Tour de Danmark

I øjeblikket er jeg med mit nye arbejde på Tour. Vi holder Kick Off møder rundt omkring i det ganske danske land - og jeg får set en del til DSB. 

 

Onsdag var jeg et smut i Odense. Mødte min søster i frokostpausen, men så ellers ikke andet til den smukke by andet end taxaturen fra stationen til hospitalet og retur.
Torsdag var jeg i Næstved - og her så vi slet ikke andet end mødelokalet - i kælderen under hospitalet... Spændende, ik'... 

Til gengæld skulle jeg få mulighed for at se mig lidt omkring i Århus mandag aften, for efter Kick Off i Middelfart hele mandag, går turen nordpå til Smilets By og en hotelovernatning, før tirsdagens møde i Århus.
Uh, hvor skal jeg nyde at have hotelværelset helt for mig selv - og måske bliver der også tid til lidt vinduesshopping i Århus...

Jeg har for første gang i mit liv rejst på DSB 1'.   Ikke at det gjorde den store forskel, for på turen til Næstved inkluderede det ikke engang gratis kaffe - og hvorfor så betale så meget mere for en billet?   ;o)

Men Tour de Danmark er skam ikke slut med Odense, Næstved, Middelfart og Århus, for i weekenden drager hele familien til Gråsten på "familieweekend".  Hele gemalens familie samles en gang om året - og i år skal vi bo i en spejderhytte ved Gråsten.  Måske er det derfor jeg glæder mig ekstra meget til at sove i en god hotelseng i Århus...  
Og så er det på  Villa Provence...  Så kommer jeg alligevel til Provence i år...    ;o)

Så Sønderjylland får besøg af Familien Putz - og selvfølgelig besøger vi også min søster i Lunderskov, når vi nu kommer lige forbi. Jeg har endda tusket mig til en overnatning fra søndag til mandag, så jeg kan springe touren til København - og retouren til Jylland mandag morgen over.
I stedet kan jeg drikke min morgenkaffe i ro og mag på "Hotel Søsterly" - og nøjes med en lille smuttur ud og se med DSB.  Denne gang dog IKKE på 1'.

Og når jeg engang rammer den hjemlige matrikel igen tror jeg, at jeg har set nok til DSB for et stykke tid.

Jeg regner til gengæld med at blive færdig med minimum et stykke strik i løbet af min Tour. Jeg er godt på vej - og har allerede pakket ekstra garn og pinde ned i weekendtasken, for jeg skulle jo nødig løbe tør..  ;o)


Vi ses på den anden side!

Så mangler jeg kun brødet...

... for nu er der vist marmelade nok til et stykke tid!

Dette års høst (indtil videre) omsat til marmelade.

Ribsene blev til marmelade i stedet for gele - fordi det bare måtte prøves, og fordi det er begrænset hvor mange glas ribsgele vi spiser på et år.   Det smager rigtigt godt - og absolut ikke sidste gang de små røde rubiner bliver lavet om til marmelade.  Kogt med vanille - MUMS!

Solbærmarmeladen er som sædvanlig utroligt drøj. Tror jeg måske næste år skal efterligne producenterne af "Marmelade-i-spand" - og tynde marmeladen lidt med noget vand, så den bliver knap så kraftig.

Stikkelsbærrene...  Min absolutte yndlingsmarmelade, når den bliver kogt med en vanillestang.  I år blev de lavet på den franske måde...  og ved en enkelt lejlighed blev gryden glemt, marmeladen brændte på - og da jeg smagte på den i dag, måtte jeg lige gå en tur i haven for at sunde mig.  En hel formiddag og en masse rifter på armene på at plukke bærrene. En hel eftermiddag på at klippe blomst og stilk af - og en hel masse dage med opkog.  Og så... et øjebliks uopmærksomhed... med en småbrændt bismag til følge.
Gemalen har normalt en småskidt lugtesans - og med en sommerforkølelse oveni er den tydeligvis helt forsvundet, for han kunne ikke smage det.  Han protesterede kraftigt, da jeg ville følge min første indskydelse - at den bare skulle hældes ud. 
Hm...  Måske skal jeg bare tvinge mig selv til at lære at spise rygeost. Så kan man vel ikke smage, at marmeladen ovenpå er lidt småbranket...

Efter den bet krævede det altså temmelig megen trækken mig selv op ved hårrødderne for at få blommemarmeladen hældt i skoldede glas.  Til gengæld smager den dejligt - og jeg skylder Gemalen at sige, at det var ham, der høstede blommerne og udstenede dem. Havde han ikke gjort det, var der ikke blevet lavet blommemarmelade i år.

Og om lidt er der flere brombær i haven...
Den første store portion blev foræret væk. Overskudsdeling - eller underskudsdeling?  Jeg orkede simpelthen ikke at lave mere marmelade lige den dag, og bær har vi nok af, i modsætning til modtageren, som ikke har de store muligheder for at dyrke brombær i altankasserne.

:o)

Som om...

... at jeg ikke har nok på min want-to-do-liste...

Nyhedsbrev fra Sommerfuglen lander i indbakken, og straks falder mit blik på et nyt broderikit fra Fru Zippe...

I de skønneste farver (- den findes også mere afdæmpet, men... altså... farver og striber må der til i vintermørket!  Og det bliver helt sikkert vinter, før jeg får det færdigt...)

(Og billedet er tyv-lånt fra Sommerfuglen/Google. Håber jeg bliver tilgivet...)

Måske jeg liiiige skulle sy min Mr. Darcy-pude færdig først. Mangler kun omkring... 40 % ... sådan rundt regnet...

;o)

Miljøskadet

En gang imellem opdager jeg, at jeg er miljøskadet. At "farmaceuten" kommer op i mig, også udenfor arbejdslivet.

I Malmö gik jeg f.eks. lidt i selvsving over dette meget gamle, meget fine apotek.

Det er sjældent, at de gamle apoteker er bevaret i den grad, som på Apoteket Lejonet.
De fleste steder er interiøret skiftet ud på et tidspunkt, hvor man mente, at det var noget "gammelt lort" - nogle årtier eller ti før det blev noget "fint og gammelt".

Da jeg spurgte om lov til at fotografere, blev apoteksassistenten slet ikke overrasket - hvilket jo egentlig ikke burde have overrasket mig.

Se lige de mange, fine detaljer. Ofte med løver involveret.

Prøv at forestille dig, hvordan det var i apotekets første år...

I en tid, hvor man kun gik til Doktoren, hvis man skulle skæres i - og hvor det var Apotekeren, der tog sig af al anden dårligdom.

Så gik man derfra med et glas med et par igler, et brev med et pulver bestående af knuste salamanderhaler og tørrede planter - og måske en tinktur med lidt tørret mumie, eller en krukke ildelugtende salve.
Bag de farvede glasdøre opbevarede man de lægemidler, som man mente var giftige.  Det var nok med en anelse ekstra skælven, at man drak sin tinktur, hvis Apotekeren havde hentet noget bag en af de låger, mens man var der efter medicin...

:o)

Slået på målstregen...

Måske du husker, at jeg en gang strikkede en cykel?



Siden den dag har jeg fået utroligt mange kommentarer med på vejen.
I S-toget. På gaden. Ved cykelparkeringen på skolen. Udenfor butikscenteret...
Hvor jeg end har min cykel med hen, er der altid en eller anden, der liiiiiige skal mærke eller kommentere. Det er faktisk lidt morsomt, at så lille en indsats kan give så meget feedback.

Men i virkeligheden er den jo slet ikke så strikket, vel...  Hvis der var tale om en konkurrence, behøver vi vist ikke at kigge nærmere på noget målfoto...

Vi behøver blot at kaste et enkelt blik på den cykel, som holdt på gaden i Malmö.  Ejeren var ikke at se, men jeg gætter på, at hun var en flittig kunde i den lukkede garnbutik i Malmö.  Lukket garnbutik, fordi jeg og andre i hvert fald ikke har kunnet finde en eksisterende garnbutik i byen.

Og hvis du skulle være i tvivl...

...  ja, så har hun altså selv lavet den. 

;o)

Kære Blog

Her går det godt.
Jeg har godtnok ikke lige skrevet så meget de seneste uger, og ved ikke lige, hvordan jeg skal samle op efter adskillige ugers blog-fravær...  
Jeg har bestemt ikke glemt dig - og jeg håber ikke, at du føler dig helt forladt og sat i skammekrogen...

Well... ude i det virkelige liv har jeg jo haft travlt med jobstart.
En hel masse nye mennesker, hvis navne stadig roder, en hel masse IT, hvor jeg stadig glemmer passwords, en hel masse introduktion til arbejdsopgaver, der absolut ikke minder om det, jeg tidligere har beskæftiget mig med... Masser af EU-lovgivning og tolkninger af samme... 
Det har resulteret i et hoved, der summer og kalder på hjernedødt tidsfordriv, når jeg endelig går hjem.
Det har derfor været mine "Sims", der har fået fancy aftensmad, dobbelt shot espresso og har plantet i haverne. Jeg har brugt de sidste hjernevindinger på Wordfeud og Ruzzle - så hjernen også summer med "men - mene - mener - ment - mente - menter - mentes - menterne - menternes..."   
(Ja, ja... Jeg har lige fået min IPad, så selvfølgelig er jeg hooked på at spille !)
Og jeg har svigtet dig, kære Blog.  Fordi det pludselig virkede alt for krævende at finde ledningen til kameraet og hente billederne ind på computeren. Og fordi jeg ikke orkede at tænde den bærbare med al dens ventetid... når nu min IPad lå lige der og var klar...

Men ellers...  hvad har jeg så lige bedrevet?

Ja det er ikke den virkelige familie, der har fået fancy aftensmad, men vi har dog overlevet alle sammen.
Jeg har drukket rigtigt meget kaffe - og haven vokser og vokser i alle retninger.  Lidt af alt det der kan høstes derude for tiden er da også blevet hentet ind.  Har f.eks. tilbragt det meste af en dag i skyggen med at klippe stilk og blomst af en enorm bunke stikkelsbær. Så mangler jeg kun 2 ud af 3 buske...  Tror fuglene måske får resten i år...  og resten af solbærrene... og de sidste af ribsene...   Men så lover jeg, at jeg plukker brombærrene!  I hvert fald så mange som fryseren kan sluge...

Og før jobstart var der selvfølgelig den uge, hvor ungerne var på ferie hos Farmor og Farfar - og hvor jeg tog Gemalen med på miniferie i Malmö...  Tror jeg vender tilbage og fortæller dig mere om det en anden gang, kære Blog - og viser dig, hvad vi købte...
Jeg vil også gerne fortælle dig om den dag, hvor hele familien gik i kloster...  eller noget...
... og vise dig Emilies nye værelse, som næsten er færdigt.  Ja, ja... jeg mangler godtnok lige at sy en hel masse, men...
... og Gemalens projekt med de dybe huller. Det er færdigt... Som i NÆSTEN færdigt, for han mangler nemlig at male en enkelt liste, og det vil være synd at klippe snoren og offentliggøre resultatet før det er helt, helt færdigt.
Og lige nu er han i gang med at lave en Chicken Fun Park...  så det må stå hen i det uvisse, hvornår den liste bliver malet...
... og måske vil du gerne se de næsten 100 cupcakes, som blev pyntet i alle regnbuens farver til årets vejfest...
... og måske vil du også gerne se noget af det jeg har strikket, for jeg strikker nemlig løs i toget både på ud og hjemvejen.  Ikke fordi det bliver til så meget, men 3 pinde hver vej bliver alligevel til 30 pinde på en uge, og jeg bliver vel færdig med mit cardigan-projekt på et tidspunkt.

... men lige nu tror jeg alligevel, at jeg bliver nødt til at forlade dig igen for en bemærkning. Der er nemlig en mand, to børn, tre katte og fire høns, som alle sammen gerne vil have aftensmad.  Og de kan nok alligevel ikke spises af med et tryk på en skærm, sådan som mine Sims kan.

Vi ses snart igen, kære Blog.  Når jeg får fundet mit kamera og ledningen...

:o)

Sims Bims

Når man pludselig en morgen lægger mærke til, at solen reflekteres i et glas og kaster et Lifestyle Point op på væggen...

Har man så spillet for meget SIMS?

;o)



Min aldrende familie...

En af Emilies veninder har vist hende en App. Aging Booth.  En ganske morsom App, men også ganske grum...
Min familie engang omkring år 2045:

 

Og mig selv på samme tid...

Dem som kendte min Bedstemor vil kunne se ligheden... Den næsten skræmmende lighed, synes jeg.

Måske man skulle spare op til et facelift, lidt botox og en tidsmaskine...

;o)

 

Hønsemor af hankøn

Hvem siger, at det kun er kvinder, der kan være hønsemødre?

Og hvad er der lige "galt" med dette billede?

"Nogen" har lavet en lille - endnu ikke permanent - trådindhegning, så Poulet Putz, Søren Pind, Doofenschmirtz og Mimi kan komme ud og spise al min oregano og støvbade under solbærbuskene. Det var jo søøøøøønd, at de skulle nøjes med at få afklippet græs bragt ind i hønsegården...

Nu har vi så haven fuld af hønserumper - på vej igennem hækken. For der er sikkert noget mere spændende på den anden side...

"Hey!  Lad være med at glo på min hønserumpe!"

Lige i øjeblikket har de derfor adgang til dette grønne område. Gad vide, hvor længe det bliver ved med at være grønt?

Og gad vide, hvor lang tid der går før de andre følger udbryderhønen Poulet Putz over indhegningen?  Hun har luret, at der er grønnere grøntsager på den anden side af hegnet...

;o)

Når telefonen ringer kl. 22.30...

... Så tænker man på et splitsekund hele ens familie igennem...
Hvad er der sket?
Er det noget alvorligt?

Når ens unger så er på ferie hos Farmor og Farfar og det er derfra opkaldet kommer, så springer ens hjerte et slag over, og man står og forsøger desperat at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af den telefon, som Gemalen står med.

Da han så smiler lidt skævt og der tydeligvis ikke er tale om den slags katastrofe, som natlige opkald normalt signalerer, faldt jeg straks til ro.

For Emilie var der dog tale om en noget nær "katastrofal" situation...
Hvordan det så end lige var kommet i vej...
Hvor stor en del Andreas havde i hele forviklingen...
Hun sad godt og grundigt fast...

... i en rundbørste. Med det meste af pandehåret.

Farmor og Farfar havde forsøgt sig.
Lirket.
Filtet ud.
Gjort vådt.
Lirket noget mere...

... og de ville vel i bund og grund have lov af forældrene til at klippe fuglereden af?

Det fik de ikke. Lov altså...

Jeg har igennem næsten to år forsøgt at overtale Emilie til en klipning. Hos frisør. Hun nægter blankt, for håret skal være langt. Meget langt. Og ingen skal komme i nærheden af det med en saks!
Hvor ulykkelig ville hun ikke blive, hvis det lige blev klippet med en køkkensaks, fordi hun var blevet viklet ind i en hårbørste?

Jeg foreslog, at de lagde hende i seng med børsten i håret. En nats søvn ville måske give alle parter lidt mere overskud, end de havde på det fremskredne tidspunkt.
Gemalen foreslog, at de forsøgte at klippe tænderne af børsten.
Men de måtte IKKE klippe hende.

En halv time senere indløb der så besked.
Håret var reddet.
En smule medtaget, og en del var røget ud med rod... Men i bund og grund reddet.

Så kunne alle vist ånde lettet op - og gå i seng.

:o)

Klaverfingre

Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg har "klaverfingre".  Lange og tynde.

Og når man nu har klaverfingre...

... så skal man vel også have nogle tangenter at sætte dem på...

Sådan!

Drømmen om et hjem med klaver er opfyldt.

Til gengæld må jeg konstatere, at det godtnok er læææænge siden, jeg sidst har klimpret på sådan et.
I får derfor IKKE nogen live demonstration af alle det digitale klavers fortræffeligheder. Så bliver det i hvert fald, mens jeg spiller med hovedtelefoner på.   ;o)

Et helt rigtigt klaver er det jo ikke. Sådan et kan nemlig ikke flyttes rundt efter forgodtbefindende, men kræver stemning, tempererede forhold og hvad har vi... Et rigtigt klaver fylder og vejer langt mere - og så kan man ikke spille "lydløst" om aftenen, sådan som man kan med dette.
Det er vel også lidt en fordel, at man kan give ungerne hovedtelefoner på, når de klimprer...

;o)

Og hey...  Det er hvidt!  Så jeg behøver ikke at støve det af hver eneste dag.

(Men skulle nogen have lyst til at forære mig et blankt, sort flygel (med tilhørende tilbygning til huset!) - så er jeg da klar til at støve det af dagligt!

:o)

Ole Lukøje...

... er jo usynlig, men han må have været forbi, for vi har ikke haft nogen problemer med at falde i søvn i vores nye soveværelse.

Lige lidt billedspam herfra...

Sengegavlen er upcycling. En fyldningsdør, vi har malet hvid og hængt op på væggen. 
Sengebordene er skamler fra IKEA, som Gemalen har monteret en hylde under og givet en omgang hvid maling. 
Sengelamper og lampeskærme... IKEA.

Lidt læsestof (OK...  Rigtigt mange ture op og ned ad kældertrappen med to bæreposer med bøger...). Gemt lidt væk bag frostet glas (igen fra den svenske møbelkæde) - og ved siden af bogskabet en løbende, censureret udstilling af contemporary art - og informationssedler.

Sukkulenter...  Herligt med planter, som ser friske og grønne ud, selv om man ikke er verdens bedste til at huske rundturen med vandkanden...  Planter fra... IKEA.  Zinkskjulere fra en lokal gavebutik, som desværre er lukket.

Fine nye vaser i frostet hvidt glas, som passer perfekt ind. En gave fra venner til vores 80 års fødselsdag.

Billederne på væggene er gamle botaniske tryk (1953 og '54) - fundet hos Frou Frou og sat i rammer fra IKEA.

(Hey... det er altså ikke kødbollerne, vi kommer i IKEA efter!)

Hende her... hun er efterhånden også fast inventer. Man kan næsten høre hende spinde:
Føest en hael daw på dæj jæen sij
så en hael daw på dæj naen,
å så på røegen, en tiem te halaen.

Man sover rigtigt godt lige der.

Wonderful Copenhagen ???

Det er utroligt nok ikke særligt ofte, at jeg kommer ind til det "Indre København". Jeg kommer der så sjældent, at jeg stadig ser byen (næsten) som en TURIST ville se byen - og hver eneste gang bliver jeg en smule overrasket, for der er meget langt fra turistbrochurernes billeder af Wonderful Copenhagen.

På en gåtur fra Vesterport Station forbi TIVOLI er indtrykket, at ALT er kaos.  Scala-bygningen er under nedrivning og nødtørftigt pakket ind...

 På den anden side af vejen er Industriens hus stadig under ombygning, men dog på vej mod at se færdigt ud... 

Så når man Rådhuspladsen...  Som er et stort byggerod. Afspærringer og skure over alt. Vejen er blokeret... 

Et stykke ned af Strøget er der orden og lidt af stemningen indfinder sig. Man skal dog konstant kante sig udenom menneskelige skilte-holdere, der reklamerer for mere eller mindre suspekte spisesteder og butikker i sidegaderne - og passe på ikke at blive kørt ned af Cykeltaxaer/Rickshaws... 

Men sæbeboblerne var fine.

Så rammer man Storkespringvandet... 
Hvor hele facaden af Illum er pakket ind...

 ... og butikkerne på den anden side af gaden ligeså...

Går man videre ad Købmagergade forbi Rundetårn bliver man mødt af opbrækkede brosten, afspærringer og kaos.  Sådan har det set ud i årevis. Brolæggerne flytter sig ganske få meter om året, men nærmer sig dog enden.

Og postkasserne er da lette at finde, når man skal sende sit postkort hjem fra Wonderful Copenhagen...

Efter en kop Latte med min veninde på en café kastede jeg et sidste blik ned ad Købmagergade fra Nørreport Station...

Nørreport Station er også under ombygning. Kaos og rod. Grimme afspærringer. Skilte der viser vej til alternative nedgange til S-toget. Udelukkende skrevet på dansk...  Som der jo er mange turister, der forstår...

Min tur rundt i Wonderful Copenhagen sluttede her - men mange turister vil sikkert tage turen videre fra Nørreport.
Med Metroen tager turen 3 minutter til Kongens Nytorv, Nyhavn og videre...
Så snart man kommer op over jorden bliver man mødt af...  Kaos.  Kongens Nytorv er brækket op.
Igen. 
Fordi der bygges Metro.
Igen.

Heldigvis kan man stadig finde små oaser rundt omkring i byen, hvor der ikke er larm og støv fra gravemaskiner, grimme stilladser og afspærringer i grelle farver.  

Jeg er udmærket klar over, at samfundet har brug for vækst og jobs - og at alle disse ombygninger, renoveringer, afspærringer osv. er nyttige og nødvendige.
Kunne man dog bare tænke æstetik ind i billedet...
Det kan sagtens lade sig gøre.
Jeg har set det praktiseret i andre storbyer, bl.a. Berlin. Her var der også gang i en masse ombygninger, renoveringer osv. men der var tænkt over at spærre af og pakke ind på en æstetisk måde, så indtrykket ikke var kaotisk i samme grad, som det indtryk jeg fik på turen rundt i København.

Jeg er glad for, at jeg ikke har betalt for at komme på ferie i Wonderful Copenhagen med alle de smukke seværdigheder i skønne omgivelser...  Tror jeg ville føle mig lidt... snydt? 

:o/