Sne over Hvidovre

På Andreas' fødselsdag fik vi noget af det sjældne snevejr til Hvidovre. Det sneede fra tidlig formiddag til langt ud på natten.
Heldigvis tøede det ikke, så dagen efter var der FEST i baghaven.

Åh, hvor skal der lidt hvidt til at glæde familien.

Det skal for god ordens skyld siges, at Frau Putz' udendørs aktiviteter begrænsede sig til at stikke næsen og kameraet udenfor i nogle få minutter, hvorefter sneen blev nydt fra vinduerne og varmen indendørs. Var der nogen, der sagde "Frossenpind"???

Frau Putz er dog ikke den eneste i familien, der holder af at krybe op i sofaen, trække et tæppe godt op over benene og se en god film.

Jule-dilemma

Ja, det er jo snart jul. Der tælles jo ned øverst på bloggen, så det kan vel ikke komme som nogen overraskelse.

Gaveindkøbene i år er heldigvis til at overse. Frau Putz forudser derfor overskuds-jul med tid til at bage småkager, tid til at lave konfekt, tid til at pynte op - og så skal vi slet ikke være hjemme i julen! Hm...

Gemalen har fået sin julegave allerede! Saven står nede i garagen, og ser fortsat næsten ubrugt ud - og til den pris har han vist fået julegave de næste par år :o)

Gaverne til Frau Putz' lillesøster og mand er efter gensidig aftale sløjfet i år og det samme gælder gaverne til Gemalens lillebror og hans kone. Det er kun ungerne i familierne, der får gaver.

Frau Putz' lillesøster har på fantastisk vis købt fælles gave til Mormor og Morfar (Tak for det!).

Frau Putz selv har købt til de to største kusiner - og mangler nu kun til lille "Wauwra" i Odense, samt til Farmor og Farfar, Emilie og Andreas.

Andreas ønsker sig stort set alt - bare det har noget at gøre med racerbiler. Rorri Racerbiler eller Cars.

Eventuelt "Spajder-maan". Så vil hans øjne stråle af begejstring.

Men så kommer problemerne!

Emilie ønsker sig nemlig kun EN ting: En Nintendo!

Hun har fablet om den f.... ("Undskyld". "Mor, så er der penge i bandekassen!") Nintendo lige siden hun startede på Fritteren - og en del af drengene har da også sådan en, som de sidder med hovedet begravet i ved enhver lejlighed.

Men jeg er bare overhovedet ikke klar til at skulle give Kr. 1.099,- for sådan en dims + endnu ca. Kr. 300,- for et spil.

Jeg er nemlig overbevist om, at hun ikke vil finde den mere interessant end nogle af de andre computerspil hun ejer - eller de to små "bip-spil" hun allerede har. 2-3 dages interesse (måske 5 dage) - og så ligger der for Kr. 1.400,- og roder på gulvet på hendes værelse.

Endvidere er jeg overhovedet ikke klar til at lade hende tage et stykke legetøj til omkring Kr. 1.400,- med i skole! Jeg vil da ikke have et roligt øjeblik, hvis hun skal have den liggende i en taske ude på gangen mens hun sidder og laver noget andet nede på Fritteren. Jeg forstår simpelthen ikke de andre forældre! Der er altså også tyve på skolerne...

Og så er jeg simpelthen bare imod computerspil. Nogle af dem er da fine til indlæring (Hurra for Pixeline og JordbærMarie, som har lidt indhold!) men de fleste er da intetsigende tidsfordriv - og jeg ser for mig alle de overvægtige børn, der sidder og glor på et "Bip-spil" mens kammeraterne løber rundt i skolegården og laver noget aktivt og socialt.

Jeg vil meget hellere, at Emilie forfølger sin kreative side. Hun er næsten altid at finde på et af værkstederne i Fritteren - og kommer hjem med en hel masse fine ting, som hun har lavet dernede. Det er i mine øjne langt mere udviklende - og ikke mindst socialt - end et hvilket som helst computerspil.

Nej! Der er mange argumenter imod - og kun hendes egne for.

Men hvad gør man så, når man har en datter, som kun har ET ønske?

Jeg er jo også bange for, at hun sidder med en dyb-dyb skuffelse juleaften.

Jeg har meget klart givet udtryk for, at hun ikke får en Nintendo af os i julegave, lige meget hvor meget hun ønsker sig den - og jeg har også sagt, at hun skal finde på noget andet at ønske sig.

Men Emilie tror altså stadigvæk på Julemanden - og har total tiltro til ham. Han skal nok komme med en Nintendo, selv om hendes uforstående forældre ikke vil.

"Jamen jeg tror altså ikke, at Julemanden har råd til at købe så dyre julegaver til alle børnene" forsøger man så, men til ingen nytte!

What to do?

Well... løsningen viste sig at være noget så simpelt som en...

REKLAME!

Gemalen til Frau Putz er nemlig en af de der øko-flippere (SMIL!) som ikke vil have postkassen fyldt med reklamer (Og jo... hovedparten af tiden er Frau Putz enig med Gemalen i, at det er spild af papir!) men det resulterer så også i, at vi aldrig får nogle af de farvestrålende julekataloger, som kan inspirere til en lang ønskeliste.

Sådan en farvestrålende sag hentede Frau Putz i Legekæden i fredags - og så skal jeg lige love for, at der blev skrevet krydser. Både af Andreas og Emilie.

Så nu har hun masser af andre ønsker til jul.

HURRA!

Det Store Flip

Vi er blevet ramt af et flip med brødbagning i Familien Puts.

Det hele startede nok med kedsomhed - for hvor er sådan noget købt morgenbrød og købt brød bare KEDELIGT!!! Jeg forstår ikke, at bagere (Som jo skulle forestille at have stået i lære i en årrække for at lære at bage brød) vil være bekendt at sende sådan noget... @£§?&@$... brød ud på hylderne i deres butik.

KEDELIGT! Ensformigt! Krummeløst brød! ØV!

Hvad er der blevet af den FAGLIGE STOLTHED når enhver husmor kan bage brød der er bedre end bagerens! Ja... enhver person uden mindste talent udi madlavning kan købe en pose færdig brødblanding, tilsætte vand og gær og bage bedre brød end bageren...

Nå, men vi er altså gået i gang med brødbagning i den helt store stil. Mindst en gang om ugen.

På billedet ses resultatet af en indsats, som blev "knaldet sammen" i løbet af ganske kort tid en fredag aften og lørdag eftermiddag. Der mangler faktisk et brød på billedet. Det ligger fordelt i maverne på Familien Putz :o)

Fredag aften blev der bagt to lyse brød, dvs. brød kun med grovvalsede havregryn, ingen kerner, for Andreas vil ikke have brød med "Kernehus" i :o)

Samtidig blev der sat en surdej over, som blev til 4 brød om lørdagen. Dejen blev delt - og der blev tilsat lidt blandede julekrydderier til den ene halvdel (Stødte nelliker, kanel og lidt sukker. Sikken en DUFT!) mens den anden dej var mere basic. Masser af grove kerner og frø i begge slags - og revne æbler...

Så var der brød i fryseren helt frem til næste weekend... Brød med krumme... Brød med smag... Brød som mætter!

MUMS!

Det næste bliver vel, at vi begynder at bage vores eget rugbrød helt fra bunden... Men så tror jeg lige, at Frau Putz skal ønske sig en ordentlig røremaskine først, hvis ikke overarmene skal blive alt for ømme :o)

Men nu er det jo snart jul, og sådan en lille Kitchen Aid kan vel snildt ligge under juletræet...
:o)

Sikke en dejlig dag!

Yngste medlem af Familien Putz fyldte 3 år d. 21. november.

Nu er Andreas jo det medlem i familien der vågner FØRST - uanset hvad. Derfor vækkede han selv mor - før vækkeuret - og så giv vi sammen ind og vækkede Emilie, så vi kunne synge fødselsdagssang for ham og han kunne få sine gaver. Lidt vendt på hovedet, men meget værdsat alligevel.

Andreas er lige begyndt i børnehave, og efter så kort tid mente Frau Putz, at det måske ville være sjovere for ham, hvis det blev de "gamle" legekammerater og de elskede dagplejere, der kom og fejrede ham.

Så han fik besøg af tidligere dagplejer Kirsten og tidligere gæstedagplejer Birthe - og alle deres børn.

Det var en skøn formiddag, hvor der blev spist chokolademuffins (Med glasur og drys, som fødselaren selv havde puttet på) - og leget til den store guldmedalje.

Frau Putz var desværre så optaget, at hun helt glemte at tage billeder (Skam få dig!) - men det var en skøn fødselsdagsfest, og han fik mange fine gaver af gæsterne.

Om eftermiddagen kom Farmor og Farfar forbi til varm cacao, lagkager, flere muffins og flere gaver - og de fik skam også aftensmad og kaffe til sidst. Super hyggeligt - og Farmor har taget billeder, men de er desværre ikke digitale - og kan derfor ikke lægges på bloggen!

Til gengæld kan I se et par billeder af en glad Andreas her.

Og se: "Den hedder Hundehvalp" - og er Andreas' yndlingsven.

Det er skønt at blive 3 år.

Selv om han hver gang han blev spurgt "Hvor gammel bliver du?" svarede med stor overbevisning: "Fire år!".

Ja, man er vel utålmodig i den alder :o)

Om mandagen havde han så bamsekage med i børnehaven, så han blev også fejret dernede - og weekenden efter var der fejring med Jyderne, nemlig Mormor og Morfar, Moster Louise, Onkel Dennis og de to kusiner - og flere gaver. Og endnu en lagkage.
Og kameraet kom frem og forevigede, hvordan der blev pustet 3 lys ud.

Monogramsokker

Det blev jo lige til en "lidt" lang blog-pause, men det er lidt problematisk...
Når jeg blogger har jeg ikke tid til at strikke eller lave mad eller bage eller...

og når jeg er travlt optagt af noget af ovenstående har jeg ikke tid til at blogge.

Jeg synes det er sjovt at blogge, men der går altså tid fra nogle af projekterne, så nogle gange får bloggen lov at vente ret længe.


Men nu til det!

Først vil jeg afsløre de to "HEMMELIGE PROJEKTER", som blev sendt helt til Canada i forbindelse med Marias fødselsdag. Med i pakken var nemlig også et hemmeligt projekt til Herr Putz, som havde fødselsdag i september. Forsinket tillykke!


Herr Putz kom på et tidspunkt til at spørge, hvor man skulle skrive sig på venteliste til nogle af Frau Putz' sokker... så de skulle selvfølgelig have hjemmestrikkede, personificerede monogramsokker.
HP til Herr Putz og

PH til PanikHønen.
Sokkerne er her vist på Frau Putz og Gemalens fødder, men Andreas mente da også, at han kunne være sokkemodel:

Modtagerne blev heldigvis rigtigt glade.

Herr Putz sendte SMS med ordlyden: TUSIND TAK FOR DE FEDE SOKKER!!! :-D Yeh! Perfekt fit, seje snoninger og mit helt eget GULDMONOGRAM!! B-) Yes, mand!

og Maria supplerede med SMS'en: WEEE!!! Monogram sokker, hvor sejt! Tusind tak :-D De er meget imponerende.

Skønt med sådan en modtagelse! Tak for det. Frau Putz håber I nu kan holde fødderne varme og hovedet koldt over there!

Maria har fødselsdag...

... og det har hun jo idag...


Tillykke til Panikhønen, som desværre er så langt væk i Canada, at hun ikke kan få et fødselsdagsknus! Derfor dette elektroniske, farverige

K N U S !

Til gengæld kunne der være et Hemmeligt Projekt eller to på vej til Vancouver med snail-mail...

Den Ultimative pakke

Efterår er lig Rodfrugter i massevis - og af dem kan man lave det Ultimative:
Langtidsstegte rodfrugter i pakke. Nemt og fantastisk lækkert


Læg lange stykker bagepapir på kryds i bunden af en bradepande. De skal være mere end dobbelt så lange som bradepanden, så de kan foldes omkring indholdet.


Læg blandede rodfrugter og andet godt i bradepanden.
Der kan f.eks. anvendes kartofler, gulerødder, rødbeder, selleri, sweet potatoes, jordskokker, pastinakker, æbler, løg, porrer og hvidløg (Hele eller halve fed). Alt skrælles/renses og skæres i grove stykker.
Denne blanding krydres med salt, peber og hele kviste timian - og overhældes med olivenolie.
Fordel bacon i mindre stykker over, hæld lidt vand eller rødvin ved - og læg en KLUMP kød ned i pakken. Det kan f.eks. være nakkekam uden svær, en hel kylling eller andet, som tåler langtidsstegning uden at tørre ud. Kødet krydres...

... og så pakkes det hele ind i bagepapir - Luk pakken så hermetisk som muligt vha. kødnåle og sæt den i ovnen ved 200 grader i minimum 2 timer. Har man bedre tid kan stegetemperaturen med fordel sænkes til 175 grader i 3 timer.

Efter nogle hyggelige timer i sofaen med "A Cardigan for Arven" og duften af aftensmaden i næsen kunne Frau Putz og gemalen åbne for dette:

Og så til sovsen:

Tip bradepanden, så stegeskyen i bunden kan øses over i en kasserolle - smag den til, jævn den med lidt maizena og tilsæt evt. lidt kulør, da skyen har en tendens til at være lyserød pga. rødbederne...

Og sæt dig så til bords og nyd det!

Velbekomme!

Countess Dracula

Emilie behøver vist ingen udklædning til Halloween...

Ja, kønt kan man jo ikke påstå, at det ser ud...

... og så taler hun tilmed som Frau Putz' gamle Bedste, når hun tager gebisset ud...

Hvad er det med børn...

... og varm cacao.
Hvorfor skal det spises med ske i stedet for at blive drukket på vanlig vis???

Smager det bedre på den måde?

Måske jeg skulle prøve det næste gang...

Sommertids-Mums

Nu hvor vi er skiftet tilbage fra sommertid er der lidt lang tid fra morgenmad til frokost - så det var lige en undskyldning for at spise lidt rester fra aftensmaden i fredags...
Pandekage med hyldebærsirup og flødeskum.
MUMS!
... og så tilbage til klinkerne i kælderen - og færdiggørelsen af to af de hemmelige projekter i klinke-skære-pauserne.

I mors fodspor

Prinsessen er kun lige fyldt 6 år - men hun er begyndt på Fritidshjem, og har lige siden været at finde på "fritterens" værksted, hvor der kan laves alle mulige hobby-projekter. Hun er totalt bidt af hobbyting.

Torsdag spurgte hun så:
"Mor, må jeg ikke også lære at strikke?"

Øh... jo selvfølgelig.
Frau Putz slog 10 masker op og strikkede de første 3-4 pinde - og så overtog Emilie, dog under kyndig instruktion.


Der bliver arbejdet MEGET koncentreret.
Bemærk tungen.
Man går virkelig i sin mors fodspor... :o)

UPS! Der røg maskerne af...

Se, så meget jeg har strikket.

Det har taget sammenlagt omkring en time at strikke ca. 5 pinde á 10 masker - men hvad gør vel det???

En ny mesterstrikker er født!

Frau Putz tror dog, at hun må forsøge at skaffe nogle kortere strikkepinde, for det er altså ikke nemt at styre så lange nogle stænger, når man selv har ret små hænder...

Lidt lækkert som belønning

Well... efter en meget lang, arbejdsom dag gjorde det godt med lidt dessert.
Denne er lavet af "dagens høst" - lidt hindbær, brombær og vindruer, som blev kogt - hvorefter kerner og vindrueskind blev siet fra.
Tilbage i gryden, varme op, søde og jævne. Mums...

En god skefuld vanilleis (Med ægte vanille) oveni er skam heller ikke dårligt...
Frau Putz og Gemalen havde sandelig også fortjent det. Efter indkøb, grundig rengøring af ovn og køleskab og lidt hurtig frokost, gik vi nemlig ud i haven - og det dejlige efterårsvejr.
Projektet for i dag var: Hækkeklipning samt fjerne ukrudt langs hækken.
Ja! Jeg ved godt, at hækken skulle have været klippet i august! Men det nåede vi bare ikke. Vi klippede den i begyndelsen af juni, for den var ved at vælte - og så blev den altså ikke lige klippet igen.
For at den ikke skulle blive totalt nøgen, klippede Frau Putz blot de værste "fisti-javerter" (Det må altså være et Vendelbo-udtryk!) - bedst oversat til "stikke-ud-i-luften-skud" af hækken med en halvsløv rosensaks.
Og ja! Det var måske ikke den største saks (Mangen dum bemærkning fra forbipasserende måtte "sluges") - men det blev et ganske nydeligt resultat - og det har kun taget 2 eftermiddage. I dejligt efterårs-solskin er det slet ikke så værst.
Og så var det lige, at der blev plukket lidt bær og de vindruer, som var blevet glemt - og som efterårets bladfald nu har afsløret på vinstokken.
Og lavet skøn dessert.
Gemalen fik olieret havebord... der er blevet støvsuger i hele huset, vasket tøj og betalt regninger på netbank - og nu er Gemalen så nede på sit elskede værksted og rode med sin cykel mens Frau Putz gør status over lørdagen!

A Cardigan for Arwen

Dagens sidste blog-indlæg bliver dette:

Jeg har kastet mig over at strikke "A Cardigan for Arwen", som jeg har fundet på Ravelry. Det er simpelthen den smukkeste cardigan, jeg nogensinde har set!
A Cardigan for Arwen by Kate Gilbert.


Da jeg så billedet blev jeg totalt fænget - og da jeg så læste "titlen" og fandt ud af, at den var inspireret af Prinsesse Arven fra Ringenes Herre var jeg da totalt solgt.
(Måske kan Frau Putz så "kalde" Strider/Aragorn til sig... Åh, at være Liv Tyler i en enkelt scene...)

Frau Putz er dog for meget en gnier til at skulle betale for et strikkemønster :o) så jeg har "luret" den fine, snoede kant ud fra nogle af de mange billeder som andre Ravelry-medlemmer har uploadet - og nu mestrer jeg denne "snoninger-på-begge-sider"-kant som gør denne cardigan så speciel. Resten af cardiganen er glatstrikket - lige ud af landevejen... Måske jeg alligevel må ofre 6 $ på et mønster når jeg når til toppen af snoningen, hvor de skal strikkes sammen... Jeg gruer lidt for at det ikke vil lykkes at få overgangen skjult...
80% af de medlemmer på Ravelry, som har strikket denne cardigan har modificeret den, så den bliver længere, får bredere ærmer o.lign. så jeg er ikke alene om at ændre lidt.

Til slut skal lige nævnes, at denne cardigan har sin helt egen (Meget store) fanskare på internettet. Frau Putz er så absolut ikke den eneste, der finder den fantastisk. Tænk, at et strikkemønster kan vække så megen international begejstring. Gid det var mig, der havde lavet det mønster...


Denne cardigan gør sig klart bedst i lyse farver, idet mønsteret træder tydeligere frem - men Frau Putz har altså et ENORMT lager af garn i kælderen. Bl.a. 1150 g. mørkeblåt garn i en uld-polyester-blanding - en kvalitet, som vil passe fantastisk godt til denne cardigan. Ergo... Jeg må strikke den endnu engang, hvis jeg ikke bliver tilfreds med den mørkeblå.


Så langt er jeg nået på denne smukke, solbeskinnede efterårsdag:




- og nu kalder en kop te og lidt ekstra snoninger på Frau Putz.