?
Eller
F for FÅK!, Fandens, Filans, Forkert, Fjols, Fiasko
?
Jeg ville ønske, at jeg kunne tilslutte mig den øverste række F-ord.
Desværre har jeg enormt meget lyst til at stille mig op og råbe alle de F-ord, der er skrevet i den nederste række...
Mit Magnum Opus er (Correction: Skulle have været) Færdigt!
Glad var jeg, da jeg endelig havde strikket den sidste maske på dette evighedseventyr.
Måske kan selv ikke-strikkere fornemme, hvilket enormt stykke arbejde der ligger bag denne poncho med ærmer... Der er altså MANGE masker i denne XL poncho - og 900 g. garn.
Det er trods alt ikke det stykke strik, der har taget mig længst tid. Jeg har strikket mange tidskrævende Norske Sweaters med flerfarvet mønster - men denne poncho har jeg ventet på. Glædet mig til. Arbejdet længe på. Meget længere end forventet, da jeg startede.
For jeg ville så gerne have den færdig, så jeg kunne tage den på og nyde varmen.
Da jeg endelig havde strikket den sidste maske og trak den over hovedet - som ved tidligere test-prøvninger, nu blot uden rundpinden - så viser den sig at være alt for vid for neden.
De to lange spidser stritter ud fra kroppen i uflatterende vinkel. Den er simpelthen Forkert.
På billedet herunder har jeg foldet "Overskuddet" væk... Det er ikke småting.
Nu har jeg så to muligheder... Eller tre...
1: Jeg går rundt med en rundpind monteret i den sidste række masker.
2: Jeg trævler op til omkring ærmegabshøjde - og strikker den smallere.
eller 3: Jeg propper hele l... i en pose og gemmer det langt væk...
Hvor meget jeg end har lyst til 3. mulighed, så tror jeg lige nu, at F'et står for Frog. Det Fantastiske engelske ord for at trævle op.
Det er F... godt, at der snart er Barnaby på Fjernsynet...
Og godt selskab i sofaen i morgen eftermiddag.
Måske skulle jeg bare lade den ligge. Der er tydeligvis nogen, der mener den er Fantastisk...
Åh nej så ærgerligt. Det er vist enhver strikkers mareridt at skulle trævle så stort et arbejde op. Øv.......
SvarSletMåske et åndsvagt foreslag, men nu kommer det. Kan du ikke sy den ind på symaskine og klippe det overskydene væk? Jeg ved godt det er en utraditionel løsning at bruge, men overvej det lige alligevel.
Hvor sjovt, Jane.
SvarSletDet var faktisk den "løsning" jeg også kom frem til, da jeg havde "sovet på det".
Jeg bare VED, at den ender i en pose, hvis jeg skal strikke hele for- og bagstykket igen. Så hellere en symaskine-løsning.
Men.. du er jo Fan-Fuckin-Fantastisk dygtig. Og selvom jeg personligt godt knne se det sjove i at se dig rende rundt med en rundpind, kan jeg godt se det ikke er så praktisk ;-)
SvarSletKH Maria.
Jeg ville helt klart også vælge at bruge symaskine løsningen.
SvarSletDet burde ikke være det store problem.
Ellers super fint arbejde.
Knus
Pis og Sgu - jeg forstår dig godt... var det mig, var jeg igang med at trævle op... selvom at det er pisse træls .. alle de timer... skal man ikke tænke på... hvad gør du?
SvarSletJeg tilslutter mig de andre med symaskine-løsningen. Jeg har selv lavet tricket med en sweater til min mand - jeg måtte tage ca. 10 cm. af i hver side for at få den brugbar, men det lykkedes. Og jeg ved også, at alternativet var, at den lå i et skab og aldrig blev brugt.
SvarSletJeg misunder sådanne færdigheder, desværre er jeg nødt til at tage alt til en dressmaker.
SvarSlet