Vi har efterhånden boet i vores hus i en del (mange) år - og i al den tid har vi renoveret, bygget om og bygget til.
Meeen... huset er født med et værelse for lidt - eller også fik vi bare flere børn end huset var beregnet til... Måske var der allerede i 1952 gjort forsøg på at begrænse befolkningstilvæksten ved at bygge familiehuse med kun et børneværelse???
Siden Emilie fik sit eget værelse, har Andreas delt værelse med sine forældre. På sine måder en ganske god løsning (Hvilket barn drømmer ikke om at have en dobbeltseng på værelset, som man må hoppe i?) men på andre måder en temmelig elendig løsning (Det gør temmelig ondt at træde på en legoklods, når man forsøger at liste i seng i mørket - og mens man så hopper rundt på et ben og ømmer sig, træder man på et Briotog med den anden fod...)
Så da Gemalen blev fyret pga. nedskæringer, så jeg straks en mulighed for, at NU kunne vi endelig blive færdige med at renovere det kælderrum, som skal huse min skønhedssøvn i fremtiden.
Endelig kunne Gemalen bruge hverdagene på at arbejde - og ikke kun weekender og feriedage.
Endelig ville vi blive færdige - når der nu endelig var tid. Masser af tid.
Når han ikke lige skal rende til møder i fagforeningen, til samtaler på jobcenteret eller sidder bag computeren og leder efter bare et enkelt firma, som kan bruge en flymekaniker til et eller andet...
Sådan en måned med arbejde på hverdagene svarer jo til omkring 9-10 weekender, så nu sker der noget.
Da december tog sin begyndelse og Gemalen kunne påbegynde sit nye "arbejde" fik han samtidig en deadline.
Den 18. december skulle soveværelset være gjort beboeligt - omend måske ikke helt færdigt.
De sidste småting og detaljer (Lister, lamper, o.lign.) kan det jo tage temmelig lang tid at få færdiggjort helt, men så længe soveværelset i det store hele er færdigt til den 18. december, så gæster kan bo der i den weekend...
Og sandelig... se bare her...
Jeg vil gerne præsentere:
Familien Putz' nye soveværelse.
Som det ser ud i dag. Den 17. december.
Kom indenfor...
Bemærk de nye lofter...
Op ad den sandskurede endevæg har vi sat dobbeltsengen. Bemærk hovedgærdet på sengen, som vi har lavet ud af en gammel fyldningsdør, som er blevet malet hvid.
Jeg er også ganske godt tilfreds med udseendet af de almuepaneler, som vi har sat op på den nederste halvdel af væggen.
Og Lucy's flotte blomsterfotografi, som giver farve midt i alt det hvide. Det er så smukt.
Det er helt bevidst, at vi har holdt hele soveværelset i hvidt, så vi får fornemmelsen af lys og luft ind, selv om det ligger i kælderen.
Det var svært at finde en loftslampe, men vi blev enige om, at denne nok kan bruges i en periode, indtil vi finder en, som vi begge kan lide.
Og hvor er jeg glad for, at vi nu ikke længere skal se på de grimme, gamle jernrør med gipsen og isoleringen. De nye, tynde pexrør gemt i smalle bakker falder næsten i med væggene.
Der er også kommet varme i den nye radiator under vinduet. Det er dejligt med varme i kælderen.
Af hensyn til risikoen for oversvømmelse (Det er jo trods alt en kælder, selv om man ikke rigtigt fornemmer det) kunne vi ikke lægge trægulv i kælderen. De løse tæpper på klinkegulvet bløder dog det hele lidt op - og de er dejlige at træde ud på med bare tæer.
Elinstallationerne er endelig blevet fræset ind i væggene. Det så altså også forfærdeligt ud før, hvor ledningerne var trukket i metalrør uden på væggene. Dejligt med sådan nogle nye, hvide stikkontakter. Det pynter altså.
Og døren har vi også skiftet ud. Før sad her en gammel fyldningsdør med koboltblåt plastichåndtag. Da døren blev sat i var dørhullet lidt for lavt, så de havde da bare savet lidt af døren. Nu er det hele fint med nye dørkarme, en fin, ny fyldningsdør og fint dørhåndtag.
Frau Putz har skam også været i gang. Jeg har skam fået malet det gamle, afsyrede karlekammerskab, som vi har fået fra Farmor og Farfar. Se lige, hvor smukt det blev, da det blev malet hvidt.
Nu mangler vi kun liiiiige detaljerne. Den sidste finish. Men mon ikke vores gæster kan overnatte i det nye soveværelse i weekenden?
