torsdag den 11. juni 2009

Möbius - it's a wrap

Dette er nok det mest "avantgarde" stykke strik Frau Putz nogen sinde har produceret.
Jeg må vel indrømme, at jeg er ret... mormor-agtig - og mest har gjort det i traditionelt strik...
Siden jeg fandt Ravelry og blev medlem her, har jeg dog fundet den ene fede strik-ting efter den anden - og lørdag kastede jeg mig ud i en Möbius, inspireret af denne kreation af Wollmeise (Med en ekstra snoning, by mistake)...
... og diverse andre projekter på Ravelry, her i Noro...
Opskriften på dette Möbius-wrap finder du her
Linket kræver ikke adgang til Ravelry, men hvis du ikke har log in, så få det. Hurtigst muligt - før du bliver for gammel til at kunne nå at lave alle de ting, du næsten med garanti falder over her. Det kræver vist et helt liv... :o)

Først var jeg dog lige nødt til at købe mig en rundpind i str. 5 ½ - og eftersom min lokale garn-pusher ikke havde sådan en traditionel rundpind i 5 ½ der var 120 cm. lang (Som påkrævet til en Möbius) var jeg simpelthen NØDT TIL at købe mig et sæt Knit Pro rundpinde...
Mine Knit Picks strømpepinde i multifarvet "Harmony Wood" har været flittigt brugt, og jeg ELSKER simpelthen træpindene, så der var ingen tvivl om, at det skulle være træpindene der skulle købes. Sikken' farvelade... Dem kan man da kun blive glad af at strikke med :o)


De har godtnok stået højt på min ønskeseddel længe, men... de er altså også temmelig dyre, så...
Men nu var "undskyldningen" der - og jeg var selvfølgelig vildt begejstret ;o)

Straks efter hjemkomst fra garn- og pindepusher blev der slået 210 + 210 masker op på den specielle Möbius-måde... Check dette link, hvis du er interesseret i at lære teknikken... (Til denne Möbius skal du dog strikke maskerne op, idet der ellers bliver kludder i mønsteret - ret/vrang)

Og så blev jeg ellers totalt afhængig... Grebet...

Knaphuller i overstørrelse (Se hvordan du strikker et One-Row Buttonhole på videoen her)... 420 masker pr. omgang... Lyder træls, og det var det også ind imellem... Specielt trak 420 vrangmasker tænder ud...
Nu var jeg så også ramt af Tysk General (Obersturmbahnführer Mühler) Forkølelse, som tappede mig for energi og nærmest lænkede mig til sofaen hele Grundlovsferien, så det var rart med lidt adspredelse...

Til gengæld blev jeg så grebet af min Möbius, at jeg også strikkede på den ugentlige syaften... Og var nødt til at tage min Möbius med på arbejde, så jeg kunne gøre den færdig i min frokostpause.

Og her er den så... Fotograferet i SILENDE REGN ude i haven her til aften...


Strikket i 3 nøgler Noro Kureyon (Medbragt fra USA af Lucy) og et enkelt nøgle Cascade 220 Heather (Lys lilla)

Den sidder lidt tight, men jeg forestiller mig, at den vil blive løsere med tiden...
Det er altså sjovt strik. Jeg er allerede i gang med at finde farver til den næste, selv om jeg ikke har mere Noro...

3 kommentarer:

  1. hold k... hvor ser det svært ud!!!
    Du er da bare en strikke-haj!
    Det ville jeg aldrig kunne finde ud af.....
    Hats off for you.!!:0)

    SvarSlet
  2. I like! Det ser meget sejt ud. Jeg kunne også forestille mig, at det ville være flot, hvis du strikkede det i superoversize og filtede det :-)
    Jeg er vild med möbiusbånd. Det er så facinerende, at man kan tage en lang strimmel med for- og bagside og samle det til et möbiusbånd der hverken har for-eller bagside.
    Og så ville sådan et lille stykke Georg Jensen möbius-smykke da heller ikke være af vejen til at matche din fine sjalsponchoting.
    kh kath

    SvarSlet
  3. Hej Frau putz.
    Jeg er dybt imponeret over sjalet, og ville gerne lave sådan et selv.. hvis jeg ku.:-)

    Knit picks bruger jeg selv, og jeg kan bare slet ikke arbejde med andet nu. De er super.

    Rigtig god weekend til dig
    Venlig hilsen
    Henriette
    http://defemibyen.blogspot.com/

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz