- og vi har endnu ikke haft det i så lang tid, at jeg er nået at blive træt af det.
Tænk bare, så lyst her bliver, når hele verden bliver badet i lys reflekteret fra sneen.
Det passede så perfekt, at det var NU jeg endelig fik taget mig sammen til at gøre min varme strikketrøje/poncho med ærmer færdig.
Åh, hvilken herlig kulisse...
Efter omkring 2 måneder kom dette stykke strik ud af skabet - og blev gjort færdigt.
Efter F-iaskoen (?) blev trøjen/ponchoen udsat for en massakre på symaskinen, hvorefter jeg møjsommeligt syede sidesømmene sammen med fine maskesting - og strikkede i-cord-afslutningen igen.
Resultatet er heldigvis, at man næsten ikke kan se, at der er lavet en symaskinemassakre.
Trøjen er strikket i Cascade 220 i farven Lapis. Den ser umiddelbart ensfarvet ud, men når man kigger nærmere på garnet kan man se, at det i virkeligheden er en blanding af forskellige petroleumsfarver, noget mørk denim og noget lilla. 900 gram er der brugt - og så er der vist basis for at kunne holde varmen i selv den mest snedækkede vinter.
