mandag den 9. april 2012

X'et påske

Nu hvor påsken lakker mod enden, kan jeg da lige vise jer, hvor langt jeg er nået med min "Darcy-pude" - og samtidig afsløre, at jeg valgte at satse på den mest farvestrålende (passionerede) kombination af farver.


Et godt stykke er X-et færdigt...  og med godt 200 korssting i hver række tager det et stykke tid at sy frem og tilbage.
Takket være det forholdsvis dårlige vejr er jeg nået så langt med projekt pude, mens projekt hønsehus og -gård til gengæld ikke er nået væsentligt længere end det var forleden. Jeg må derfor konstatere, at det ikke som håbet bliver umiddelbart efter påske, at Putz-pyllerne flytter ind.

Nu er jeg jo ikke nogen korsstings-haj (faktisk er dette mit første større projekt, hvor hele stoffet er fyldt ud med korssting...) - og jeg har da lært en ting og to undervejs.
F.eks. har jeg lært, at mercericeret bomuldstråd også kan blive "slidt" og "uldent" at se på, hvis det bliver krammet og gnedet for meget. Det midterste stykke længst mod venstre er derfor blevet "langhåret" pga. for hårdhændet håndtering - og det er jeg mildest talt en smule træt af.
Hvad gør man ved sådan noget?  Barbering, klipning med saks eller???  Gode råd modtages med kyshånd.

Nu vil jeg sætte en DVD på og tilbringe den sidste påskeaften på vanlig X'et vis.  Jeg må jo videre, så Mr. Darcy kan få sin pude.

:o)

5 kommentarer:

  1. Årh, det ser godt ud!!!

    SvarSlet
  2. Ihhh, hvor bliver den flot :)

    Jeg ville satse på en barbering... tror jeg :)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det godt ud!

    Og så lige et lille tip fra en broderilærer tip - man broderer fra højre mod venstre (hvis man er højrehåndet), for så sidder man kun med stoffet i hånden og ikke det man allerede har broderet ;-)

    SvarSlet
  4. Det bliver da super flot

    SvarSlet
  5. Det bliver utrolig flot.
    Kan man ikke bruge sådan en fnugklipper ting, som man bruger til uldtrøjer?

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz