mandag den 28. marts 2011

Om at finde Holger

Lille Holger på 3 år er forsvundet - og det rammer mig dybt.
Dybere end et jordskælv med mange tusind døde - og forklaringen må være, at jeg bedre kan sætte mig ind i det mareridt, som Holgers forældre gennemlever lige nu.  Det andet er ligesom for stort til at tage ind under huden...

Ifølge medierne er Holger gået bort fra gruppen i fornærmet/vred tilstand - og politiet søger efter ham i et område, der ligger op til 3½ km. fra stedet, hvor han forsvandt. Og vil i dag intensivere eftersøgningen i det område, der ligger nærmest hans forsvindingssted...
Nu er jeg jo ikke ekspert - eller er jeg som mor egentlig ikke det?  Børn kan jo gå langt. Meget længere, end man som voksen forestiller sig. Spørg enhver børnehavepædagog...  Og vrede børn kan gå endnu længere, tænker jeg...
Kan sådan et barn ikke gå temmelig meget længere end 3½ km væk i løbet af en hel dag?  Først i vrede, senere på eventyr - og til sidst på... hvad?... angst, "jeg vil finde min mor"...

Jeg håber virkelig, at de helikoptere flyver i større cirkler...

8 kommentarer:

  1. Mit hjerte bløder også for den lille dreng og hans forældre. Det må være så grusomt. Jeg tjekker konstant nyheder og håber de snart finder den lille stakkel.
    Jeg ved ikke hvor langt han kan nå at gå. Men jeg tænker også, i angst, kan han jo være gået langt.

    SvarSlet
  2. Som mor (og medborger) må jeg tro på, at de gør _alt_ hvad de overhovedet kan, for at finde et barn der er forsvundet i vores lille land. Tanken om andet kan jeg slet ikke bære.

    Heldigvis er vi danskere sådan indrettet, at vi kan hjælpe hinanden fuldt ud, når katastrofen rammer (desværre ikke så meget før), og derfor ser man nu civile fra nær og fjern gå rundt og lede i brede kædeformationer. Dét giver mig en glæde, midt i alt det sørgelige, at se og det virker betryggende på mig.

    Vi må håbe, de snart finder den lille fyr og at han er i god behold.

    SvarSlet
  3. Ja - stakkels stakkels forældre, det må være så forfærdeligt.

    SvarSlet
  4. Det er simpelthen frygteligt. Jeg ved at helikopterne flyver i store cirkler, vi bor ca. 14 km fra området og vi kan ofte se og høre helikopterne(eller det kunne vi ihvertfald i går - har ikke hørt dem i dag).
    Hilsen Henriette

    SvarSlet
  5. Ja det er noget som man som foraeldre kan saette sig 100% ind i. Puha, sikke et mareridt. Haaber de snart finder ham.
    Har man sat sporhunde ind, for selv med helikopter kan det vaere svaert at se saadan en lille fyr, specielt hvis han gemmer sig.

    SvarSlet
  6. Nu er han fundet ;-) og har det godt

    SvarSlet
  7. Nu er han fundet. I live.
    Jeg kunne næsten heller ikke sove i går. Han ligner næsten min mindste nevø, og børn på 3 år? De tænker jo bare ikke ligesom os andre. Pyh - hvor var det skrækkeligt!

    SvarSlet
  8. Hvor er det fantastisk, at alt endte godt :-)

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz