Jeg har godtnok ikke lige skrevet så meget de seneste uger, og ved ikke lige, hvordan jeg skal samle op efter adskillige ugers blog-fravær...
Jeg har bestemt ikke glemt dig - og jeg håber ikke, at du føler dig helt forladt og sat i skammekrogen...
En hel masse nye mennesker, hvis navne stadig roder, en hel masse IT, hvor jeg stadig glemmer passwords, en hel masse introduktion til arbejdsopgaver, der absolut ikke minder om det, jeg tidligere har beskæftiget mig med... Masser af EU-lovgivning og tolkninger af samme...
Det har resulteret i et hoved, der summer og kalder på hjernedødt tidsfordriv, når jeg endelig går hjem.
Det har derfor været mine "Sims", der har fået fancy aftensmad, dobbelt shot espresso og har plantet i haverne. Jeg har brugt de sidste hjernevindinger på Wordfeud og Ruzzle - så hjernen også summer med "men - mene - mener - ment - mente - menter - mentes - menterne - menternes..."
(Ja, ja... Jeg har lige fået min IPad, så selvfølgelig er jeg hooked på at spille !)
Og jeg har svigtet dig, kære Blog. Fordi det pludselig virkede alt for krævende at finde ledningen til kameraet og hente billederne ind på computeren. Og fordi jeg ikke orkede at tænde den bærbare med al dens ventetid... når nu min IPad lå lige der og var klar...
Men ellers... hvad har jeg så lige bedrevet?
Ja det er ikke den virkelige familie, der har fået fancy aftensmad, men vi har dog overlevet alle sammen.
Jeg har drukket rigtigt meget kaffe - og haven vokser og vokser i alle retninger. Lidt af alt det der kan høstes derude for tiden er da også blevet hentet ind. Har f.eks. tilbragt det meste af en dag i skyggen med at klippe stilk og blomst af en enorm bunke stikkelsbær. Så mangler jeg kun 2 ud af 3 buske... Tror fuglene måske får resten i år... og resten af solbærrene... og de sidste af ribsene... Men så lover jeg, at jeg plukker brombærrene! I hvert fald så mange som fryseren kan sluge...
Og før jobstart var der selvfølgelig den uge, hvor ungerne var på ferie hos Farmor og Farfar - og hvor jeg tog Gemalen med på miniferie i Malmö... Tror jeg vender tilbage og fortæller dig mere om det en anden gang, kære Blog - og viser dig, hvad vi købte...
Jeg vil også gerne fortælle dig om den dag, hvor hele familien gik i kloster... eller noget...
... og vise dig Emilies nye værelse, som næsten er færdigt. Ja, ja... jeg mangler godtnok lige at sy en hel masse, men...
... og Gemalens projekt med de dybe huller. Det er færdigt... Som i NÆSTEN færdigt, for han mangler nemlig at male en enkelt liste, og det vil være synd at klippe snoren og offentliggøre resultatet før det er helt, helt færdigt.
Og lige nu er han i gang med at lave en Chicken Fun Park... så det må stå hen i det uvisse, hvornår den liste bliver malet...
... og måske vil du gerne se de næsten 100 cupcakes, som blev pyntet i alle regnbuens farver til årets vejfest...
... og måske vil du også gerne se noget af det jeg har strikket, for jeg strikker nemlig løs i toget både på ud og hjemvejen. Ikke fordi det bliver til så meget, men 3 pinde hver vej bliver alligevel til 30 pinde på en uge, og jeg bliver vel færdig med mit cardigan-projekt på et tidspunkt.
... men lige nu tror jeg alligevel, at jeg bliver nødt til at forlade dig igen for en bemærkning. Der er nemlig en mand, to børn, tre katte og fire høns, som alle sammen gerne vil have aftensmad. Og de kan nok alligevel ikke spises af med et tryk på en skærm, sådan som mine Sims kan.
Vi ses snart igen, kære Blog. Når jeg får fundet mit kamera og ledningen...
:o)
Stort tillykke med det nye job :-)
SvarSletKnus Lise
Tak, Lise. Jeg er også meget glad for det. Dejligt sted, søde mennesker omkring mig, og udfordringer i lange baner. Hvad mere kan man ønske sig?
Slet~ Karina
godt at se du stadig lever .. var lige ved at overveje at sende et eftersøgningshold ud.....
SvarSletKH Kat
Jeg var aldrig rigtigt væk... Kun en smule fraværende.
Slet~. Karina
Jeg synes det lyder som alt er, som det skal være. Og jeg er jo altså lidt misundelig, men samtidig rigtig glad på dine vegne. Lige om lidt er det mig, der har fuld speed på igen!!
SvarSletkh
Charlotte
Så nyd den sidste tid før speederen bliver trådt i bund igen, Charlotte.
SletLige nu nyder jeg farten og vinden i håret.
:o)
Velkommen tilbage til blogland. Det er klart du har forsømt bloggen, du har jo haft en million andre ting i gang. Bare det at starte på et nyt job er enormt mentalt krævende. Man skal forholde sig til alle de nye mennesker, prøve at finde ud af de nye opgaver og det føles som om man skal starte forfra hele tiden. Alligevel fornemmer jeg af din humoristiske tone, at du nok skal komme godt igennem det hele og i god behold.
SvarSletSkidt med bloggen, den løber ikke nogen steder og iøvrigt mener jeg, at man kun skal blogge når man har tid og lyst.
Tak, Susanne. Og du har jo ret. Man skal kun blogge, når man har tid og lyst - men alligevel kan jeg godt føle, at jeg forsømmer min blog. Der er jo en hel masse søde mennesker i den anden ende, som jeg gerne vil kommunikere med.
SletMen nu er jeg i hvert fald (delvist) tilbage. Og så må vi se, hvor lang tid det tager med jobstart, før jeg føler at min hjerne igen er tilbage på normal kapacitet ;o)
~ Karina