Jeg er bestemt ikke "resultat"-strikker. Jeg er "proces"-strikker.
Det er sådan én, der bare MÅ strikke et eller andet, der ligner en spændende udfordring og straks kaster sig ud i det - også selv om der allerede er gang i indtil flere projekter... Når udfordringen ved et stykke strik så er for aftagende - og som regel sker det i mit tilfælde når det færdige stykke strik blot mangler at blive syet sammen... så kaster jeg mig gladeligt over et nyt projekt... og det foregående ligger i en længere periode (Ind imellem i årevis) i en pose eller i strikkekurven, før det enten bliver trævlet op (man skal jo ikke spilde garn, vel?) eller lavet færdigt. For jeg får da ind imellem lavet noget færdigt. Specielt når det ikke kræver den store montering...
Jeg tager hatten af for "resultat"-strikkerne. Som sjældent har gang i mere end et stykke strik - og som i hvert fald gør deres arbejde HELT færdigt - og derfor kan tage deres strik i brug... Hver gang.
I går afkrævede jeg til gengæld mig selv et løfte! Jeg
SKAL færdiggøre disse "lige-ved-og-næsten"-projekter, før jeg må kaste mig ud i fri leg med
farveladen...
Cardigan til Emilie...
Strikket i det blødeste, blødeste, blødeste Babyalpaca & Bomuld - (selvfølgelig) fra
Garnpusheren i Gug. - Og nej! Jeg får ikke penge for at reklamere - og heller ikke garn, selv om jeg da gerne ville have noget mere til lageret
;o) Det her garn er simpelthen så blødt, tungt og lækkert...
Mønsteret er selvkomponeret - og måske kommer der en opskrift fra min hånd, når jeg engang er færdig...
Med denne cardigan er der en SKARP deadline. På lørdag fylder Emilie nemlig 9 år - og så SKAL denne ligge indpakket og klar...
Så er der min
Arwen cardigan. Som kun mangler at få syet søm under ærmerne... Næsten 2 måneder har den ligget der og stirret anklagende på mig...
Min
"Mig"... som på et tidspunkt sidste vinter strandede pga. manglende garn... Garn har jeg fået mere af, men den er endnu ikke kommet op fra strikkekurvens mørke. Nu skal det være!
Næste projekt i rækken som SKAL færdiggøres er en lille poncho med snoninger. Strikket i Cascade 220 i en lækker blå nuance. Den mangler lige 5 cm. i længden og en lukning i halsen...
... og så stjernejakken til Andreas. Som senest skal være færdig til hans fødselsdag sidst i november.
NU skal der færdigtrylles UFO'er. Alle disse projekter
SKAL jeg gøre færdige, før jeg må lege...
(Og jeg må nok for god ordens skyld tilføje, at det ikke er ALLE mine UFO'er, jeg har listet her... Der ligger et par stykker i kælderen... og sikkert også nederst i strikkekurven... Men de er ikke en del af løftet! Jeg er jo nødt til at være bare liiiidt realistisk... )
Farveladen har jeg pakket ned i en kasse. Ude af øje osv... Ellers tror jeg simpelthen ikke på, at jeg kan holde løftet til mig selv...
Holder du mig til ilden? Jeg kunne virkelig godt bruge en "projektleder" eller indpisker... En indædt "resultat"-strikker til at holde mig i ørerne
;o)
Eller er du også "proces"-strikker og har fuld forståelse for min manglende evne til at færdiggøre projekterne, fordi der er nye ting, der lokker?
:o)