tirsdag den 3. juli 2012

200 and counting...


Jeg har ikke helt glemt mit evighedsprojekt. Nu er jeg oppe på mere end 200 cirkler til mit cirkel-i-firkant-tæppe.  Måske bliver det alligevel ikke til det evighedsprojekt, som jeg forestillede mig. Det er let at slæbe de små nøgler med alle vegne, og det tager ikke mange minutter at hækle en cirkel.

Jeg tror det ender som et bil-tæppe. Sådan et man tager om benene på en kold dag - for der er temmelig fodkoldt bag i vores bil om vinteren. Mens forsædepassagererne har det lunt og rart, er der ikke megen komfort til dem på de billige rækker.
Skulle dette tæppe blive hurtigt færdigt, så har jeg en hel række garnnøgler i juvelfarver. Rød, lilla, blå, grøn, pink, orange...  Tror det kunne blive flot også - og en hel del mindre afdæmpet end det, jeg har gang i lige nu.

:o)

6 kommentarer:

  1. Det blir spennende å se hvordan dine runde lapper blir til teppe!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. De skal heldigvis hækles sammen - og jeg glæder mig også til at begynde med den del af arbejdet.

      Slet
  2. Det ser ret godt ud, som de ligger der :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis aldrig de når længere, kan de da altid pynte i en skål på sofabordet, ik' ? ;o)

      Slet
  3. Hvor spændende! Og ja, det er et evighedsprojekt med en hæklet tæppe. Jeg har svært ved at fatte, hvordan man kan have tålmodighed til det, hvis man skulle hækle på det hele tiden. Men dit er bare flot og spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tålmodighed er heller ikke min største dyd, Charlotte. Til gengæld er det fint med sådan nogle projekter, som er lette at slæbe med i S-tog eller bus. Det er straks mere bøvlet med en stor, ulden sweater i håndtasken ;o)

      Slet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz