fredag den 4. marts 2011

Meget praktisk... ;o)

Emilie drømmer om at få en hund.  Selv med 3 katte i huset er det ikke nok.
Hund er til gengæld ikke en mulighed set med mine briller, for jeg synes personligt, at det er synd, at den skal være alene hjemme i de mange timer, vi er på arbejde i (når jeg altså går på arbejde, hvilket vel sker igen på et tidspunkt...)
TV-udsendelserne "Så' der hund" er set igen og igen og igen på DR's hjemmeside, dyreinternaternes hjemmesider er gransket mange gange - og Emilies overtalelsesforsøg fortsætter.  

Andreas vil gerne have en skildpadde. Jeg ved ikke, hvor han har fået ideen fra  -men han drømmer om "at ride en tur på den"...  Eller i det mindste vil han gerne give en af kattene en ridetur på skildpadden...

Hver gang Emilie nævner hunden, nævner Andreas skildpadden.

Således også i dag, hvor vi går forbi en enorm hundelort, efterladt på fortovet. Emilie ser den og siger:  Hvis jeg får en hund skal jeg nok selv samle hundelortene op og smide dem ud.

Andreas:  Når jeg får en skildpadde, lærer jeg den at tisse inde i sit skjold.

...

;o)

2 kommentarer:

  1. hahahaha! Han burde næsten få en for den kommentar!
    God aften :)

    SvarSlet
  2. Han er satme skøn :D

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz