Det skæve tårn...

Fa' me en grim kage...  (Undskyld!)

Jeg griner stadigvæk, når jeg ser det billede, jeg var nødt til at tage af vores kransekage nytårsaften...

Kan man se, at jeg faktisk ikke var vanvittigt entusiastisk omkring hele "kransekage til den sure champagne"-konceptet?  Kan man se, at den blev bagt på ultra kort tid - og samlet endnu hurtigere?  Ej vel...

Til gengæld hyggede vi os vildt med at lave vores egne nytårshatte (Hvad finder man ellers lige på, når man har 15 dages juleferie med ungerne?)

- og sådan kom vi ind i 2012...  For noget der minder om en måned siden. Men jeg griner stadig...

;o)

Utaknemmeligt skarn...

... det kan man vist roligt sige om mig, men i virkeligheden er jeg faktisk vildt taknemmelig...

Jeg vandt nemlig (for længe, længe siden) en kop hos Trine - som udloddede en kop for en anden Trine...

... og det er altså ikke utaknemmelighed, der gør, at jeg ikke har flashet min fine kop før. Det var bare den der Ork, jeg gik rundt og ledte efter, der kom i vejen...

Men her er den så - min helt personlige latte-kop

Er den ikke fin?

Og hvis du skulle ønske dig en (næsten) magen til (ja, ja... jeg ved da godt, at du hellere vil have Trine til at skrive Gurli Margrethe på din...) så kan du bestille den lige her.

;o)

De fik en prop...

Det var der faktisk flere der gjorde.  I julegave, altså...  En perleprop til brug i de tilfælde, hvor de ikke har drukket en hel flaske vin...  Hvis det nogensinde skulle ske...

Men hold op, hvor var de svære at fotografere, for denne her er jo sådan en... mangesidet, organisk ting...  Og man skulle jo gerne kunne se de farvede... dutter...

Så var der en i mørk lilla... Farven er så mørk, at den ser sort ud, hvis den ikke lægges som et tyndt lag ovenpå hvid

... og den sidste prop var så stor en farvemæssig udfordring, at jeg nær havde fået en... prop... for fotograferet i det kunstige lys i min lysboks forsvandt de røde farve...

... og i varmt lys blev den gengivet som en lettere... hysterisk rød...

... mens virkelighedens farve ligger midt imellem de to toner...
Vintermørket er en sand udfordring, når man står bag en kamera.

Til gengæld var det sjovt at lave de store perler det kræver for at fylde "pinden" på sådan en vinprop, så jeg må vist have bestilt mig nogle flere "vinpropdimser" fra Tuffnell...

:o)

Ultra tynd Alpaka

Da der var lagersalg hos BC garn, var der supertilbud på den ultra tynde Alpaka.  1400 meter pr. 100 gram - og så tyndt garn kræver vist maskine, hvis ikke man lægger garnet dobbelt, tredobbelt eller mangedobbelt   ;o)

Min veninde Mette ønskede sig en poncho i den mørkegrå - en enkelt model med rullekrave og påfuglemønster for neden. Hun ville ikke have den alt for tæt eller kvælende varm, for den er til indendørs brug.

Rullekraven er strikket på pind 3½ - og resten på pind 5 med tredobbelt garn, og den blev meget let og luftig - men stadig varm, for alpaka isolerer glimrende.

Måske jeg skulle strikke en mere...  Glimrende TV-strik - og jeg har jo garn nok på lageret...

:o)

Rodeo i Hvidovre

Emilie forsøgte sig i går udi kunsten at holde sig fast på hest, der bukker...




... og nej. Det lykkedes ikke bedre end for personen herover.
Øm og forslået er hun - men heldigvis skete der intet værre.

Hun kom ikke på hesten igen - og jeg er lidt spændt på, hvor lang tid der går, før hun igen er nogenlunde tryg i sadlen. Sidst hun oplevede et styrt gik der temmelig lang tid, men da styrtede hun også 2 gange på samme ridetime.  Den "rekord" er dog overgået af en anden pige på holdet, der styrtede to gange  - på sin fødselsdag!

Så nu må vi ud og købe flødeboller til resten af holdet...   og en sikkerhedsvest, tænker jeg...

Jamen det' jo Mig

Først vil jeg da lige skynde mig at komme med noget der minder om en undskyldning... for manglende opdatering her på bloggen.

Med den frekvens der udkommer nyt her på kanalen, skulle man jo tro, at jeg har gravet mig ned et eller andet sted. Det er ikke tilfældet. Jeg har bare lidt svært ved at finde min indre

lige i øjeblikket. Når det kommer til bloggen i hvert fald.
Ude i det virkelige liv får jeg til gengæld lavet en hel masse - det hjælper selvfølgelig, når man sylter sin Google Reader i en periode og lader sine trofaste læsere totalt i stikken...

Jeg har strikket en hel masse. Lavet en masse perler til julegaver. Syet tøj. Bagt en masse (Rugbrød!  Hvad troede du?  Muffins og kager?  Nej-nej, da...) og hygget mig med familien.

Men bloggen er ikke helt død. Ikke endnu i hvert fald. Jeg har bare prioriteret nogle andre ting, f.eks. at få færdiggjort en del af de temmelig mange projekter, jeg har haft liggende.

Og her er så lidt billed-dokumentation for, hvorfor jeg lige i dette øjeblik sidder og laver et indlæg på bloggen:

Det er jo Robert og "Mig"...  Den cardigan jeg startede på engang sidste vinter - og som jeg i øjeblikket er ved at lave færdig. For den bliver dejligt blød og varm. Det er jeg så bare ikke den eneste, der synes - så der er lidt kamp om den ind imellem. I dag tabte jeg, for Robert kan blive ueeeeeendeligt laaaang og meeeeget tuuuuung, når jeg forsøger at flytte ham.  Og så blev der lige 5 minutter til bloggen i stedet.

;o)