Early bird

Nogen elsker at vågne tidligt og have huset for sig selv.
Jeg tror at jeg er nødt til at lære at sætte pris på det, for de sidste par år er jeg begyndt at vågne tidligt. Meget tidligt. Alt for tidligt, hvis du spørger mig, for jeg er nemlig ikke god til at gå tilsvarende tidligt i seng - og så bliver jeg altså en smule træt og irriteret, når jeg vågner halv seks på en fridag...
Efter en time som roterende grillkylling kapitulerer jeg som regel og står op.
Resten af familien forventer jeg dukker op om en time eller to.

Indtil da vil jeg forsøge at nyde det. Kaffe i kruset og min "yndlingsbeskæftigelse": montering. Jeg mangler kun at sy en halv side, finde passende fyld - og derefter lukke den sidste side med nydelige sting. Så er der ny pude til sofaen. Lækkerblød merino med "scrollwork" mønster. Mums.

Godt at have lidt til at lægge hovedet på, hvis jeg skulle få brug for en lille "mormor" engang i eftermiddag.

:o)

Hej. Mit navn er Frau Putz - og jeg er Wollmeiseafhængig

Billede lånt hos Wollmeise shoppen.

Det er snart hver anden fredag, der kommer et indlæg i stil med dette fra min hånd... 

Men da jeg for et par uger siden modtog min sidste sending Wollmeise med 6 forskellige farver af den "nye" tykke Wollmeise DK forelskede jeg mig i særdeleshed i en af farverne - Fritzi Frizzante. 
Åh... Havde jeg dog blot købt flere nøgler af den, for så kunne jeg strikke den smukkeste cardigan/sweater til mig selv...

Men hvorfor sukke længselsfuldt, når man kan sukke henført??
Så onsdag eller torsdag forventer jeg at modtage ikke mindre end 4 nøgler (800 g) af denne lækkerhed.
Måske bliver det forvandlet til den fine Dragonflies Jumper - som jeg måske kommer til at forvandle lidt til en cardigan...   Mønsteret er købt for længe siden og har blot ventet på det rette garn - og tiden.

Hvis der er nogen, der kender til en hjemmeside, hvor man kan købe mere strikketid...  så sig lige til. 

:o)

Cupcakes - Lucky in Love

Endelig et indlæg om cupcakes - og så har jeg ikke engang selv bagt dem.

Det har to personer, som jeg holder meget af.  To personer, som betegner sig som

Lucky in Love

Disse cupcakes udgjorde bryllupskagen til et ganske særligt bryllup - og jeg tillader mig at bringe billeder af dem, så I også kan se, hvorfor jeg for en gang skyld havde svært ved at tage den første bid af en cupcake.  Det var jo en skam at ødelægge den...

Da jeg endelig satte gaflen i kagen, glemte jeg alt om at tage billeder.
I får derfor ikke noget billede af den tunge chokoladebund - eller det bløde lag af hvid chokoladesnask, som var hældt over den tunge chokoladebund - og heller ikke noget billede af mine tænder smurt ind i den skønne chokoladefrosting (hvilket nok også er et syn, I gerne vil være foruden).

Det hele smagte nemlig vidunderligt!  Og jeg glemte alt om kamera og billeder.

Og apropos kamera og billeder, så er det altså en ufed oplevelse at gennemgå de billeder, jeg tog under brylluppet - og opdage, at de stort set alle sammen er uskarpe. Ude af fokus. Grynede og elendige. Specielt fordi jeg var blevet bedt om at tage billeder, når den hyrede (enormt dygtige) fotograf var gået hjem.

Konklusionen på den billedserie blev, at kameraet står til udskiftning. Der er sket et eller andet med optikken/autofocus under ikke-optimale-lysforhold  (og manuelt fokus magter jeg ikke!) - og sådan noget lader sig nok ikke reparere for småpenge.

Det kræver næsten en trøstekage, ik'?　 Så jeg tror lige, at jeg bliver nødt til at kontakte bagmændende og få en opskrift på det der hvide chokoladesnask, som fik mig til at glemme virkeligheden i et par minutter... 

 

Men mine cupcakes bliver nok ikke pyntet med en halv million fine, hjemmegjorte blomster.

 

:o)

Nu (forhåbentlig) på Bloglovin...

Follow my blog with Bloglovin

Jeg er en smule frustreret over alt det besvær der følger med Googles beslutning om at lukke Google Reader.  Jeg er ikke den største fan af at skulle finde ud af nye systemer, oprette mig hist og pist og alle vegne...  Men nu er jeg på Bloglovin - og jeg håber du fortsat har lyst til at følge mig.

Nu hvor alt det "tekniske" forhåbentlig er overstået kan jeg da fortælle, at vi næsten er færdige med alt arbejdet på at friske stuen op. 
Vi mangler stadig at få den dør leveret, som satte gang i det hele (vi siger "mange tak" til byggemarkedet, som lovede en leveringstid på 7 dage - men efterfølgende ændrede det til mere end en måned...)  - men væggen er muret op, der er tapetseret og malet, jeg har syet nyt gardin, det gamle skab har fået en overhaling, der er nye puder på vej, vi har købt lampe og og og...  Jeg trænger faktisk til ferie ovenpå den omgang påske"ferie" med efterfølgende hverdage og arbejdsweekend...

Men først skulle vi gerne få en dør leveret og monteret, så den kommende weekend er allerede booket til endnu mere arbejde.  Med mindre byggemarkedet snyder os endnu en gang...  I så fald er jeg bange for, at de kommer til at opleve mig i en tilstand, som minder om ophidset kalkun...

En ny farve truer...

Fra Cappucino - over flødeskum - til lys karamelrand. (Hey... Blev du også lige lækkersulten?)

Før dagen er omme skulle hovedparten af den nye spand maling gerne være fordelt på lodrette flader - og mine arme bliver sikkert ikke mindre ømme end de er nu...

Heldigvis er det sjovere at male med topfarven end det var at fordele grundmalingen. Det er altid rart at se resultatet frem for noget midlertidigt.

Vi ses på den anden side.

:o)

En ny dag truer

Bigfoot eller Den afskyelige Snemand?

Er der nogen, der har et bud?

Og hvis nogen skulle kede sig bravt... Så er det absolut tilladt at kigge forbi til lidt Spring Cleaning.

;o)

Lidt Royal har man da lov at være

 

 

I dag legede vi porcelænsmalere hos Royal Copenhagen. Det var sjovt.  Og temmelig svært. Shaking Hands Syndrome var den største udfordring, og så det faktum at "underlaget" ikke er fladt men riflet, hvilket bestemt ikke gør lange, tynde striber lettere. Godt det var MEGA Mussel og ikke de oprindelige Musselmalede tallerkener, vi skulle forsøge at gøre efter.
Til gengæld viser billederne, at jeg ikke var den eneste, der koncentrerede mig dyyyybt om at male efter stregerne  (briller er måske ved at være aktuelle, ahem...).   Knap en time efter ankomst havde Emilie og jeg malet hver vores helt egen, personlige MEGA Mussel spisetallerken - som nu efter alle kunstens regler bliver glaseret og brændt, så de kan tåle at indgå i vores dagligdag.

Jeg tror helt sikkert ikke, at det er sidste gang vi deltager på Malerskole hos Royal Copenhagen.  Andreas var med som tilskuer, men var også ualmindeligt interesseret, så måske skal samlingen af personligt porcelæn udvides med endnu flere dele næste år - og mon ikke Gemalen kunne lokkes til at male, hvis alle andre deltager... 
Er man seriøs nok (som en af de mandlige deltagere på holdet, som havde købt billet til indtil flere kurser i dag og de følgende dage...) så kan man da få sig et helt personligt spisestel. Endda til en rimelig pris.  250,- for din helt personlige MEGA Mussel spisetallerken. Normalpris for en professionelt udført tallerken er 599,-

Nu venter vi bare på besked om, at vores tallerkener er klar til afhentning - og så skal vi vist finde på noget fancy aftensmad, som passer til indvielsen af de royale tallerkener...  Det skal nok ikke være pasta pesto første gang...

;o)

Det er jobbets skyld!

Intranettet var nemlig nede, da jeg mødte på arbejde i morges. 

Det var internettet desværre ikke. Eller heldigvis. Afhængig af, hvem du spørger...

;o)

P.S.  Jeg har endnu ikke vist de 4 nøgler "We're different", som jeg modtog med posten i går.  (Ahem...)  Heller ikke til Gemalen.  De må hellere ligge i kælderen i et par dage, så jeg "helt uden at lyve" kan sige, at dem har jeg haft liggende på lageret...

Go to Check out

Yippie!

Ahrmen hvor heldig har man lov til at være? 

Og hvor mange "jeg-skal-ikke-købe-mere-garn"-løfter kan man bryde på et splitsekund?

Lige i dag føler jeg mig ualmindeligt heldig!  Og har egentlig ikke brudt mit ikke-mere-garn-løfte... 

Alle der har forsøgt at købe garn fra Wollmeise ved, at der kun er garn til salg fredag kl. 8:00 og 17:00 - og at det lynhurtigt bliver udsolgt. 

Der er kun udvalgte farver - og det er absolut ikke sikkert, at den farve du lige har lyst til at købe kommer i butikken i en laaaang periode.

Eller at du når at få fat i garnet, hvis det rent faktisk kommer...  Eller når ud af butikken uden at nogen andre snupper garnet op af din kurv og når at betale det før du gør...  (Meget mystisk shopping-system.  Virtuelle rundsave på albuerne...)

Jeg har tidligere købt to bundter Wollmeise Twin i farven Mistelzweig. 

Da jeg kiggede efter garn på lageret i kælderen, var det selvfølgelig denne farve der passede bedst sammen med min blå kjole - og selvfølgelig (Hello Murphy!) var der ikke nok i de 300 gram/930 meter til at strikke en "Minnie" cardigan med lange eller halvlange ærmer. 

Måske ville der være nok til at strikke den med korte ærmer...  ? 

Så jeg slog op i går aftes. Strikkede løs - og tænkte, at det måtte briste eller bære.

Og i morges kl. 8:17 (mens jeg ventede på den fælles morgenmad på arbejdet) prøvede jeg så efter en pludselig indskydelse at gå ind i Wollmeises shop for at se, om der måske skulle være et lille bitte bundt ekstra garn i samme farve.

Det var der utroligt nok - og jeg nåede hele vejen igennem systemet med to nøgler i kurven. 

Se det er held!   (Jeg håber så bare, at de to indfarvninger ikke er alt for forskellige, men i så fald må jeg lave en "fortynding" med en pind af den gamle og en pind af den nye på ærmerne)

Nu kan jeg strikke lange ærmer til min cardigan og "stå under misteltenen" til brylluppet. 

Og eftersom garnet ikke er købt til lager "bare fordi jeg må eje det", men faktisk er købt til et projekt som jeg er i gang med... så har jeg ikke rigtigt brudt mit løfte.   

(Hey... det er min lov, og jeg kender alle smuthullerne i den!)

:o)

Hys

Jeg er skam ingen Hystarella.

Nej-nej.  Tålmodig og engleblid...

Og så alligevel...

For når jeg vågner med sådan et hår hver eneste morgen...   !!!
(Og hey... lad venligst være med at se de sorte rande under øjnene og hænge dig i dårlig billedkvalitet!  Jeg var knap vågen, da jeg sikrede mig dokumentation...)

Så er det jeg bliver en lille smule "Hys". Og hvis ikke det hele skal ende med en omgang småhysterisk selvklip...

... er jeg nødt til  (igen-igen) at opgive planerne om at få langt hår og bestille en tid hos Jørgen, så jeg kan få fjernet mit strit  (hvis du siger det er krøller pynter du bare på fakta!  Det er strit!)
Og jeg ved godt, at det bare er en "fase", men den fase er jeg så alligevel ikke blid og tålmodig nok til at gennemgå!

Så nu ender det igen med det ultrakorte.  Og drømmen om fransk fletning bliver ved drømmen.

Og hey...  Jeg ser jo også gladere (og tyndere) ud med kort hår. Og har ingen sorte rande under øjnene...

Hvor var det nu jeg lagde telefonnummeret til Jørgen...  og kan han mon finde en tid i dag? 

;o)

Trækker på skuldrene

Argh...

Jeg er på jagt efter et skuldertræk, eller som det hedder på engelsk:  Shrug. 

Alt sammen for ikke at få træk på skuldrene, når jeg om små tre uger skal til bryllup iført ærmeløs kjole.  (Ja det bliver genbrug, men jeg har altså kun haft den på en gang før...)

Jeg har ledt højt og lavt på Ravelry.  Og endelig fundet det...



Minnie af Louisa Harding.

Som jeg faktisk gerne vil strikke, selv om lacekanten er SYET på til sidst. En disciplin jeg absolut ikke holder af. 

Kan nogen så fortælle mig, hvorfor Murphys Lov altid skal gælde.
Den af Murphys Love, som siger, at det strikkemønstre du ønsker dig allermest kun er tilgængeligt i dyre strikkebøger, som skal sendes fra udlandet? 

Hvis du skulle kende til et lignende mønster (kort cardigan med rund kant forneden og ærmer), som kan downloades, hører jeg meget gerne fra dig i kommentarfeltet. For med den korte tid jeg har til rådighed, er der vist ikke tid til alt for mange eksperimenter med hjemmekomponerede mønstre...

Pyyyh...

Det var den ferieuge. I smukke, kolde, snedækkede Norge.   Og så kom jeg tilbage til denne i morges...

Egentlig lidt sjovt med sådan et rundt tal...

Og jeg nåede igennem dem i løbet af dagen. 

Nu mangler jeg bare at pakke det sidste ud, vaske mindst 3 maskiner tøj og pakke halvdelen ned igen til næste uge, hvor ungerne har vinterferie - igen - og skal tilbringe et par dage hos Farmor og Farfar, mens Gemalen og jeg selv skal på arbejde.

Godt at mine batterier er ladet helt op.

:o)

Som far så søn...

Ind imellem må man bare konstatere, at æblet falder langt fra stammen.

 

Hvem er ham her f.eks. søn af???

 

 

 

Kan du gætte det? 

 

 

 

Et enkelt hint kommer her - fra en film de begge spillede med i:

 

 

 

En af mine yndlingsfilm...  Med en af mine yndlings-fantasi-mænd   ;o)

 

 

Som

 

 

ser

 

 

sådan

 

 

her

 

 

ud,

 

 

når

 

 

han

 

 

står

 

 

sammen

 

 

med

 

 

sin

 

 

søn... 

 

 

Som

 

 

ikke

 

 

har

 

 

arvet

 

 

sin

 

 

fars

 

 

gode

 

 

udseende

 

  

 

 

 

Det startede ellers meget godt...  Men ikke alle søde babyer med smuk forælder ender med at blive smukke voksne.

 

 

 

 

Henry Blake Mortensen ligner desværre sin mor (Som engang for mange år siden var gift med Viggo) mere end han ligner sin far...

 

          

 

 

Muah-ha-ha...    (Og mig der fuld af forventning googlede Viggo Mortensens søn, da jeg læste at han havde en sådan...) 

;o)

Så blev jeg lige til en mand...

Hvad sker der lige for tøjproducenterne?

Lad os nu antage, at en kvinde passer størrelse 46/XL i bukser.  Bredrøvet, måske, men der findes altså damebukser i størrelse 46.

Der findes også damejakker i størrelse 46/XL.  Men hvorfor er det så liiiige, at en kvinde, som passer størrelse 46/XL i bukser ikke kan lukke sådan en damejakke i lang model i størrelse 46/XL omkring den brede bagdel???

Jeg prøvede omkring 60 jakker i går.  60!  Kid you nok. 

Prøvede mig møjsommeligt igennem mærke efter mærke. Model efter model. Butik efter butik.
Finde stor størrelse. Lyne jakke op. Tage af bøjlen. Tage jakke på. Forsøge at lukke. Smile småsurt og ironisk. Tage jakke af. Hænge på bøjle. Lukke lynlås  (i de fleste tilfælde, for til sidst blev jeg lidt småsur - og meget svedig...)

Og så endte jeg i Peak Performance-butikken, hvor der til min store fornøjelse var en jakke, som jeg kunne lukke...   Yippie for det.
Denne her...  Bare i sort.  Og jeg gad altså ikke at have en sort.  Ville meget hellere have den grå...  Som de så ikke havde i XL...   Just my lucky day.  Not. 



"Men du kan da prøve i Lyngby", sagde den søde ekspedient.  Som ikke vidste, at i går var sidste mulighed for at erhverve mig jakke før skiferie i Norge i næste uge...  Og det var pinedød nødvendigt, for lynlåsen i den gamle er gået i stykker...  og skiferie i minus 14 grader med en ødelagt lynlås er ikke nogen fornøjelse, har jeg ladet mig fortælle...

Men på stativet lige ved siden af havde de en herremodel - og der er altså ikke meget forskel...  Måske en smule mindre facon omkring taljen, men jeg har planer om at sy en løbegang og en regulerbar elastik ideni  - for det viste sig nemlig, at herremodellen i str. L passede omkring den bredmåsede... 



Så mænd i str. L er altså mere bredrøvede end kvinder med timeglasfacon???

Hm...

;o)