tirsdag den 6. august 2013
Lidt fejret blev han da...
Gemalen har fødselsdag i dag - og når man igen-igen-igen bliver "29" kan det være lidt svært at blive ved med at finde på gaver.
Når der skal ønskes gaver er det typisk sådan, at det man har brug for har man købt selv - og har man ikke købt det selv, så er det typisk fordi det er så dyrt, at man liiige skal tænke over det/spare op - og det derfor heller ikke egner sig som et gaveønske.
I år var jeg derfor ret genial. Gemalen har jo fået en ny cykeldille - og vil gerne slæbe mountainbiken med til alle egne af landet, hvor der er mudrede skovstier, der skal prøves af. Vi manglede bare sådan en lys-bom med nummerplade til at sætte udenpå cyklerne - så den gav jeg ham, da han manglede den... Og tilhørende nummerplade. Fødselsdagsgave på forskud en gang i forsommeren.
Men man kan jo ikke stå der med morgensang og flag uden gave, så da hans cykelsko gik i stykker for et stykke tid siden, skrev jeg mig det bag øret. Her var en gaveidé. Hurra!
Men sådan nogle cykelsko kommer jo i mange udgaver - og i mange størrelser - og hvilken butik ville han mon helst have dem fra??? Så jeg besluttede, at han skulle have et "gavekort" på et par cykelsko efter eget valg.
Og hvad sker der så? Da jeg kommer hjem fra arbejde - dagen før hans fødselsdag - viser ham mig glædestrålende de nye cykelsko han lige har købt. ARGH!!! For f...
"Og hvad skal jeg så give dig i fødselsdagsgave i morgen?" spørger jeg...
??? Øh... det havde han ikke lige tænkt på...
(Er man ikke lidt et fjols, når man køber sådan noget dagen før ens fødselsdag...???)
Så han fik ingen gave. Emilie er på "koloni" i Nordjylland med fritidsklubben, så det var kun Andreas og jeg, der sang fødselsdagssang med morgenrustne stemmer, mens vi viftede med vores krøllede papirflag - og der var ingen gaver. SUK!
Til gengæld fik han lækker morgenmad, for "nogen" stod op klokken 5:00 for at bage fødselsdagsboller, lave smoothie, stege pølser og lave scrambled eggs til fødselarens morgenbord.
:o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
og tillykke med gemalen :-)
SvarSletja, de spolerer indimellem vores geniale gaveideer - jeg er sikker på at du får en anden genial ide :o)
Måske er det en mandeting. Jeg har i hvert fald lige oplevet det samme. Købte en lækker jakke til kæresten, og sagde til ham, at han ikke skulle købe noget til sig selv, fordi jeg var begyndt at købe gaver - selvfølgelig købte han en jakke til sig selv lige efter, hmrfff
SvarSletTillykke med ham :-)
Gaver eller ej - sig lige tillykke til ham :)
SvarSlet