mandag den 26. oktober 2009

Han er MIN

Søndag gik Gemalen Frau Putz i bedene. Han optrådte som en mandlig udgave af en Hausfrau - og kastede sig ud i at koge saft af havens druer nede i grovkøkkenet.


Han malede også lister og ordnede andre opgaver som en ægte Handyman... Det er utroligt, hvad sådan en ekstra "ikke-længere-sommertid"-time kan give tid til.

Nu er der sikkert nogen, der kunne finde på at spørge, om han kan lånes - eller lejes
;o)

Som svar hertil kan jeg kun citere en af mine yndlingsfigurer, Gollum:

He is mine. My own. My precious...


Ungerne legede med LEGO - og imens strikkede Frau Putz.
Hele søndagen, kun afbrudt af et par maskiner vasketøj...
Det er ikke den værste måde at tilbringe sådan en regnvejrsdag på.
Men om jeg begriber, at jeg ikke snart er færdig med den poncho... Jeg synes snart, at jeg har strikket på den i en evighed.
Jeg kan da se en ende på det, idet jeg har strikket af ca. 760 g. garn ud af 900... Mangler ca. ½ ærme - og skal så bruge det sidste garn på de uhyggeligt lange omgange nederst på for- og bagstykke.
Den bliver tung og tæt, blød og varm - og Gemalen har truet med at skrue ned for fyret, når jeg engang er færdig.
Så kommer den også på bloggen.
Snart, håber jeg!

2 kommentarer:

  1. Ham ville jeg også passe godt på :o)
    Heldigvis har jeg mit eget eksemplar her hos mig og han lånes altså heller ikke ud. Ud over alle de praktiskheder, han kan, er han også en fantastisk bonusfar for mine piger, som ikke har så tæt kontakt til deres egen far.

    SvarSlet
  2. Yep, i don't think a million bucks would do you to let someone borrow him. You are a lucky girl!
    p.s. now you going to have me say "my precious" all day long! what a wit you're.

    SvarSlet

Hej.
Som de fleste andre bloggere ELSKER jeg kommentarer - så læg gerne en hilsen her ;o)
KH
Frau Putz