onsdag den 30. september 2009

Kunsten at fotografere gele


I søndags lavede Frau Putz paradisæblegele.
16 glas blev det til - og for første gang forsøgte jeg mig med 2 forskellige farver.
Vi har nemlig 2 slags paradisæbler i haven: Smukke røde paradisæbler - og bitte små gule paradisæbler.
Den røde variant er testet tidligere - mens de bittesmå æbler var et nyt eksperiment, som sandt at sige ikke gik så godt. Dagen efter var geleen nemlig ikke stivnet, så nu har vi 5 glas sødet æblesaft, som ikke engang er rigtigt gul - og ej heller klar. Skuffelse!
Jeg har dog planer om at bruge saften til noget kage-et-eller-andet. Sådan et glas kan vel erstatte sukker og mælk i en eller anden opskrift...
Måske prøver jeg den gule variant en anden gang, for den dufter fantastisk aromatisk - og helt anderledes end den røde gele.

Rød gele... Det ville jeg jo gerne vise på billederne. At den er rød. Fantastisk smuk farve, faktisk...

Det er bare ikke sådan et fotografere.
Efter et par forsøg overtog Gemalen kameraet og kastede sig over opgaven med sjælden iver...

Der blev fundet stativ frem og så blev der ellers taget et enormt stort antal billeder af Frau Putz' gele. Gemalen morede sig storartet.


Sjældent er en paradisæblegele blevet fotograferet så intensivt... Men om farven er gengivet optimalt??? Det er altså en kunst at fange de rette farver i det svindende sollys i september måned. Særligt røde og lilla farver finder jeg svære at gengive.

Til gengæld kan sådan en samling gele-glas bringe fornøjelse til både store og små...

1 kommentar:

  1. Hey, it's the apples from that apple tree! Seriously, i will just lick my lips since I can't any of the yummy jelly!

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz