 

En del af det finder sikkert vej til kælderen - men møblerne skal vi en tur i det store svenske varehus efter. Ny sofaseng, ny reol og lidt af "det løse"... 

Så er hun sikkert også godt placeret i det værelse vi godtnok regnede med, at hun nok ville have engang, når hun blev lidt ældre.  Hm...  9 år og 10 måneder er åbenbart "ældre" end vi naivt gik og troede...

:o)

4 kommentarer:

  1. Dejligt projekter ... kan fortælle at vi har boet her i 20 år nu og er stadig i gang ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror heller ikke vi er færdige, når vi har boet her i tyve år. Vi finder hele tiden på noget nyt - og til den tid flytter Emilie måske hjemmefra, og så...

      Slet
  2. Det bliver med garanti fedt for hende at komme i kælderen :)
    Og så E.L.S.K.E.R jeg at jeg næsten altid kan læse om et-eller-andet projekt i har gang i, dig og gemalen - så føler jeg mig nemlig helt normal i at også jeg har haft gang i diverse projeker altid. Det har dælme været svært IKKE at have noget at lave om på, imens jeg har boet her i verdens-mindste-lejlighed. Ohhh, så mange spændende og hyggelige projekter der venter derude i fremtiden :)

    KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige i dette øjeblik kunne jeg godt tænke mig en måned i lejlighed uden mulighed for slæbe ting op og ned af trapper (hvorfor har vi så mange bøger i soveværelset?), slæbe møbler fra et rum til et andet, male først det ene sted og så det andet, svede over samling af IKEA-møbler osv. osv. Jeg trænger snart til ferie! Efter denne ferie gør jeg i hvert fald. ;-). Men jeg må jo kunne lide det, siden jeg ikke bor i indflytningsklar lejlighed eller villa fra Lind og Risør...

      Slet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz