fredag den 2. august 2013

Afsted på bryllupsrejse - 9 år efter brylluppet...

Vi blev lovet en bryllupsrejse. En tur til London, fik vi at vide. En forlænget weekend, for det var lige det, som de to søskende havde kunnet få råd til, da de skulle bestille, sagde de.
Vi fik det at vide i god tid, for der skulle bruges pasnumre, så helt hemmeligt kunne det ikke være.  Der var også noget logistik, der skulle gå op. Farmor og Farfar skulle passe Emilie på to år i de 4 dage, og det skulle jo aftales...

Det var da en dejlig gave, tænkte jeg. Vi havde brugt alle pengene på brylluppet, og bryllupsrejse var derfor ikke en mulighed - men kunne de ikke have valgt en anden by end London?  En by jeg ikke allerede havde boet i igennem godt ti måneder...  En anden af de mange storbyer, jeg ikke har været i.  Berlin, f.eks.  Eller Prag.  Begge steder skulle da nok være til at betale... 
Nå men...  Jeg kan jo altid tage på shopping, mens Gemalen tager rundt og ser på gamle flyvemaskiner...
Altså planlagde vi nogle dage i London. 

Til brylluppet blev vi kastet igennem en omgang "Husk lige tandbørsten" -  og vi vidste jo allerede, at vi ville vinde turen til London. 

Det gjorde vi så bare ikke.  Vandt turen altså.  De spørgsmål vi skulle svare på var bl.a.  "Hvad hedder bryllup på swahili?"  Øh...  
Vi tabte altså turen til London    ?????     og vandt en tur til et eller andet gudsforladt sted med L.

Vi kunne til gengæld få lov til at satse vores "gevinst"...  Og det gjorde vi selvfølgelig - og vandt i stedet en uges bryllupsrejse til Dubrovnik i Kroatien.  Drømmebryllupsrejsen!  Den der lå helt udenfor vores økonomiske muligheder. Og mine søskendes.  De havde til gengæld allieret sig med mine forældre - og hele turen til London var et coverup.  Nøj, hvor har de glædet sig til at se vores ansigtsudtryk - og jeg tør godt love, at de ikke blev skuffede.

Turen til London blev altså ikke til noget.  Ikke før i sidste weekend, hvor vi så vores snit til at tage på en kærestetur, mens Farmor og Farfar havde ungerne på ferieophold.  Ud i lufthavnen direkte fra arbejde - og hjemme igen mandag lige før midnat. 3 døgn som turister i London.

Mit yndlingsmarked.
 
 


 

Gåtur langs kanalerne.
 



Selfie. Fødderne fik en lille pause på en kanalbåd.


Shoppingtur. Søndag formiddag, mens Gemalen skulle se RAF's museum udenfor London. 

Der er ikke meget gang i Carnaby Street klokken 09:15.   Jeg troede naivt at butikkerne åbnede klokken 10:00 - det var først kl. 12:00 - så jeg gik en "lille tur"...

  



En del af den "lille gåtur".
 
Barselsvisit...
 
Dramatisk himmel over Buckingham Palace. 
 

 

Og så... en smule shopping.  Når jeg nu alligevel lige kom forbi Harrods...
Tror faktisk ikke, at jeg ville kunne sove i denne seng - for med den pris ville jeg være nødt til at sælge huset og sove på en rasteplads...  
20.000 pund - og så skal du lige købe en madras og sengetøjet også...

I Harrods er der jul hele året. 

For en ægte Harry Potterfan er der masser af fantastiske ting at få.  Røverkortet...


 
Troldmandsskak.
Jeg ville gerne se Andreas' ansigtsudtryk, når han åbnede pakken - hvis det havde været til at betale...
 
Lidt godt fra Ringenes Herre.  Tror dog ikke, at Gemalen bliver forvandlet til ham her, selv om han gik med den...
 
Efter Harrods fortsatte jeg til Gloucester Road - for at gense den "Boots the Chemist" hvor jeg arbejdede i næsten ti måneder umiddelbart efter gymnasiet.   Det var i 1991 og 1992 - et par dage siden... og "min Boots" eksisterer ikke længere. Den er flyttet til den anden side af gaden - og nu er der i stedet indrettet Patisserie.  Ganske fint, faktisk... 
 
 
 
Dagen efter så vi blandt andet...
London Eye.

Gammelt møder nyt


Fantastisk udsigt.


På toppen af Verden.

Frokost.

Hyde Park.


Hey...  Har de mon flere nødder???

Den italienske have i Hyde Park.
 
 ... og så har jeg slet ikke vist billeder af turens bedste shopping-tur...  Lørdagens tur til Loop...
Som krævede en længere bustur for at nå Islington...  i smeltende varme... 
Imens Gemalen var en tur rundt i Churchills gamle krigsbunker...   Jeg orkede ikke at have ham stående udenfor butikken med "er du ikke snart færdig - og synes du ikke, at du har garn nok derhjemme"-looket  ;o)

 

Tilmed var der tilfældigvis Wollmeise-weekend i Loop.  De havde modtaget en sending med masser af nyt Wollmeisegarn...

Wollmeise
Wollmeise
Wollmeise
og Wollmeise.
Og jeg købte faktisk ikke noget af det!  (Fotodokumenterede deres lager for at kunne sige til Gemalen:  "Se lige, hvor mådeholdende jeg var...")

Der var masser af mennesker i butikken - så jeg kunne ikke rigtigt komme til at forevige dette hyggelige himmerige. 
Oh my!  Her er garn nok til at fylde indtil flere sækkevogne.  To etager med garn. Lækkert garn. Yummy garn. Blødt garn. Luksus garn. 

Udsnit af garnreolen på 1. sal.  Her de tykkere garner.  
Underetagen er tyndere garner, strømpegarn og lace - og strikketilbehør - og jeg er faktisk ret imponeret over, at jeg kom derfra med kun 4 nøgler lækkert luksusgarn.  Det skulle have været sort...  det var min plan hjemmefra - men da jeg så dette...

Madelinetosh Tosh Merino Light i farven Esoteric. Lige nok til en lille cardigan, tænker jeg...

Gid der lå en garnbutik som Loop i københavnsområdet...  Og måske meget godt, at der ikke gør.  Jeg ville jo være fristet til at få en kopi af deres garnlager hjemme hos mig selv...

;o)

2 kommentarer:

  1. Sikken en skøn tur I har haft! Jeg er vild ned London!! Madeline tosh er bare så lækkert og det ser ud til at være en rigtig flot farve!!

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder:) Jeg kan se vi er nødt til at tage til London igen... vi var der 2 uger før jer... og ferien er altid altid for kort. Mvh. Vibeke

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz